Print   logon

Tilmeld nyhedsbrev

Knoglescanning ved knogleskørhed

Af: Bente Langdahl, overlæge, dr.med.
 

En knoglescanning kan give et præcist billede på, om man er ved at udvikle knogleskørhed.

Hvad er knoglescanning?

Knoglescanning er en særlig røntgenundersøgelse, hvor man nøjagtigt måler kalkindholdet i knoglerne for at få en vurdering af deres styrke. Man måler sædvanligvis i ryggen ved lænden og i hofteregionen (lårbenshalsen). Men man kan også måle på underarme eller på hele skelettet. Undersøgelsen kaldes også osteodensitometri, BMD-måling, DXA-scanning eller QDR-scanning.

 

Andre knogleundersøgelser:

Ordet knoglescanning eller knoglescintigrafi anvendes også i fagsproget om en knoglescintigrafi, der er en isotopundersøgelse. Ved denne undersøgelse fotograferes hele skelettet i et gammakamera, efter at der er indsprøjtet et radioaktivt stof i en blodåre. Denne undersøgelse anvendes dog ikke til at bestemme knoglemængden, men til at undersøge, om der er områder, hvor knogleomsætningen er særlig høj. Knogleomsætning betyder, hvor hurtigt og hvor meget knoglevæv, der nedbrydes og genopbygges. Høj knogleomsætning kan skyldes knoglebrud, knoglesygdomme, kræftsygdomme eller betændelse.

 

Hvad er forskellen på en knoglescanning og et røntgenbillede?

Med en knoglescanning får man et tal for, hvor meget kalk der er i knoglerne. Kalkindholdet kan måles som mængden i forhold til det målte areal i gram per kvadratcentimeter. Det kalder man så Bone Mineral Density, BMD. Kalkindholdet kan også måles i form af totalindholdet i gram. Det kaldes Bone Mineral Content eller forkortet BMC. Den stråledosis, der anvendes ved knoglescanningen, er langt lavere end ved en almindelig røntgenundersøgelse.

En knoglescanning er en særlig form for røntgenundersøgelse, der måler knogletætheden og dermed knoglernes styrke.

Undersøgelsen kan derfor gentages uden risiko. Man henvises til undersøgelsen af en læge på baggrund af risikofaktorer.

Røntgenbilleder giver et meget dårligere indtryk af knogletætheden. Det skyldes, at det indtryk, man får af knogletætheden på røntgenbilledet afhænger af, hvor meget stråling, der anvendes samt af den mængde fedtvæv, muskulatur og indvolde, som røntgenstrålerne skal passere i forbindelse med passagen gennem selve knoglevævet.

Røntgenbilleder kan derimod anvendes til at se, om der er tegn på knoglebrud, sammenfald i ryghvirvlerne eller slidgigt, Disse forhold kan påvirke bedømmelsen af knoglescanningen, og røntgenbilleder kan derfor være en hjælp for lægen, der skal bedømme resultatet af knoglescanningen. Den vigtigste fordel ved røntgenbilledet er dog, at rygsammenfald kan identificeres. Dette kan være vigtigt både for at forstå, hvorfor patienten måske har rygsmerter, men også for at patienten kan få den rigtige behandling. Patienter med betydelige rygsammenfald, opstået indenfor de seneste 3 år, kan tilbydes behandling med knogleopbyggende medicin.

 

Hvem skal henvises til en knoglescanning?

Personer med risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed (se nedenfor).

 

Hvordan foregår en knoglescanning?

Undersøgelsen tager 10-40 minutter afhængigt af, hvilket apparatur, der bruges, og hvilke områder af skelettet, der skal scannes. Ved rutineundersøgelse for knogleskørhed scannes lænd og hofte.


Scanning af lænd og hofter foregår liggende, mens scanning af underarme kan foregå siddende. Man behøver ikke at faste, men man skal ikke indtage kalktabletter på undersøgelsesdagen, før efter undersøgelsen er gennemført. Undersøgelsen kan foregå påklædt, hvis tøjet ikke indeholder metaldele. Resultatet bearbejdes på en computer og er almindeligvis klart efter 10 minutter.

 

Hvordan vurderes resultatet?

Resultatet bør vurderes af en læge. Hos personer under cirka 65 år lægges hovedvægten på scanningen af lænderyggen. Hos personer over 65 år vægter hofteregionen mest, idet målingerne på lænderyggen kan forstyrres af eksempelvis forandringer pga. slidgigt eller åreforkalkning.


Resultatet fra knoglescanningen sammenlignes sædvanligvis med gennemsnitsværdien for en yngre voksen person af samme køn (den såkaldte T-score).

Resultatet af knoglescanningen kan også sammenlignes med gennemsnitsværdien for en person af samme alder og køn som den undersøgte (den såkaldte Z-score). Man anvender en statistisk målestok ved bedømmelsen. Negative værdier angiver, at man ligger under gennemsnitsværdierne.

 

Hvad kan resultatet af en knoglescanning bruges til?

Resultatet af knoglescanningen vurderes på basis af T-score. Den laveste T-score af de to scannede regioner: Lænderyg (L1-L4) og hofte (total hip) angiver resultatet. Hvis T-score er mindre end -1, har personen nedsat knoglemængde, dette kaldes osteopeni. Hvis T-score er mindre end -2,5, har personen knogleskørhed (osteoporose).


I figuren nedenfor vises ændringen i knoglemineraltæthed, BMD, i lænderyggen med stigende alder samt WHOs grænser for henholdsvis normaltilstand, osteopeni og osteoporose. Det normale område er angivet som den grå zone. Ligger målingen i den blå zone, er der tale om osteopeni (lav knoglemængde). Ligger målingen derimod i den røde zone, har man knogleskørhed (osteoporose).



 

Hvor stor er risikoen for at få hoftebrud som følge af knogleskørhed?

Tabellen nedenfor viser risikoen i procent for at få hoftebrud indenfor de næste 10 år. Risikoen er afhængig af køn, alder, højde, vægt, risikofaktorer og knoglemineraltæthed - det såkaldte T-score.
Tabellen viser risikoen for henholdsvis en kvinde, der vejer 60 kg og er 165 cm høj og for en mand, der vejer 70 kg og er 175 cm høj. Begge har ikke kendte risikofaktorer for udvikling af osteoporose i øvrigt.
 

 Kvinder     Mænd   
 Alder T-
score
= -1
T-
score
= -2,5
T-
score
= -3,5
Alder  T-
score
= -1
T-
score
= -2,5
T-
score
= -3,5
 45 0,3 2,3 9,4 45 0,5 3,5  13 
 50 0,4 2,8 10 50 0,6 4,3 15
 55 0,6 3,5 12 55 0,8 5,1 16



Tabellen viser, at hvis man har fået målt sin T-score, og den er -2,5 eller lavere, for eksempel -3,5, så er risikoen for at få hoftebrud ganske stor. Dette gælder uanset om man er mand eller kvinde.

Altså jo lavere BMD-værdien er, desto større risiko for hoftebrud. En 75-årig kvinde med et T-score på -2,5 har således 8,5 procents risiko for at få et hoftebrud i løbet af de næste 10 år. Det vil sige, at 8,5 ud af 100 75-årige kvinder med denne knoglemængde vil få et hoftebrud i løbet af de næste 10 år. Risikoen for hoftebrud stiger, hvis man vejer mindre end de henholdsvis 60 kg for kvinder og 70 kg for mænd, der er anvendt i eksemplerne. Risikoen stiger også, hvis man har en eller flere af de såkaldte risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed.

 

Andre risikoforhold ved knoglebrud:

Resultatet af en knoglescanning kan inddrages i en vurdering af, om der er behov for medicinsk behandling for at undgå knoglebrud som følge af knogleskørhed. Der skal dog samtidig tages hensyn til andre forhold, der øger risikoen for knoglebrud. Disse risikoforhold er:

  • arvelighed
  • legemsvægt
  • overgangsalderens indtræden
  • livsstil, herunder rygning og evt. alkoholoverforbrug
  • andre sygdomme eller behandlinger


Tilskud til medicin:

Resultatet af knoglescanningen er afgørende for, om man kan få tilskud til medicin mod knogleskørhed.

Man kan få individuelt tilskud til denne medicin, hvis en knoglescanning af lænderyg eller hofte - men ikke andre scanninger - har vist en T-score på mindre end -2,5. Man skal dog samtidigt opfylde mindst én af følgende betingelser, der øger risikoen for knoglebrud:

  • kendt knogleskørhed (osteoporose) hos nære slægtninge (forældre, søskende eller børn)
  • overgangsalderen er indtrådt før 45 års alderen
  • tidligere knoglebrud, der er opstået uden eller ved lavenergi traume.
  • mager legemsbygning - et Body Mass Index-BMI på mindre end 19 kg/m2
  • tobaksrygning
  • immobilisation, dvs. væsentlig nedsat bevægelighed på grund af sygdom, for eksempel gigt eller lammelser
  • hvis man har en medicinsk sygdom eller får medicin, der øger risikoen for knogleskørhed


Hvis man får binyrebarkhormon (prednison) i en dosis på mere end 5 mg per dag, og hvis denne behandling har varet eller forventes at skulle vare i mere end tre måneder, kan man få tilskud til behandling, allerede når T-score er mindre end -1.

For de knoglestyrkende behandlinger gælder særlige regler for at opnå tilskud.
Hvad kan en knoglescanning ellers bruges til?

En knoglescanning kan også bruges til at vurdere effekten af en påbegyndt medicinsk behandling. Der skal gå to til tre år mellem hver kontrolscanning. Det skyldes, at effekten af den medicinske behandling indtræder langsomt, og der er en lille usikkerhed på målingerne. Hvis det er muligt, bør kontrolscanningen foregår på samme apparat som den oprindelige scanning, da usikkerheden ved bedømmelse af ændringer i knoglemineralindholdet derved minimeres.
 


Udgivet: December 2011

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.

©2013 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser