Print   logon

Tilmeld nyhedsbrev

Tarmfloraen er nøglen til et godt helbred

Af: Annette Aggerbeck, journalist 
 

Der forskes meget i tarmfloraens betydning for helbredet, og man mener, at nøglen til sundhed og sygdom også kan findes i tarmfloraen, selvom der endnu er mange ubevarede spørgsmål. Her får du indblik i tarmens funktion og tarmbakteriernes betydning samt gode råd til, hvordan du selv kan sørge for en sund tarmflora.

Med mindre vi har forstoppelse, diarré eller andre maveproblemer, tænker de færreste af os over, hvor meget en sund tarmflora betyder for os – ja, for hele vores helbred. Tarmen har nemlig stor betydning for vores immunsystem. Ny forskning tyder på, at der også er en sammenhæng mellem vores tarmflora og så forskellige sygdomme som tarmkræft, autisme og fibromyalgi. Det vil vi vende tilbage til, men først lidt om vores tarmflora, og hvordan vores tarme fungerer. Vi har talt med overlæge, dr.med. Dennis Raahave fra Kirurgisk Afdeling på Hillerød Hospitals Tarmlaboratorium.

 

Sådan opstår vores tarmflora

Hos et voksent menneske er tarmen omtrent 8 meter lang – fordelt på ca. 6,5 meter tyndtarm og ca. 1,5 meter tyktarm. Vi har flere tarmbakterier i kroppen, end vi har celler. Samlet set har vi over hundrede trillioner tarmbakterier og 400-500 forskellige arter. Vores tarmbakterier vejer alene omkring 2 kg. Hertil kommer virus og svampesporer.

Vi er ikke født med alle de tarmbakterier, vi har som voksne. Barnet fødes nemlig med en steril tarmkanal, det vil sige, at der ingen bakterier er. Inden for det første døgn ændrer det sig til en righoldig tarmflora. Bakterierne kommer fra moderens fødsels- og tarmkanal ved en naturlig fødsel. Det betyder derfor, at børn født ved kejsersnit får en anderledes sammensat tarmflora, idet de får omgivelsernes bakterier og ikke moderens.

Fiber og fuldkorn er med til at holde tarmvæggen sund

Man ved endnu ikke, hvilken betydning det har. Igennem livet suppleres tarmen af bakterier fra alt det, vi fører igennem munden, som spyttets enzymer ikke dræber.

 

Tarmenes funktion – vores fordøjelse

Fra vi tager en bid af en fødevare, til vi udskiller resterne som afføring under et toiletbesøg, sker en fordøjelsesproces, der begynder i munden. Her indeholder spyttet enzymer, der begynder at nedbryde fødens kulhydrater.

I mavesækken blandes føden med mavesaft, der har så lav en ph-værdi, at skadevoldende bakterier dør. Mavesækkens væsentligste funktion er at findele føden. Efter ca. 4 timers ophold i mavesækken er føden blevet en halvflydende masse, der i små portioner sendes ud i tolvfingertarmen, hvor galde og bugspyt opdeler næringsstofferne til endnu mindre bestanddele, der kan optages i tyndtarmen. Optagelsen af næringsstofferne til tarmvæggen begynder i tolvfingertarmen. Fra tarmvæggen går næringsstofferne over i blodet, hvor de sendes til de organer, der har brug for dem; restprodukter sendes til nyrerne til udskillelse med urinen. Størst optagelse til tarmvæggen sker i tyndtarmen, der er næste passage, og her opholder den nu meget tyndtflydende føde sig i 3-5 timer.

Herefter går føden, som nu stort set er uden næringsstoffer, over i tyktarmen, der optager vand og salte fra føden, og derved begynder der at blive dannet fastere afføring. Bakterierne i tyktarmen medvirker til at nedbryde de lange kulhydratkæder og producerer mælkesyre, som er med til at undertrykke de skadelige bakterier. Passagen gennem tyktarmen varer 10-16 timer.

Bakterierne i tyktarmen danner K-vitamin og B-vitaminerne biotin og pantotensyre. En anden funktion af bakterierne her er gæring af afføring, altså de stoffer, vi ikke kunne udnytte i tyndtarmen. Det sker under udvikling af op til 10 forskellige luftarter/gasser, herunder kvælstof, brint, kuldioxid og metan. Nogle er svovlholdige, og det giver ildelugtende afføring og prutter. Fra endetarmen udskilles de uoptagelige fødestoffer, plantefibre, bakterier fra tyktarmen og afstødte tarmceller som afføring. Det tager i alt næsten 25 timer at fordøje maden, fra den puttes i munden, hvis man har en normal tarmflora.

 

Kostens betydning

Flere undersøgelser viser, at kosten i høj grad ændrer sammensætningen af tarmfloraen, og en af de gode effekter af et højt fiberindtag er, at det øger antallet af gavnlige bakterier.

- Store undersøgelser viser, at hvis man lever af middelhavskost – det vil sige fiberrigt og fedtfattigt – så reduceres kræftrisikoen i tyktarmen. Desuden nedsættes passagetiden gennem tarmen. Forklaringen er, at fiber og fuldkorn er langkædede kulhydrater, der i en normal tarmflora omdannes til kortkædede fedtsyrer, der er meget gavnlige, fordi de giver energi og brændstof til tarmvæggen og dermed er med til at holde den sund, forklarer Dennis Raahave.

- Tarmbakterier opfører sig som fjender, når man spiser en kost, der er meget kødrig, mens de opfører sig som venner, når vi spiser fibre fra fuldkorn og grøntsager. Proteinerne i kød er sværere at nedbryde end kulhydrater. Overdrevet indtag af proteiner kan beskadige tarmvæggen, der bliver utæt, så giftige stoffer som for eksempel ammoniak kan gå over i blodbanen og forårsager for eksempel kræftsygdomme.

 

Gode og dårlige tarmbakterier

Tarmslimhindens immunforsvar er udbredt til hele tarmkanalen, og den udgør et meget stort forsvar, så vi ikke bliver overmandet af de skadevoldende bakterier, vi har i tarmen. Det kan for eksempel være colibakterier, som ikke gør skade, så længe de er i selve tarmen, men kan volde skade, når de trænger gennem tarmvæggen og kommer ud i blodbanen.


- Bakterier omtales ofte som gode eller dårlige bakterier, men man kan ikke sige, at bestemte bakterier er dårlige, fordi det helt kommer an på, hvor de befinder sig og i hvilken sammensætning. Hvert menneske har sin helt egen bakterieflora. Vi ved, at tarmfloraens sammensætning og mangfoldighed påvirker vores immunforsvar. Man kan tale om, at der skal være en harmonisk balance mellem bakteriernes forsvar og angreb, så immunsystemet aktiveres og reagerer, så vi ikke bliver syge. Det er et hårfint system, og det kan være forstyrrelser i vores tarmflora, der gør os syge, siger Dennis Raahave.

Den rette bakterieflora i tarmen kan modvirke allergi og inflammatoriske sygdomme, det vil sige sygdomme, der skyldes kroniske betændelsestilstande, men vores livsstil har i stigende grad ført til ubalance. En gunstig tarmflora indeholder mange bifidobakterier og laktobaciller, som, ud over at kunne forhindre eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier i at indtage tarmen, også hjælper med at holde tarmens immunforsvar i balance. Vi ved i dag, at disse mælkesyrebakterier kan give en sundere tarmflora, men mekanismen bag de gunstige effekter af mælkesyrebakterier er endnu ikke kortlagt. Forskerne arbejder i øjeblikket på at finde ud af, hvorfor nogle bakterier stimulerer og andre svækker immunforsvaret.

 

Sammenhæng mellem tarmflora og sygdom

Nogle forskere mener, at sygdomme som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom, autisme og irritabel tyktarm kan stamme fra tarmen. Man har påvist, at tarmfloraen er anderledes hos folk, der er overvægtige eller har inflammatoriske tarmsygdomme (Crohns sygdom og ulcerøs kolit). Vi ved dog ikke, om de er blevet overvægtige eller syge på grund af den anderledes tarmflora, eller om overvægt og sygdom er skyld i en anderledes tarmflora.


Dennis Raahave har forsket i irritabel tyktarm og opnået stor international anerkendelse i forskerkredse for sin påvisning af, at lidelsen i virkeligheden ofte medfører en skjult forstoppelse. Han mener, at der er en sammenhæng mellem forstoppelse og helbredet i øvrigt.

- Ved forstoppelse kommer immunapparatet på overarbejde. Det kan enten betyde, at man sjældent bliver syg, men derimod får forskellige allergier, eller at man får nedsat immunforsvar med hyppige infektioner som for eksempel forkølelser. Når forstoppelsen bliver behandlet, har det vist sig, at allergier forsvinder, og at man har færre infektioner. Det tyder på, at der er en sammenhæng mellem sygdom og vores tarmflora. Det understreges yderligere af, at patienter, der har fibromyalgi og i tillæg irritabel tyktarm, får det bedre med fibromyalgien, når deres forstoppelse behandles, siger Dennis Raahave.

Forskning indtil nu kan tyde på, at mennesker med disse sygdomme har mere gennemtrængelige tarme end raske mennesker. Dog er de eksisterende målemetoder alt for upræcise til at kunne konstatere det. Så der er endnu mange spørgsmål, der mangler svar, når det gælder tarmfloraens sammenhæng med sygdomme.

 

Fakta

Gode råd til en sund tarmflora:
  • Spis en fiberrig og fedtfattig kost, fordelt på mange mindre måltider. Vælg fuldkorn, grønsager, frugt, fjerkræ, fisk og lidt kød.
  • Undgå fint forarbejdede fødeemner f.eks. hvidt brød og kager. Drik hver time, samlet ca. 2 liter hver dag (gerne vand – dog tæller te, kaffe, juice og saftevand også).
  • Dyrk motion enten 1 time hver anden dag eller ½ time hver dag året rundt.
  • Tag evt. fibertilskud, som for eksempel loppefrøskaller (HUSK fås hos materialisten eller på apoteket).
  • Gå på toilettet ved behov. Giv dig god tid på toilettet.
  • Undgå så vidt muligt stress og bekymringer. Øv dig i at slappe af.
     

Kilde: Dennis Raahave

 

Fakta

Tarmskylning

Tarmskylningen kan hjælpe på symptomer som træg mave, oppustethed, smerter og kvalme, sure opstød, dårlig ånde og almen utilpashed. Man får øget velvære efter en tarmskylning, men det er en tidsbegrænset effekt, da tarmen ret hurtigt bliver fyldt op igen. En tarmskylning har ingen indvirkning på egentlige tarmsygdomme. Der er dog ingen tvivl om, at man ved en tarmskylning skaber et gunstigt udgangspunkt for at gå i gang med helt nødvendige ændringer i livsstilen, der kan stimulere tarmen bedre og dermed forebygge fornyet ophobning af afføring. Der er ingen fare for, at man ved en tarmskylning skyller alle bakterier ud, for man kan ikke komme ind i de mange lommer i tarmen, hvor der også sidder bakterier. En tarmskylning kan være potentielt risikabel og der er sket bristning af tarmen (i USA). Der kan også forekomme kramper og smerte. Hvis de fleste af generne er væk bagefter, er det et direkte bevis på ophobning og langsom passage af afføring gennem tyktarmen.
 

Kilde: Dennis Raahave


Udgivet: Juni 2013

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.

©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser  

Vi bruger cookies på sygeforsikring.dk

Sygeforsikring.dk bruger cookies til statistik over besøgende på sitet og til brug af formularer som f.eks. Skriv til os. Du accepterer vores cookies ved at klikke på knappen "Ja til cookies". Du kan altid slette dem igen. Læs mere om vores brug af cookies.

  Ja til cookies