Print   logon

Tilmeld nyhedsbrev

Få overblik over scanninger

Af: Annette Aggerbeck, journalist 

MR, CT, PET, DEXA og ultralyd… Der er så mange former for billeddiagnostiske scanninger, at det kan være svært at vide, hvad de går ud på, hvornår de bruges og hvilke risici der er. Så her giver vi dig et samlet overblik. Nyt & Sundt har talt med ledende overlæge Thomas Erik Møller Christiansen fra Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Ultralydundersøgelser:

En ultralydsscanning virker ved, at der sendes bølger i kroppen via en transducer, der er et lille apparat forbundet med en ledning til en computer. Vævet i kroppen reflekterer bølgerne tilbage igen til transduceren, der via en computer danner et ultralydsbillede, som ses på en skærm. Ultralydsscanningen foretages ved, at transduceren føres henover huden på det sted, man ønsker undersøgt. Da man ikke kan scanne gennem luft, er det vigtigt, at det sted på huden som undersøges, smøres ind i gelé. Ved alle ultralydsscanninger ligger man på et leje, og lægen, som udfører undersøgelsen, kigger på skærmen samtidig.

Hvad bruges ultralydsscanning til?
Ud over fosterundersøgelser bruges ultralydsundersøgelser også til at undersøge kroppens organer for sygdomme, for eksmpel lever, milt, nyrer og hjerte. Man kan således konstatere, om patienten har godartede lidelser som eksempelvis nyresten eller galdesten. Nogle steder bruger man stadig ultralyd til at undersøge for cancer, men de fleste steder bruges andre former for scanninger ved mistanke om cancer. Man kan også undersøge muskler, led og sener med ultralyd for eksempel ved sportsskader og foretage en lokal behandling ved betændelsestilstande ved hjælp af en indsprøjtning af medicin (som regel binyrebarkhormon).

Scanninger kan afsløre forskellige sygdomme.

Ultralydsscanninger bruges også i forbindelse interventionsundersøgelser – det vil sige, at man både kan stille en diagnose og samtidig behandle. Det kan for eksempel være en forandring i leveren, som man ønsker at undersøge nærmere ved at udtage en vævsprøve ultralydsvejledt, eller en byld, som man tømmer ud. En interventionsundersøgelse med ultralyd, som foretages ofte på en røntgenafdeling, er udtømning af væske i lungehulen for at forbedre patientens vejrtrækning.

Hvilke forholdsregler skal man tage forud for ultralydsscanning?
Når man skal have foretaget en ultralydsundersøgelse, kræver det ingen forberedelse, hvis man skal have undersøgt led, sener og muskler. En scanning af maven kræver, at man har fastet i 4 timer før undersøgelsen. Skal lægen undersøge og behandle ved hjælp af intervention, skal man faste i 4 timer og have taget blodprøver forinden, så man er sikker på, at blodet størkner normalt i og med, at man gør et indgreb i kroppen ved at føre en nål ind.
Selve undersøgelsen varer fra 10 til 20 minutter.

Hvad er fordelene og ulemperne ved ultralydsscanning?
Mens lægen ser på skærmen, ser han et korrekt anatomisk virtuelt billede, altså det der foregår i kroppen lige nu, det vil sige, at en ultralydsscanning er en dynamisk undersøgelse. Det betyder, at lægen stiller diagnosen, mens han ser på det levende billede på skærmen – i modsætning til andre former for scanninger, hvor radiografen eller røntgensygeplejersken optager billederne, og lægen først herefter stiller en diagnose.

Den største svaghed ved en ultralydsscanning er, at denne form for undersøgelse er meget lægeafhængig, da han samtidig stiller en diagnose. Det betyder også, at der er risiko for et falsk svar, da lægen kun ser det, han ser, én gang og derfor ikke efterfølgende kan diskutere billederne med andre speciallæger, som det for eksempel kan ske ved en CT-scanning. Ultralydsscanningen bliver dog dokumenteret, ved at lægen kan optage ultralydsbillederne og gemme disse i billedarkiveringssystemet.

Er der nogen risiko forbundet med ultralydsscanning?
Ultralyd er en af de ældste former for scanninger og er en grøn undersøgelse, det vil sige, der er ingen risiko forbundet med den – heller ikke når man er gravid. 
 

Røntgenundersøgelser:

CT-scanning
Ved en CT-skanning anvendes røntgenstråler ligesom ved almindelige røntgenoptagelser. Røntgenrøret sidder inde i et gantry, som er rundt, og over for røntgenrøret sidder nogle detektorer fordelt rundt om patienten og registrer den røntgenstråling, som er gået gennem patienten. Patienten ligger på et leje, som ”kører” gennem gantryet, samtidig med at der udsendes røntgenstråler. Gantryet har en diameter på 70 cm. Røret og detektorerne roterer og indsamler tusindvis af data på kort tid til en computer, der danner et tværsnitsbillede ud fra de modtagne informationer. Til forskel fra en almindelig røntgenundersøgelse, hvor man kun tager ét billede ad gangen i en bestemt vinkel, så optager en CT-scanner på 8 sekunder mellem 600 og 3000 billeder som et tværsnit af patientens krop. CT står for Computer Tomografi (snit).

I 90% af de tilfælde, hvor man vil undersøge mave, lunger eller bughule, indsprøjtes kontraststoffet før scanningen. Kontraststof er et stof, der indeholder bundet jod. Røntgenstrålerne kan ikke gennemtrænge joddet og gør det derfor lettere at se. Kontraststoffet sprøjtes ind i en blodåre (vene) i armen. Kontraststoffet følger blodstrømmen og derved kan blodårerne og blodforsyningen til de forskellige organer ses på billederne. Ved CT-scanninger med kontraststof scannes der umiddelbart efter injektionen. Ud over det jodholdige kontraststof giver man også nogle patienter vand iblandet kontraststof at drikke i timen op til scanningen, for at man bedre kan se mavesækken og tarmsystemet.

Hvad bruges CT-scanning til?
Det kræver stor ekspertise at vurdere billederne, så lægen ikke overser noget – til gengæld er det en meget sikker undersøgelse. Man bruger derfor også oftere denne form for undersøgelse ved mistanke om cancersygdomme. CT-scanneren bruges også til kontrol af cancer. Ved kontrollerne vurderes, om behandlingerne virker, idet man så sammenligner scanningsbilleder på forskellige stadier af sygdomsforløbet. En stor del af de CT-scanninger, der udføres, er cancerscanninger, men CT- scanneren anvendes til mange forskellige sygdomme.
 
Er der nogen risiko forbundet med CT-scanning?

En CT-scanning er ikke uden risiko for senere udvikling af kræft, idet man udsættes for mange røntgenstråler under undersøgelsen. Derfor skal man være meget tilbageholdende med at bruge CT-scanning på børn, siger ledende overlæge Thomas Erik Møller Christiansen fra Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Ellers beror det på en konkret vurdering, hvor man holder risikoen for kræft oppe imod den diagnostiske sikkerhed, der er ved undersøgelsen. Med de mest moderne CT skannere , som de fleste hospitaler har , er der i dag mulighed for at reducere røntgenstrålingen ved visse sygdomme og undersøgelser.

Hvilke forholdsregler skal man tage forud for CT-scanning?
Det varierer med krav om faste før undersøgelsen fra hospital til hospital. På Radiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital anbefaler man, at folk har fastet i 4 timer før undersøgelsen, idet kontraststoffet, der sprøjtes ind før undersøgelsen, i sjældne tilfælde har vist sig at give kvalme hos patienten.

I sjældne tilfælde kan kontraststoffet give allergilignende symptomer. Derfor vil radiografen eller røntgensygeplejersken udspørge patienten omkring kendte allergier, eller om man lider af astma. Personalet vil også spørge ind til sygdomme i nyrerne, eller om man har sukkersyge. Da kontraststoffet udskilles via nyrerne, er det vigtigt at vide, om der er normal nyrefunktion, så alle patienter skal have tjekket deres nyrefunktion ved hjælp af en blodprøve før CT-scanningen. Nyrefunktionen kan være nedsat ved for eksempel sukkersyge, så det er vigtigt, at man oplyser, hvilken medicin man tager ved sukkersyge, da det af hensyn til kontraststoffet kan komme på tale at holde pause et par døgn med visse tabletter, som kan påvirke denne udskillelse.

DEXA-scanning
Selve DEXA-maskinen er en lille CT-scanner og fungerer på samme måde – dog kun med en lille mængde røntgenstråler, hvilket betyder, at scanningen ikke er forbundet med helbredsrisiko. Den bruges udelukkende til at vurdere knoglernes tæthed, der kan vise, om man har knogleskørhed, hvor knoglerne svækkes og som følge heraf har lettere ved at brække. Formålet med en DEXA-scanning er dels at vurdere patienters risiko for at udvikle knogleskørhed og at diagnosticere knogleskørhed og kontrollere behandling for sygdommen.

 

MR-scanning:

MR-scanning er baseret på radiobølger og et magnetfelt – MR står for Magnetisk Resonans.

Informationerne fra MR-scanneren kommer over på en computer, der danner billeder i tværsnit og fra forskellige vinkler bagefter. Da det kræver stor ekspertise at tolke billederne, er lægerne uddannet inden for hver sit subspeciale, for eksempel er der læger, der kun beskæftiger sig med kræft.

Scanningen foregår ved, at man ligger på et leje, der føres ind i MR-scanneren, der er en stor cylinderformet elektromagnet med en oplyst åbning ved hoved og ben. Den ligner en tunnel, der omslutter hele kroppen, og er 75 cm i diameter. Der er dog også mindre MR skannere en såkaldt åben MR skanner og en Extremitets MR skanner , som dog ikke er ikke særligt udbredte . Disse MR skannere kan bruges ved simple skannings-undersøgelser.

Man vælger i nogle tilfælde at indsprøjte kontraststof (gadolinium) i en vene for bedre at kunne se de organer, man undersøger. I de tilfælde kan det enkelte hospital anbefale, om patienten skal faste.

Når man ligger i scanneren, bliver man bedt om at trække vejret normalt, fordi det er vigtigt, at man ligger helt stille, da bevægelse kan sløre billederne. Selve MR-scanningen varer typisk fra 30 minutter til 1½ time. Personalet befinder sig i et separat rum, så hvis man ønsker at komme i kontakt med personalet, trykker man på en lille bold, som man holder i hånden. Har man klaustrofobi, bør man oplyse det før undersøgelsen, så man eventuelt kan få noget beroligende. MR scanneren larmer meget, så patienten tilbydes enten ørepropper eller høretelefoner med musik for at overdøve de gentagne bankelyde og andre mekaniske lyde, som kommer fra MR-scanneren under undersøgelsen.

Hvad bruges MR-scanning til?
MR-scanninger bruges til at undersøge kroppens skelet, organer og væv. Billedet er bedre end ved CT-scanning ved bløddele og bruges især ved mistanke om neurologiske lidelser, undersøgelser af hverne og ryg.

Er der nogen risiko forbundet med MR-scanning?
Scanningen er ikke forbundet med helbredsmæssige risici, da man ikke som for eksempel ved en CT-scanning bruger røntgenstråler. Hvis man er gravid, bør man dog gøre lægen opmærksom på det, fordi MR-scanningernes effekt på fostre endnu er ukendt. Lægen kan i denne situation udskyde MR-scanningen eller vælge en anden undersøgelse. Specielt gravide kvinder i første trimester må ikke MR-scannes.

Hvilke forholdsregler skal man tage forud for MR-scanning?
Magneten er så kraftig, at hvis ikke den befandt sig i et separat rum, omgærdet af et solidt kobbergitter og i en bygning for sig selv, ville det påvirke folk i nærheden af scanneren og uden for bygningen, der har magnetiske genstande på sig. Det betyder derfor også, at man, før man går ind i området med magneten, skal fjerne alle metalgenstande. Det gælder for eksempel smykker, ure, briller, gebis, høreapparat, parykker, bøje-BH’er og hårnåle. På grund af magnetismen skal alle patienter udfylde et metalskema, hvor de skriver under på (i samarbejde med personalet), at de ikke har metalgenstande indopereret, som ikke er MR konvertibel. De fleste moderne proteser og skruer, som bruges for eksempel i forbindelse med operationer i knoglerne, er MR konvertible.

 

Nuclearmedicinske undersøgelser:

PET-scanning
PET står for Positron Emission Tomografi. PET-scanning adskiller sig fra både CT- og MR-scanningerne ved at være baseret på gammastråler. PET-scanning er en billedundersøgelse, hvor man får sprøjtet radioaktivt mærkede sporstoffer ind i kroppen, inden man bliver scannet.

Hvad bruges PET-scanning til?
En PET-scanning kan give et billede af sygdomsaktiviteten i hele kroppen. PET-scanninger bruges især ved kræft og til at få et mere samlet billede af en sygdom i hele kroppen frem for enkelte dele af kroppen. Metoden er så følsom, at man kan påvise stofskifteforandringer i vævet tidligt – ofte allerede inden kræftknuden kan ses på en CT- eller MR-scanning.

De fleste kræftceller har et højere stofskifte end normale celler. Derfor optager kræftceller mere af det radioaktive sporstof end normale celler, og det er det, som man kan se på PET-scanningsbilleder.
Det mest brugte sporstof er et radioaktivt mærket sukkerstof kaldet 18F-FDG (flourdeoxyglukose). Kroppen optager sporstoffet på samme måde som sukker, og den radioaktive del gør, at man kan følge sporstoffets fordeling i kroppen. Områder med kræftceller, som har en højere optagelse af sporstoffet end normale celler, træder tydeligt frem, når man scanner hele kroppen. Denne scanner er også meget velegnet til at undersøge hjernen.

PET-scanninger bruges ofte i kombination med CT-scanninger, hvor man også sprøjter kontraststof ind. PET-CT scanneren er større og længere og har et rør (gantry) man føres ind i, ligesom i en CT-scanner.

Hvilke forholdsregler skal man tage forud for PET-scanning?
Ved PET-scanning skal man faste i mindst seks timer. Man må dog gerne drikke vand, kaffe eller te uden sukker og mælk. Fastetiden kan være forskellig, afhængig af det enkelte hospital.


Er der nogen risiko forbundet med PET-scanning?

Risikoen for at udvikle kræft ved en PET-scanning er lille, fordi man kun får en meget lille mængde radioaktivt stof sprøjtet ind. Skal man i en PET-CT-scanner, udsættes man for røntgenstråler, og så er der risiko for på sigt at udvikle kræft som ved almindelige røntgenundersøgelser.

Den røntgenstråling, man får ved en almindelig CT skanning, er i størrelsesordenen 3 gange den stråling, man modtager fra omgivelserne ( huse , undergrund univers ) om året. Dette kan øge den gennemsnitlige risiko for , senere i livet , at få kræft fra i gennemsnit cirka 25 – 30 procent til cirka 25,001 – 30,001 procent.

 

SPECT-scanning:

En SPECT-scanning kan bruges til at undersøge blodets gennemstrømning i hjernen. Det sker ved at sprøjte et radioaktivt stof ind i en vene i armen. Som regel er man, før denne scanning foretages, først blevet CT- eller MR-scannet for at få et billede af hjernens struktur.
SPECT står for Single Photon Emission Computer Tomografi. Betegnelsen emission hentyder til, at strålingen udsendes fra en strålingskilde i organismen, det vil sige det indgivne radioaktive stof.

Hvad bruges SPECT-scanning til?
SPECT-scanninger er især velegnede til at stille diagnose af hukommelsesforstyrrelser og demens, blodprop i hjernen, epilepsi, migræne, hjernerystelser og andre neuropsykiatriske sygdomme.

Undersøgelsen varer i alt cirka 2 timer, men selve skanningen varer cirka 20-30 minutter. Under skanningen skal man ligge stille.

Hvilke forholdsregler skal man tage forud for SPECT-scanning?
Indtagelse af store mængder kaffe, cola, energidrik, alkohol, medicin og rygning skal undgås før undersøgelsen.

Er der nogen risiko forbundet med SPECT-scanning?
Der er ingen kendt risiko forbundet med undersøgelsen. Den stråledosis, man udsættes for ved undersøgelsen, er i samme størrelsesorden som ved visse røntgenundersøgelser.

Gravide kvinder må ikke gennemgå undersøgelsen.

 

Skintigrafier:

Skintigrafier herunder også en knogleskintigrafi er en form for skanning, men ikke en skanning hvor der bruges røntgenstråler. Som ved PET og SPECT sprøjtes radioaktive stoffer ind i en blodåre. Radioaktiviteten der stråler ud af patienten opfanges af en skanner , hvorefter der kan laves et billede.


Udgivet: Juni 2013

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.

©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser  

Vi bruger cookies på sygeforsikring.dk

Sygeforsikring.dk bruger cookies til statistik over besøgende på sitet og til brug af formularer som f.eks. Skriv til os. Du accepterer vores cookies ved at klikke på knappen "Ja til cookies". Du kan altid slette dem igen. Læs mere om vores brug af cookies.

  Ja til cookies