Print   logon

Tandeftersyn

Hvem kan få 100% i tilskud til tandeftersyn?

Svar

Det kan du, hvis du er: 

  • mellem 18 og 25 år og
  • medlem af Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2
     

Hvis du er medlem af Basis-Sygeforsikring, er du hvilende medlem og kan dermed ikke få tilskud til dine regninger. Men den dag, du får brug for det, har du ret til at skifte til Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2 uden, at du på ny skal opfylde helbredskravene. Du kan dog tidligst skifte til en gruppe efter 12 måneder i Basis-Sygeforsikring.

Er du i tvivl om, hvilken dækning, du har, kan du logge på www.dit-danmark.dk. Her har du også mulighed for at skifte gruppe.

Læs mere om gratis tandeftersyn.

 


Hvilke behandlinger dækkes af tilskuddet på 100%?

Svar

Tilskuddet på de 100% gælder tandeftersyn. Det vil sige, de to mest almindelige forebyggende behandlinger, som er:
 

- Regelmæssig diagnostisk undersøgelse (RDU) og

- Kontrol af fund ved diagnostisk undersøgelse

 


Hvordan får jeg tilskuddet?

Svar

Du betaler altid selv regningen hos tandlægen. Husk at sige til tandlægen, at du er medlem af "danmark".
 

De fleste tandlæger overfører automatisk oplysninger om regningen til os. Hvis din regning ikke bliver overført automatisk, skal du i stedet sende den til os.
 

Du kan altid se på din regning, om den automatisk bliver overført til "danmark". Hvis du er i tvivl, kan du spørge din tandlæge. Når vi har modtaget regningen udbetaler vi det tilskud, du er berettiget til, direkte til dig.

Læs mere om regninger.
 

 

©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser  

Vi bruger cookies på sygeforsikring.dk

Sygeforsikring.dk bruger cookies til statistik over besøgende på sitet og til brug af formularer som f.eks. Skriv til os. Du accepterer vores cookies ved at klikke på knappen "Ja til cookies". Du kan altid slette dem igen. Læs mere om vores brug af cookies.

  Ja til cookies