Print   logon

Når kroppen sladrer

Nyt & Sundt: Blodtypens betydning | Kvalmens mange ansigter  | Tanker om døden  | Skip den dårlig ånde | Pas på din lever

 

Af: Tina W. Christensen, økonomidirektør Sygeforsikringen "danmark"

 

 


Da jeg sidst skulle have taget en blodprøve, kom jeg til at tænke på, at jeg ikke kender min egen blodtype og ikke ved, hvorfor der er forskellige blodtyper. Det gav ideen til artiklen Kender du din blodtype, hvor du kan læse om, hvorfor der findes forskellige blodtyper, om det er vigtigt at kende sin blodtype, og om der er særlige sygdoms-risici eller fordele ved bestemte blodtyper.   

Hvis du overvejer at spise efter din blodtype, er det selvfølgelig vigtigt at kende den. Men har det overhovedet nogen effekt på helbredet at spise efter sin blodtype? Det kan du læse mere om i artiklen: Hvad kan din blodtype fortælle om dig?

 

Læs mere

Når du har læst om den myreflittige lever i artiklen Din lever er en stædig luskebuks, vil du sandsynligvis komme til at holde af din lever og måske også tage lidt mere hensyn til den. Leveren arbejder døgnet rundt med at lede og fordele en række livsnødvendige opgaver. Den er uundværlig, og derfor skal du passe rigtig godt på den. Fed mad, sukker og alkohol er leverens værste fjende, mens sund livsstil er dens bedste ven. Vidste du, at leveren har den fantastiske evne at kunne regenerere? Det betyder, at kirurger hos kræftpatienter kan fjerne op til halvdelen af leveren og det syge væv, hvorefter leveren vil vokse ud igen. Men der kan dog være sygsomme, hvor leveren må give fortabt. I artiklen Sådan undgår man fedtlever kan du læse om, hvordan du passer bedst på din lever, og hvad man kan gøre, hvis skaden er sket.

Næsten alle har prøvet at have kvalme i en eller anden grad. Kvalme er i sig selv ikke nogen sygdom, men typisk et symptom på noget andet. I artiklen Kvalmens mange ansigter kan du læse om, hvor kvalmecentret sidder, og om de fire steder i kroppen kvalmen kan stamme fra. Og ikke mindst hvad du kan gøre for at afhjælpe den følelse af utilpashed, som kvalme giver.

De fleste har prøvet at stå over for en person med en dårlig ånde. Eller du har måske selv været i tvivl om, hvorvidt du ind i mellem har dårlig ånde. Måske har du spist yoghurt eller et helt bundt persille for at dæmpe din hvidløgsånde dagen derpå. Men dårlig ånde kan stamme fra meget andet, end det du har spist. Læs om andre årsager til dårlig ånde, og hvordan dårlig ånde afhjælpes i artiklen Sådan slipper du af med den dårlige ånde.

Hen imod slutningen af livet begynder mange ældre at tænke mere over deres sidste tid her på jorden. Hvad er det typisk for tanker og eventuelle bekymringer, der præger de sidste år? Og hvad kan man selv og ens pårørende gøre, hvis man har mange bekymringer? Det ser vi på i artiklen Ældres tanker om døden.

Ældresagen oplever i disse år stor interesse, når det gælder at tale om døden. Flere og flere melder sig for eksempel til vågetjenesterne, som er frivillige, der sidder ved den døendes side i den sidste tid. Hvorfor de gør det, kan du blive klogere på i artiklen Derfor våger hun hos døende.

Det går mod lysere tider, så måske du kan finde et sted med læ og lidt sol, hvor du kan læse det, du finder interessant i dette nummer af Nyt & Sundt.

 











©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser  

Vi bruger cookies på sygeforsikring.dk

Sygeforsikring.dk bruger cookies til statistik over besøgende på sitet og til brug af formularer som f.eks. Skriv til os. Du accepterer vores cookies ved at klikke på knappen "Ja til cookies". Du kan altid slette dem igen. Læs mere om vores brug af cookies.

  Ja til cookies