Og nogle når det aldrig. Antallet af par, der må gennem en fertilitetsbehandling for at få børn, stiger. Omkring hvert 14. barn, der fødes i Danmark, er resultat af en eller anden form for kunstig befrugtning, og eksperterne frygter, at det tal vil stige. Årsagerne er flere, og du kan læse mere om det i artiklen "Når storken er forsinket". For nogle kvinder ender de mange behandlinger ikke med det ønskede resultat. Graviditeten udebliver, og de må indstille sig på et liv uden de børn, de så brændende ønsker sig. Læs Lone Rahbek Pohls historie "Et godt liv uden børn" om, hvordan hun og hendes mand taklede den svære situation, da de blev klar over, at de aldrig skulle blive forældre.
Når man er nybagte forældre, får en god lang nattesøvn en helt ny betydning. Og skulle man være så heldig, at den lille ny lader forældrene sove, så er det dobbelt ærgerligt, hvis den tiltrængte søvn bliver afbrudt af ægtefællens snorken. I "Schyss, du snorker!" kan du læse om årsager til snorken, og hvad der kan gøres ved det. Men da det som oftest ikke er personen, der snorker, der generes af snorkeriet, så er motivationen til at få noget gjort ved det heller ikke altid så stor. Anderledes står det måske til, hvis der er tale om søvnapnø. Her har "snorkeren" en meget forringet søvnkvalitet, med deraf følgende træthed dagen efter, ligesom helbredet kan tage skade. Læs mere om det i artiklen "snorken og søvnapnø".
Ligger du vågen i timevis på grund af din partners snorken, eller er der andre årsager til, at rynkerne begynder at vise sig? Uanset hvad årsagen måtte være, så er et par gode råd til, hvordan eller om man kan mindske "skaderne", måske ikke af vejen. I artiklen "Få styr på skønheden" bliver bl.a. rynker, appelsinhud og strækmærker taget under kærlig behandling. Gå sommeren i møde med et par gode råd i strandtasken, som du kan tage frem, hvis du skulle ha’ lyst. Eller blæs på rynker og appelsinhud, og sæt eksempelvis i stedet lidt ind på din sundhedskonto i form af en løbetur og en sundere livsstil.
Og hvordan står det så lige til med sundhedskontoen? Kender du saldoen, eller er det tid at tjekke den. Ved halvtredsårsalderen kommer livsstilssygdommene, og de kommer ofte så snigende, at man ikke opdager dem i tide. Derfor anbefaler mange læger, at man får tjekket, hvordan helbredet egentlig har det. Andre advarer dog mod at spilde ressourcerne på raske mennesker. Læs mere om det i artiklen "Giv sundhedskontoen et eftersyn".
Ja, så kom vi igen vidt omkring i forårets udgave af Nyt & Sundt. Ha’ en dejlig sommer og på gensyn i september.
|
