Hovedpine kan ofte forebygges

Af: Karin Kaas, journalist

Sund kost, motion, søvn og en god arbejdsstilling kan ofte forebygge den almindelige spændingshovedpine, som de fleste af os oplever fra tid til anden. Medicin er ikke eneste løsning. Tværtimod kan medicin give hovedpine.

Den oplysning, hun efterlyser, er, at stærk medicin som migrænemedicin højst må tages 10 dage om måneden, mens almindelige smertestillende midler som for eksempel panodil højst må tages 15 dage i løbet af en måned.
 

Spændingshovedpine

De mest almindelige typer hovedpiner er spændingshovedpine og migræne. Spændingshovedpinen er ret almindelig. En dansk undersøgelse har vist, at 78 procent af befolkningen har eller har haft spændingshovedpine. Så længe hovedpinen kommer mindre end 15 dage om måneden eller sjældnere, kaldes den episodisk og opfattes som regel ikke som et stort problem.

Men tre procent – 150.000 danskere – lider af kronisk hovedpine. Det vil sige, at de har hovedpine hver eller hver anden dag, og det er ifølge Rigmor Jensen et ”kæmpeproblem”. Ikke alene for den enkelte, hvor hovedpinen nærmest kan være invaliderende, men også i et samfundsmæssigt perspektiv, for hovedpine koster 870 tabte arbejdsdage per år per 1000 indbyggere.

Den episodiske hovedpine rammer mænd og kvinder lige ofte, mens dobbelt så mange kvinder som mænd lider af kronisk hovedpine, oplyser Rigmor Jensen.
 

Hvorfor får man hovedpine?

Antallet af hovedpinetilfælde er steget med 30 procent over de sidste 12 år, siger Rigmor Jensen. Og det er ikke noget dansk fænomen. Sådan ser der også ud i resten af verden. Man ved ikke nøjagtigt hvorfor, men sandsynligheden taler for, at arbejde foran computeren har en stor del af skylden. For en af de væsentligste årsager til hovedpine er en forkert arbejdsstilling. Andre er stress, uregelmæssige måltider, for lidt søvn, mangel på væske, for lidt motion eller rygning og alkohol.

En del patienter oplever også, at mad eller drikke udløser deres hovedpine. Det gælder især hos mennesker med migræne, hvor nogle får anfald efter at have indtaget for eksempel kaffe, chokolade, te, ost eller alkohol. Kunstige sødemidler kan give hovedpine, ligesom nogle får hovedpine af at spise fødevarer, der indeholder nitrit, som findes i for eksempel pølser.

For kvinder gælder det særligt, at hormoner spiller en rolle. Kvinder kan opleve, at hovedpine udløses på de tidspunkter, hvor deres hormonbalance forandres. Det kan være, når menstruationerne begynder eller slutter, når de har ægløsning, eller når de er i overgangsalderen.
 

Hovedpine kan forebygges

Meget hovedpine kan forebygges ved, at man forsøger at leve et sundt liv. Men, understreger Rigmor Jensen, hovedpine er en biologisk sygdom. Og det hjælper bestemt ikke på den, at man får dårlig samvittighed over, at man lever forkert. Det bedste, man kan gøre, er at forsøge at finde frem til årsagen og så sørge for at få gjort noget ved det, for eksempel at skabe en god arbejdsstilling, få passende søvn, undgå alkohol og rygning og lade være med at blive for stresset.
 

En halv million har migræne

En halv million danskere lider af migræne, som adskiller sig fra spændingshovedpine ved at være ledsaget af kvalme eller opkastninger, lyd- og lysoverfølsomhed og ved en dunkende halvsidig smerte i takt med pulsen. Til sammenligning føles spændingshovedpine som regel som en dobbeltsidig, strammende smerte. Derudover lindres spændingshovedpine ofte ved, at man går en rask tur, hvorimod fysisk aktivitet forværrer migrænen.

Man kender ikke årsagen til migræne. Men man ved, at de store blodkar uden på hjernen udvider sig under et anfald. Det er formentlig denne udvidelse af blodkarrene, som fremkalder smerten, men det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernecellerne, der får anfaldet til at starte og også til at stoppe igen.

Dobbelt så mange kvinder som mænd lider af migræne. Der er ofte en familiær disposition for migræne, især for migræne med aura, men en egentlig arvegang er ikke fastlagt.

Der er to typer migræne – migræne med med og uden aura.
 

Migræne uden aura

Migræne uden aura er karakteriseret ved relativt langvarige – mellem en og tre dage - og svære anfald af hovedpine med ledsagesymptomer, det vil sige kvalme, opkastninger og lyd- og lysfølsomhed. Den type rammer mest kvinder. Anfaldene kommer ofte i forbindelse med menstruationen.
 

Migræne med aura

Migræne med aura er karakteriseret ved forbigående neurologiske symptomer, hyppigst synsforstyrrelser med zig-zagstriber, blinde, slørede pletter i synsfeltet, hvor kanten er lysende og flimrende og eventuelt føleforstyrrelser i kinden, tungen eller i arme og ben. I sjældnere tilfælde kan der også opstå lammelser og afasi, det vil sige besvær med at finde ord.

Symptomerne kan være skræmmende ved de første anfald, men de varer som regel ikke mere end 20 minutter. Som regel får patienten en lettere hovedpine lige efter aurafasen, men den er sjældent så kraftig og så plagsom som ved migræne uden aura.
 

Hvad kan fremkalde migrænen?

De fleste med migræne oplever, at forskellige føde- eller drikkevarer som for eksempel ost, lakrids, chokolade eller rødvin kan fremkalde deres anfald. Disse specielle, provokerende faktorer varierer meget fra patient til patient.

Nogle kvinder får hyppigere anfald op til deres menstruation, oplyser Rigmor Jensen.

Hendes råd er derfor også, at man bør undgå de ting, man ved, fremkalder et anfald. Det gælder også for eksempel rygning, alkohol og for lidt eller for meget søvn, fordi man også ved, at det kan fremprovokere migræne. 
 

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine, også kaldet klyngehovedpine, rammer oftest mænd. Der findes omkring 5.000 hortonpatienter i Danmark, og 85 procent af dem er mænd. Hovedpinen kommer i perioder eller klynger, som navnet siger, af en til to måneders varighed med måneders eller års mellemrum.

Hovedpinen starter typisk i 20-40 års alderen. Man ved ikke, hvad der er årsagen til den, men syv procent har familiemedlemmer, der også lider af Hortons hovedpine.

Ved klyngehovedpine sidder smerterne bag det ene øje. De beskrives ofte som en kniv, der er stukket ind i øjet og drejes langsomt rundt. Smerterne kan ikke behandles med hverken almindelig eller stærk smertestillende medicin. Derimod er inhalation af ilt eller indsprøjtning af migrænemedicin effektivt.
 

Behandling nytter

Det gælder for Hortons som for alle andre hovedpiner, at man skal sørge for at få stillet en diagnose. Så gå til lægen, hvis det gør ondt. Behandlingen af forskellige typer hovedpine er meget forskellig, men vigtigst er det, at de fleste kan behandles. Ikke nødvendigvis så man slipper for smerterne, men de kan mildnes.

Således kan langt de fleste hovedpine-patienter hjælpes med en effektiv smertebehandling, når anfaldene kommer. Men visse patienter er dog fortsat svære at behandle tilfredsstillende, og der kendes endnu ingen behandling, der kan kurere migræne, spændingshovedpine eller klyngehovedpine, oplyser Rigmor Jensen.

Sidst opdateret: September 2008

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.