Print   logon

Gruppeskift

Hvornår kan jeg skifte gruppe, og hvad skal jeg gøre?

Svar

Du kan skifte gruppe, når du har været i din nuværende gruppe i 12 måneder. Hvis du ønsker at skifte gruppe, kan du gøre det på "dit danmark" under punktet "Dækning" eller du kan ringe til os.

Gruppeskiftet har virkning fra det tidspunkt, hvor "danmark" modtager din meddelelse.

Hvis du opfylder betingelserne for gruppeskift, vil du blive flyttet til den gruppe, du har ønsket og i løbet af kort tid, modtage en ny police.

Dækning og kontingent hænger sammen, så hvis du skifter til en gruppe med lavere kontingent, vil tilskuddene typisk også være lavere eller helt falde væk. Et gruppeskift kan også betyde, at du mister de anciennitetsfordele, du har optjent ved uafbrudt medlemskab i samme gruppe.

 


Hvordan er reglerne for tilvalget Operation?

Svar

Ved gruppeskift til Gruppe 1 eller Gruppe 2 kan du få tilskud til operationer 12 måneder efter gruppeskiftet er trådt i kraft.

Hvis du skifter fra Gruppe 1 eller Gruppe 2 til Gruppe 5 og samtidig tegner tilvalget Operation, beholder du din anciennitet i forhold til din operationsdækning. Det betyder, at du ikke skal vente yderligere 12 måneder, før du kan få tilskud til en operation.


Tilvalget Udvidet Operation træder i kraft 12 måneder efter, forsikringen er tegnet, hvis du er under 60 år, når du tegner den. Er du over 60 år, når du tegner Udvidet Operation, træder dækningen i kraft efter 24 måneder.

 

 


Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skifter fra Gruppe 1 eller Gruppe 2 til Gruppe 5?

Svar

Dækning og kontingent hænger sammen, så hvis du skifter til en gruppe med lavere kontingent, vil dækningen/tilskuddene typisk også være lavere eller helt falde væk.

Derudover skal du være opmærksom på, at gruppeskiftet kan betyde, at du mister nogle af de fordele, du har optjent ved uafbrudt medlemskab af Gruppe 1 eller Gruppe 2.

 


Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg skifter til Basis-Sygeforsikring?

Svar

Når du skifter til Basis-Sygeforsikring bliver du hvilende medlem.

Som hvilende medlem får du ingen tilskud, men du bevarer retten til at skifte gruppe igen - tidligst efter 12 måneder - uden, at du skal opfylde vores helbredskrav. Ved gruppeskift til Basis-Sygeforsikring mister du den anciennitet, du har optjent ved uafbrudt medlemskab af samme gruppe.

 


Mister jeg anciennitetsoptjente fordele, som jeg har optjent ved uafbrudt medlemskab af Gruppe 5 i 5 år eller mere, hvis jeg skifter fra Gruppe 5 til Gruppe 1 eller Gruppe 2?

Svar

Nej, du mister ikke anciennitetsbestemte fordele ved skift fra Gruppe 5 til en gruppe med højere tilskud – eksempelvis Gruppe 1.

Du bevarer dine anciennitetsbestemte fordele fra Gruppe 5, når du skifter til Gruppe 1 eller Gruppe 2.

 

©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser  

Vi bruger cookies på sygeforsikring.dk

Sygeforsikring.dk bruger cookies til statistik over besøgende på sitet og til brug af formularer som f.eks. Skriv til os. Du accepterer vores cookies ved at klikke på knappen "Ja til cookies". Du kan altid slette dem igen. Læs mere om vores brug af cookies.

  Ja til cookies