Den 13. juli 2009 ændrede Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til visse typer lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme.
Ændringerne kan du se på Lægemiddelstyrelsens oversigt over alle lægemidler til behandling af hjerte-kar-sygdomme. Du finder oversigten her.
For hvert produkt er der angivet en nuværende tilskudsstatus og tilskudsstatus fra den 13. juli 2009. Denne tilskudsstatus fortæller, om der er tilskud, og hvilken type af tilskud det er.
| G.T. |
= Generelt tilskud. Dette betyder, at der fortsat ydes offentligt tilskud og dækningen er uændret hos ''danmark''. |
| G.T. (klausuleret) |
= Generelt klausuleret tilskud. Dette betyder, at lægen skal vurdere, om du opfylder de opsatte betingelser.
Hvis du opfylder betingelserne, skal lægen anføre ''tilskud'' på recepten, for at der fortsat ydes offentligt tilskud. Dækningen er så uændret hos ''danmark''.
Hvis du ikke opfylder betingelserne for klausuleret tilskud, men fortsat ønsker at blive behandlet med lægemidlet, ydes der ikke offentligt tilskud. Du får stadig tilskud i ''danmark'', men tilskudsprocenten vil være mindre. Det gælder for alle ''danmark''s grupper. |
| Ikke G.T. |
= Ikke generelt tilskud. Der ydes ikke længere offentligt tilskud. Du får stadig tilskud i ''danmark'', men tilskudsprocenten vil være mindre. Det gælder for alle ''danmark''s grupper. |
''danmark''s tilskud
''danmark''s tilskud til receptpligtig medicin er afhængig af:
Skifter et lægemiddel fra at være ''tilskudsberettiget'' til at være ''ikke tilskudsberettiget'', bliver ''danmark''s tilskudsprocent mindre. Men alt efter hvor stort det offentlige tilskud ville være, kan ''danmark''s tilskud i kroner stige eller falde.
Læs mere om ''danmark''s tilskud til medicin.
Tal med din læge
Hvis det lægemiddel, som du bruger, ændrer tilskudsstatus, så tal med din læge om en eventuel ændring, for at du fortsat kan få offentligt tilskud. Det kan du f.eks. gøre næste gang, du alligevel skal i kontakt med din læge. Din læge er orienteret om ændringen.
Hvorfor ændrede Lægemiddelstyrelsen tilskuddet?
Lægemiddelstyrelsen har begrundet ændringen af tilskuddet med, at noget hjerte-kar-medicin er dyrere end andet, selv om det virker lige godt. Man forsøger derfor med omlægningen, at få folk til at skifte til et billigere produkt.
Få mere at vide
Du kan læse mere om ændringerne på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. |