Print   logon

Tilmeld nyhedsbrev

Sved – unormale sved-tilstande

Af: Morten Svenning Nielsen, speciallæge i almen medicin

Hvor kommer sveden fra?

På kroppen findes to typer af svedkirtler. Der er svedkirtler, som findes over hele kroppen, de såkaldte ekkrine kirtler, som stimuleres af varme og stress. Den anden type findes i relation til hårsække og talgkirtler, de såkaldte apokrine kirtler, som stimuleres hormonelt via det mandlige kønshormon androgen, og som fortrinsvis findes i armhuler og omkring kønsdelene. Androgen findes hos både kvinder og mænd.

Sveden, som dannes i svedkirtlerne, er i sig selv lugtfrit og sterilt. Svedlugten opstår ved omdannelse af den apokrine sved i hudbakterier, særligt i armhulerne.

Hvilke unormale sved-tilstande findes der?

Unormale sved-tilstande kan inddeles i tre typer:

  • Øget svedtendens (hyperhidrose)

  • Bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit). Tilstanden opstår typisk som følge af øget svedtendens

  • Nedsat svedproduktion (anhidrose)

Anhidrose er en sjælden tilstand, som derfor ikke omtales yderligere nedenfor.

 

Hvorfor opstår unormale sved-tilstande?

Årsager til ændringer i svedproduktionen er ukendt. Øget svedproduktion kan ses som symptom på anden underliggende sygdom, men som isoleret fænomen er årsagen ukendt.

Ved øget svedproduktion findes der ofte en betydelig påvirkning fra det autonome nervesystem – den del af nervesystemet vi ikke selv har nogen kontrol med – som blandt andet ses ved stress.

Det er naturligt at svede. Ved ekstrem svedproduktion, hyperhidrosis, er sveden dog så stor en hæmsko, at man må have hjælp.

Ved bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit) er årsagen en tilstopning i kirtelgangene ved de apokrine kirtler, hvilket medfører en irriteret tilstand i vævet, som på sigt kan give arvævsdannelse. Tilstopning af de ekkrine kirtler er det, vi hos spædbørn kender som varmeknopper.

Hvem rammes typisk af unormale sved-tilstande?
Tilstanden er hyppigst i ungdommen og rammer kvinder oftere end mænd.

 

Hvad er symptomerne på unormale sved-tilstande?

Symptomerne på øget svedtendens (hyperhidrose) ligger implicit i navnet, idet man oplever en øget svedmængde på kroppen. De steder på kroppen, hvor man hyppigst oplever øget svedtendens, er håndflader og fodsåler, samt under armene og på ryggen. Der findes ikke nogen definition for, hvornår svedproduktionen er “for stor”, det afhænger helt af den enkeltes oplevelse af tilstanden. Det kan vurderes ud fra, hvor ofte man må vaske sig, skifte tøj eller ligefrem gå i bad.

Symptomerne på bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit) vil typisk være områder i huden, der bliver knudrede og hårde, hvor der kan der opstå infektion med røde og hævelse.

 

Hvad er normalt og hvad er unormal sved-tilstand?

De fleste mennesker oplever periodisk at have en øget svedproduktion. Grænsen mellem det ”normale” og behandlingskrævende er flydende og individuel. Som tommelfingerregel kigger man på, hvor mange gange i løbet af dagen, der er behov for at skifte tøj som udtryk for, hvor stor svedproduktionen er, og hvor alvorlig lidelsen dermed er.

 

Hvad kan man selv gøre?

Der er ikke noget, man selv kan gøre for at forebygge øget svedtendens (hyperhidrose). Og da bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit) typisk opstår, som følge af den øgede svedtendens kan man heller ikke forebygge det.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen øget svedtendens (hyperhidrose) stilles på baggrund af de oplysninger, som patienten giver. Det vil sige, hvor meget en person sveder i løbet af en dag. Der findes ingen undersøgelser, som kan af- eller bekræfte diagnosen.
Diagnosen hidrosadenit stilles ved, at lægen kigger på bylderne og kan genkende deres karakteristiske udseende.

 

Hvordan behandles øget svedtendens?

Der findes for nuværende ingen behandling, som kurerer sygdommen, men der er en række symptomatiske behandlinger, som mindsker symptomerne.

  • Hyppig vask og brug af deodorant med antiperspirant er som oftest første behandling.

  • Brug af aluminiumchlorid deodorant virker ved at udførselsgangene fra svedkirtlerne stoppes. Bruges især i armhulerne. Metoden kan medføre en irritationsreaktion i huden, men er ellers en rimelig effektiv behandling, som man selv kan forestå.

  • Lontophorese er en metode, hvor man ved hjælp af en svag strøm kan blokere udførselsgangene fra svedkirtlerne. Metoden virker ved, at kropsdelen nedsænkes i et vandbad, hvori strømmen overføres. Bruges til hænder og fødder.

  • Botolinumtoxin, botox, er den behandling, som for nuværende ser mest lovende ud. Stoffet sprøjtes ind i huden i de områder, hvor der er voldsom svedproduktion. Virkningen er, at stoffet blokerer for den påvirkning, der er fra det autonome nervesystem, og behandlingen er uden bivirkninger. Det skal dog gentages med regelmæssige intervaller.

  • Kirurgisk behandling kan foretages i form af en fedtsugnings-lignende operation, hvor svedkirtlerne helt fjernes. Metoden er effektiv, men forbundet med de ulemper, som operation altid indebærer og er derfor i større og større grad afløst af behandling med botolinumtoxin.

 

Hvordan behandles bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit)

Behandlingen af bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit) er som oftest cremer med antibiotika, eventuelt antibiotika i tabletform. Områder med meget arvæv kan fjernes kirurgisk. Da der i svære tilfælde kan være tale om, at kroppens immunforsvar ”vender sig mod sig selv” og skaber en irritationstilstand i vævet, kan man behandle med immunmodulerende lægemidler af samme type, som bruges til blandt andet gigtsygdomme. Immunmodulerende lægemidler er stoffer, som påvirker immunforsvarets måde at reagere på i forhold til kroppen selv.

 

Udsigt for fremtiden

Forøget svedproduktion, hyperhidrosis, har generelt set været betragtet som en kronisk tilstand uden behandlingsmuligheder. De nyere behandlingsmåder vil muligvis ændre på dette i fremtiden.

Ved behandling af hidrosadenit er der altid en risiko for, at bylderne opstår igen, men generelt er prognosen for at slippe af med dem god.


Udgivet: September 2011

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.

©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser