Print   logon

Tilmeld nyhedsbrev

Kroppens dufte og signalstoffer

Af Annette Aggerbeck

Dufte og feromoner spiller en stor rolle – både i dyreverdenen og for mennesker. Feromoner styrer ikke alene vores valg af partner, vores sexliv og menstruationscyklus, men har ifølge overlæge i neurologi Bjarke á Rogvi-Hansen også en stor betydning, når kvinden skal vælge den rette far til sit barn.

Alle mennesker har deres helt egen personlige duft, som udskilles fra især armhuler og kønsorganer og via sved, urin og vaginal sekret. Sved lugter, ligesom urin og vaginal-sekret, ikke af noget i sig selv. Vores kropslugt opstår, når for eksempel sveden kommer i kontakt med bakterier på vores hud, hvor det så begynder at lugte mere eller mindre stærkt. Bakterierne nedbryder de fedt- og affaldsstoffer, der er i sveden, og det er så det, vi kan lugte. Vores kropslugt påvirkes også af, hvad vi spiser og drikker. Vores ånde er derfor også en del af vores individuelle kropslugt. Endelig indvirker de produkter, vi bruger på kroppen - som for eksempel parfume og shampoo - på, hvordan vi lugter.

Vores kropslugt ændrer sig i løbet af livet, og for kvinders vedkommende også i forbindelse med deres menstruationscyklus. Vi lugter også forskelligt alt efter, om vi er glade, vrede, deprimerede eller seksuelt opstemte. Forskere på Rice University i Houston har fundet ud af, at kvinder ubevidst kan skelne mellem mænds normale svedudskillelse og den sved, de danner, når de er seksuelt ophidsede. Når kvinder snuser til duftstoffer fra ophidsede mænd, aktiveres det center i hjernen, der også aktiveres af følelser, viser undersøgelserne. At lugte hænger sammen med følelser bekræftes også af overlæge i neurologi Bjarke á Rogvi-Hansen på Rigshospitalets neurologiske afdeling.
 

- I toppen af næsen sidder dufttråde, der går ind i hjernen og ender i vores lugtcenter. Her går de ind i det limbiske system, der styrer vores følelser. Dufte giver os associationer til de erfaringer, vi har fået gennem dufte tidligere, fortæller han.

 

Feromoner

En vigtig del af den personlige duft består af feromoner, som er luftbårne partikler, der sender en besked fra et individ og fremkalder en reaktion hos et andet individ. Hos mennesker udskilles feromoner fra kønsorganerne og steder på kroppen, hvor der findes svedkirtler. Feromoner udskilles altså blandt andet sammen med vores sved. At duftstofferne udskilles i behårede og varme områder, betyder at de lettere fordamper og spredes. Feromoner opfattes ikke af de almindelige lugteceller, men af et særligt lugteorgan længere nede i næsehulen, hvor der findes modtagerceller med direkte forbindelse til de centre i hjernen, som har særlig stor betydning for formeringsdriften og trangen til at få børn. Feromoner lugter ikke af noget i sig selv, og derfor registrerer vi ikke bevidst, hvad der rammer os. Flere undersøgelser viser, at de duftløse feromoner styrer mange af vores valg i livet, uden at vi er klar over det.

- Feromoner er nødvendige for kønnenes tiltrækning af hinanden. De er med til at bestemme kvindens valg af partner til sit afkom, fordi disse stoffer siger noget om, hvilken arvemasse vi bærer rundt på. Kvinder bruger derfor ubevidst sin næse til at vælge den mand, der har de bedst egnede gener til at lave et sundt barn, siger Bjarke á Rogvi-Hansen.
 

Feromoner får kvinder til at se dejlige ud

Forsøg viser, at mænd også påvirkes af feromoner fra kvinder. I forsøg fik mænd forevist billeder af kvinder, mens nogle mænd fik duppet feromoner under næsen og andre vand. Forsøgene viste, at de mænd, der fik feromoner under næsen, syntes, at kvinderne så dejlige ud, stort set ligegyldigt hvordan de så ud.* De var ikke så kritiske som de mænd, der kun fik vand duppet under næsen. Et forsøg med aber støtter antagelsen om, at lugtesansen har betydning for interessen for det modsatte køn.

- Abers gener ligner menneskets gener med 99,9 procent. I forsøg med teenageaber, der ikke vidste, hvad sex er, tog man lugtesansen fra dem med det resultat, at de ikke blev tiltrukket af en rød hunabenumse, som de ellers ville være blevet**. Det viser igen, at lugtesansen kan have større betydning end synet, siger Bjarke á Rogvi-Hansen.
 

Kvinder har flere dagsordener

Selvom kun de færreste kvinder kan mærke, hvornår de har ægløsning, pynter de sig ubevidst mere under ægløsning med make-up, smykker og tøj for på den måde at gøre sig mere tiltrækkende for mænd. Undersøgelser viser, at kvinder er mere utro, når de har ægløsning, fordi det er vigtigt for dem at få børn med meget virile alfahanner, der har gode stærke gener.

- Når det gælder forplantning, har kvinder to dagsordner: de vil gerne sætte gode børn i verden, og de vil sikre sig en god forsørger. Men det er ikke altid, at den, der leverer gode gener, også er en god forsøger. Kvinden kan bilde sin mand ind, at spædbarnet er hans, selvom hun er blevet gravid med en anden mand med bedre gener, der måske ikke er lige så god en forsøger som ham. Det skyldes, at han ikke kan genkende sit barn på lugten lige så sikkert som moren. Lugtesansen spiller en rolle meget tidligt i vores liv, og det har vist sig, at spædbarnet allerede en time efter fødslen kan genkende sin mor på lugten. På samme måde kan moren genkende sit barns karakteristiske lugt, siger Bjarke á Rogvi-Hansen.
 

Kys er gentjek

Mandens gener skal ikke ligge for tæt på kvindens egne gener, når der skal avles børn. Det øger risikoen for dårligt immunforsvar og sygdomme. Hans gener må dog heller ikke være alt for forskellige.

- Når kvinden kysser manden på munden eller andre steder på kroppen, foretager hun i virkeligheden en gentest for at finde den bedst egnede far til sit afkom. Med næsen opfanger hun mandens feromoner, som også findes omkring hans mund. Kyssene svarer til, at hunde snuser hinanden i rumpen, men det kan vi jo ikke gøre, siger Bjarke á Rogvi-Hansen.

- Hvis kvinden spiser p-piller og dermed ikke kan blive gravid, mister hun evnen til at opfange mænds feromoner, fordi de ikke har nogen funktion for hende, når hun ikke skal have børn. Det samme gælder, når hun er blevet gravid, hvor det jo heller ikke er nødvendigt, siger Bjarke á Rogvi-Hansen.

Undersøgelser i helt små samfund med et begrænset udvalg af mænd eller kvinder viser, at når generne ligner hinanden for meget, har man ikke samleje så tit og får ikke så mange børn***. Det foregår ubevidst, men handler igen om feromoner. Mænd og kvinder tiltrækkes ikke lige så meget af feromoner, der udgår fra partnere med gener, der ligner deres egne.
 

Feromoner kan ensrette kvinders menstruation

- Feromoner kan også få kvinder til at menstruere samtidig. Det har man fundet ud af, da en gruppe kvindelige studerende lå på samme sovesal i en periode. Kvinder, der i en periode lever tæt sammen for eksempel på kollegier, klostre eller i fængsler, reagerer på hinandens feromoner ved at synkronisere deres menstruationscyklus og bløde samtidig. Det sker i løbet af ganske kort tid, fortæller Bjarke á Rogvi-Hansen.
 

Parfumer forstærker genudtrykket

Kvindens foretrukne parfumer siger ikke kun noget om hendes smag, men også noget om hendes gener. Hun vælger nemlig instinktivt en parfume, der understreger/fremhæver hendes genudtryk. Kvinders næse er bedre til at gennemtrænge parfume og deodoranter, der skal dække over vores naturlige kropsdufte, viser en amerikansk undersøgelse fra Monell Chemical Senses Center i Philadelphia, USA. Her blev en gruppe mænd og kvinder bedt om at vurdere lugten fra en armhule. Begge grupper syntes, at lugten som udgangspunkt var lige stærk. Men da 32 forskellige parfumer og dufte blev afprøvet på samme armhulelugt, var der kun to af de 32 dufte, der kunne skjule lugten for kvinderne, mens det for mændene var 19. Det kunne tyde på, at lugtesansen spiller en større rolle for kvinder – måske også når de skal vælge deres partner – end det gør for mændene.

Selvfølgelig er duftstoffer – herunder feromoner - ikke de eneste faktorer, der er i spil, når vi vælger partner. Vi bruger også vores øjne, ører og tidligere erfaringer, når vi vælger, hvem vi gerne vil dele vores liv med.

 

Fakta

Feromoner

Feromoner spiller en rolle på andre områder end forplantning hos mennesker. Her er et par eksempler:

  • Feromoner kan virke afstressende. For eksempel viser forsøg med stressede mænd, at de blev mere rolige af at få smurt feromoner under næsen.  
  • Feromoner kan fremstilles kunstigt og bruges for eksempel af griseavlere til at sætte gang i brunsten****  
  • Efter sigende skulle duftstoffer i vin minde om feromoner, og derfor er der nogle mennesker, der mener, at duften af vin kan påvirke vores seksualitet.


Referencer:
* Grammer et al. Obstet Gynecol 2004;135-142
** Michael et al.Nature 1968;218:746-9
*** Ober et al. Am J Hum Genet 1997;61:497-504
**** Dorries et al 1997, Brain Behav Evol;49: 53-62 


Sidst opdateret: Januar 2010

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.
 

©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser  

Vi bruger cookies på sygeforsikring.dk

Sygeforsikring.dk bruger cookies til statistik over besøgende på sitet og til brug af formularer som f.eks. Skriv til os. Du accepterer vores cookies ved at klikke på knappen "Ja til cookies". Du kan altid slette dem igen. Læs mere om vores brug af cookies.

  Ja til cookies