Print   logon

Tilmeld nyhedsbrev

Sådan får du god terapi

Af: Annette Aggerbeck, journalist

Føler du dig trist, er du blevet skilt, lider du af angst, eller går du med et andet problem, som du trænger til at få professionel hjælp til? Det kan være svært at vide, hvor man skal henvende sig – skal man kontakte en psykolog, en psykiater, en psykoterapeut eller en coach? Her kan du blive klogere på, hvad de forskellige kan hjælpe dig med, og hvad du skal være opmærksom på for at få vellykket hjælp.

Det er ikke alle problemer, vi kan løse selv. Nogle gange har vi det så dårligt, at vi ikke kan komme videre i vores liv. Måske mistrives vi på jobbet eller i parforholdet. Måske lider vi af en depression eller får angstanfald. Eller måske har vi bare brug for et godt råd. Når vi har svært ved selv at klare vores problemer, kan det være en god idé at søge professionel hjælp. Men giver man sig til at søge på nettet, bliver man let overvældet og opgivende, for der er så mange at vælge imellem, så hvem skal man vælge? Og hvad er egentlig forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?

Går man kun til en psykiater, når man lider af en sindssygdom og skal have medicin, eller kan man også få behandlet en depression? Og hvad laver en coach – er det sådan en, der kun stiller spørgsmål?

Her hjælper vi dig – ikke kun med at finde den form for hjælp, som du har behov for til dit problem, men også med at vælge den rette person med tilstrækkelig uddannelse og erfaring.
 

Psykologen er universitetsuddannet

Mange mennesker har svært ved at finde ud af, hvad forskellen er på en psykolog og en psykoterapeut. Man kan kun kalde sig psykolog, eller cand.psych., hvis man har taget en 5-årig universitetsuddannelse i psykologi. Cand.psych. er en lovbeskyttet titel, så man kan altid være sikker på, at man møder en fagperson med en solid uddannelse bag sig, hvis man vælger at opsøge en psykolog.

Man kan sige, at psykologer er uddannet i psykens anatomi, som lægerne er det i legemets. Som psykolog får man først sin autorisation efter et par år i praksis, blandt andet med 160 timers supervision af en anden psykolog.

Psykologer tager sig af alle former for psykologiske problemstillinger. Hvis man for eksempel føler sig meget trist over en længere periode, kan man gå til sin egen læge og få en henvisning til en psykolog, der har specialiseret sig i depressioner. Man kan få tilskud fra det offentlige med 60 procent, hvis man får en henvisning fra sin praktiserende læge. Det er kun bestemte lidelser og problemer, der giver ret til tilskud – for tiden findes i alt 10 forskellige henvisningskategorier, som den privatpraktiserende læge benytter, når der skal henvises til psykolog. Ellers må man betale behandlingen selv. Får man en henvisning, dækker den 12 konsultationer. Lider man af depression, kan man dog få fornyet henvisningen, så man i alt får tilskud til 2x12 konsultationer. I 2008 fik 54.733 personer henvisning til en psykolog.

Priserne varierer fra psykolog til psykolog, men man kan tjekke, hvor meget det koster på den enkelte psykologs hjemmeside. Vil man være sikker på at finde en autoriseret psykolog, kan man gå ind på www.psykologeridanmark.dk eller www.psykologkontakt.dk og søge. Her kan man også finde betingelserne for at få tilskud, oplyser Roal Ulrichsen, der er psykolog og formand for Dansk Psykolog Forening.

- Kontakten foregår hyppigst ved, at man først ringer til psykologen for at bestille tid og fortæller lidt om sit problem. Når man mødes, kan man forvente, at psykologen stiller sig 100 procent til rådighed på en hensynsfuld, nænsom og respektfuld måde. Man skal være indstillet på at tale om de ting, der går en på og forvente, at psykologen lægger et mildt pres på en, så man kommer videre i sin proces, siger Roal Ulrichsen.
 

Psykoterapi kræver fire års uddannelse

Som psykoterapeut har man ofte en socialfaglig grunduddannelse – man er for eksempel sygeplejerske, psykolog, socialrådgiver eller har læst et andet beslægtet fag af omkring 4 års varighed. Herefter tager man så en 4-årig psykoterapeutuddannelse. Den socialfaglige grunduddannelse er ikke påkrævet, og psykoterapeutuddannelsen kan derfor også være den eneste uddannelse, man har. Uddannelsen findes cirka 45 forskellige steder i Danmark.

At være psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, og derfor har en tværministeriel arbejdsgruppe udarbejdet en række krav, som psykoterapeutuddannelser kan blive evaluerede efter. Der findes 26 uddannelsessteder i Danmark, som har gennemført denne evaluering. Kravene til psykoterapeutuddannelserne går også på supervision og egenterapi samt erfaring. Hvis man vil være sikker på at finde en psykoterapeut med en solid baggrund, kan man vælge et medlem af Psykoterapeutforeningen, som er en forening, der er grundlagt for at sikre, at man kan være tryg ved den terapeut, man vælger.

Psykoterapeuter beskæftiger sig med de samme problemstillinger som psykologer, dog ikke sværere sindslidelser. En psykoterapeut kan ligesom en psykolog uddanne sig inden for mange forskellige retninger, som for eksempel gestaltterapi, kropsorienteret terapi, kognitiv terapi osv.

- Man behøver ikke at gå så meget op i, hvilken retning ens terapeut har specialiseret sig i, for forskning viser, at kvaliteten i relationen og samarbejdet, der etableres mellem terapeut og klient, er af en større betydning for resultatet, siger psykoterapeut Erik Wasli, der er formand for Psykoterapeut Foreningen.

Man kan næsten altid mærke, om kemien er god første gang, og nogle gange allerede i telefonen, når man bestiller tid. Som udgangspunkt tilbyder hverken psykologer eller psykoterapeuter gratis prøvetimer, men man kan altid vælge at skifte person, hvis ikke kemien er i orden. Man kan ikke blive henvist til en psykoterapeut, men må selv betale det, det koster. Som regel fremgår priserne af den enkelte psykoterapeuts hjemmeside.
 

Psykiateren ser også på fysisk sygdom

Psykiateren behandler alle typer af sindslidelser fra den lette depression eller angsttilstand til den sværeste psykose. De sværere sindslidelser, som for eksempel skizofreni og mani-depressivitet, behandles primært af psykiatere. En psykiater har først taget en uddannelse som læge fra et universitet og været i turnus, typisk inden for medicin og kirurgi. Efterfølgende tager man en 5-årig speciallægeuddannelse inden for psykiatri med sideuddannelse i neurologi. Der samarbejdes med psykologer og alment praktiserende læger, og dette samarbejde ønskes intensiveret, blandt andet fordi der ikke er psykiatere nok til at behandle alle patienttyper. Interessen for at blive psykiater er dog stigende, men på grund af den lange speciallægeuddannelse vil det tage en del år, før antallet af færdiguddannede psykiatere igen øges.

- Ikke sjældent er psykiske problemer forårsaget af legemlige sygdomme, som for eksempel stofskiftesygdomme, epilepsi og infektioner. En psykiater kan både behandle den fysiske sygdom og det psykiske problem. Psykiateren kan som læge skrive medicin ud – det kan psykologer ikke, forklarer psykiater Anders Fink-Jensen, der er klinikchef, dr.med. på Psykiatrisk Center på Rigshospitalet og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Lider man for eksempel af en depression, vil den psykiatriske behandling bestå i samtaler. Men medicin kan være nødvendigt i tilfælde, hvor man lider af en svær depression eller en depression med psykotiske symptomer. Psykiatere er uddannede til at stille diagnoser og få afklaret, om legemlige sygdomme kan forklare de psykiske problemer. For eksempel kan epilepsi fremkalde stort set alle psykiske lidelser, vi kender, afhængigt af hvor i hjernen det epileptiske fokus sidder, siger Anders Fink-Jensen. Hvis man henvises af sin praktiserende læge til undersøgelse og behandling hos en privatpraktiserende psykiater, koster det ikke noget.
 

Coachen tager sig af her og nu udfordringer

En coach tager sig af problemer, der fylder i hverdagen og er uhensigtsmæssige for ens daglige virke. Coachen kan hjælpe med at accelerere processen og gøre en mere bevidst om de valg, man træffer. I 2005 var der flere end 35 udbydere af coachinguddannelser i Danmark, og i dag er der sandsynligvis flere. I udlandet kan man læse coaching på et universitet, og det kan man også herhjemme på Aalborg Universitet, hvor en masteruddannelse i coaching startede i januar 2008. Det findes også danske coachinguddannelser, som er anerkendt af udenlandske universiteter. Coachingkurser og uddannelser er af forskellig varighed, og alle kan kalde sig coach. Det er baggrunden for stiftelse af brancheorganisationen EMCC (European Mentoring & Coaching Council), der har udstukket en række etiske retningslinjer for at højne og fremme coaching som professionelt fag. Man kan se disse etiske retningslinjer på foreningens hjemmeside.

Lifecoaches kan for eksempel bruges til problemer med at komme videre i livet, problemer med vægten osv. Businesscoaches bruges ved udfordringer i arbejdslivet og karriereplanlægning.

- Før man besøger en coach, er det en god idé at tænke over, hvad man ønsker som resultat af forløbet. Er det, at man taber sig 20 kg, eller at man målretter karrieren? Hvilke ændringer ønsker man? Coaching egner sig ikke til angst og depression eller traumer og er nok lidt mere fremadrettet end egentlig terapi. Men coachen stiller ikke kun spørgsmål, som mange tror. Det er en professionel samtale, hvor man får redskaber til at nå sit mål, siger Ida Bratting Kongsted, der er bestyrelsesmedlem i EMCC, coach og direktør for AS3 Nordic Executive A/S. 

 

Fakta

Gode råd:

  • Undersøg vedkommendes baggrund, før du vælger. Læs på nettet, eller ring og spørg ind til uddannelse og erfaring.

     

  • Vælg en person, som du har god kemi med.

     

  • Skal du selv betale, ligger prisen ofte mellem 500-1000 kr. Undersøg det på forhånd.

     

  • Undersøg også afbudsreglerne – hvornår skal man senest melde afbud for ikke at skulle betale?

     

  • Aftal, hvad der skal ske i det videre forløb, og hvor lang tid behandlingen må forventes at vare, så I har rammer omkring terapien.

     

  • Vær indstillet på at arbejde med dig selv, og vær tålmodig.

     

  • Du behøver ikke uopfordret fortælle om dig selv i alle detaljer. Stol på, at din terapeut nok skal stille de relevante spørgsmål.

     

  • Husk, at din terapeut har tavshedspligt, så du kan fortælle alt.

     

  • Husk, at scenen er din, og at din terapeut kan rumme det, du fortæller.

     

  • Tag eventuelt noter, så du har lettere ved at huske forløbet, når du kommer hjem.
     
 

Fakta

Få mere info:

www.dp.dk – Dansk Psykolog Forening

Du kan søge en psykolog på www.psykologeridanmark.dk eller www.psykologkontakt.dk. Her kan du læse reglerne for tilskud til psykologhjælp. Se også her på sitet.

Du kan søge en psykoterapeut på www.psykoterapeutforeningen.dk

www.dpsnet.dk – Dansk Psykiatrisk Selskab

www.emccouncil.org – international brancheforening for coaching og mentoring. Har også en dansk afdeling. 


Sidst opdateret: November 2009

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.


 

©2014 Sygeforsikringen "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser  

Vi bruger cookies på sygeforsikring.dk

Sygeforsikring.dk bruger cookies til statistik over besøgende på sitet og til brug af formularer som f.eks. Skriv til os. Du accepterer vores cookies ved at klikke på knappen "Ja til cookies". Du kan altid slette dem igen. Læs mere om vores brug af cookies.

  Ja til cookies