Print   logon

Tilmeld nyhedsbrev

Aktuelt - Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Kan shampoo være grunden til, at jeg taber hår?

Kære Netdoktor

Jeg har et problem med mit hår - jeg taber nemlig meget hår. Jeg har været hos hudlægen, og hun skrev en recept på en shampoo, der hedder Nizoral, men det hjalp ikke. Jeg håber, at I kan give et svar på, hvorfor jeg taber mit hår.

Med venlig hilsen
Spørgeren
 

 

 

Svar

Kære Spørger

Din hudlæge har udskrevet en shampoo, der hedder Nizoral. Det bruger man normalt i forbindelse med en lidt fedtet og kløende hårbund. Den findes ved et såkaldt ”skæleksem”, på lægesprog er navnet seboroisk dermatitis. Det er ikke særligt almindeligt, at denne hudlidelse fremkalder hårtab. Det hårtab, som du beskriver som af en diffus karakter, kalder man for et såkaldt telogent hårtab. Det findes hos både mænd og kvinder.

Hårtabet optræder, når der fremkommer ret udtalt hårskift på en gang med overgang til hårenes hvilefase. I denne fase svinder hårets basis ind, og til slut afløses disse hår i forbindelse med dannelse af et nyt hår. Det kan optræde efter infektioner og for kvinders vedkommende i forbindelse med graviditet. Somme tider kan dette hårtab optræde efter psykisk stress, efter akut ængstelse og depressioner. Som helhed er sidstnævnte dog en ret så sjælden årsag. En overdosering med A-vitamin kan også give hårtab. Jeg håber, at du er ved at komme ud af dit hårtab og vil råde dig til ganske roligt at vente på, at dine nye hår kommer tilbage. Det tager lidt tid, men kommer ved telogent hårtab helt af sig selv. Hvis det ikke sker, må du gå tilbage til hudlægen, så hun kan foretage en mere grundig undersøgelse.
Venlig hilsen

Hugh Zachariae
Speciallæge i hudsygdomme 

 

 

  

Kan strækmærkerne fjernes med laser?

Kære Netdoktor

Jeg er en dreng på 18 år, som fik konstateret en sjælden reumatologisk sygdom kaldet "Bechet syndrom". Under den behandling jeg har været igennem og stadig er igennem nu, har jeg på grund af Prednisolonen (formentlig) fået mange tydelige store strækmærker både på maven, lysken, armene, benene og brystet. De er meget generende både psykisk og fysisk.

Jeg spurgte min læge, som jeg går til kontrol ved på den reumatologiske afdeling, om der var noget, man kunne gøre for at forbedre det bare lidt. Jeg fik at vide, at det ikke var muligt, men jeg har set et program i fjernsynet, hvor der var nogle, der fik laserbehandling for strækmærkerne, og jeg har læst om det før.

Mit spørgsmål er så, om det er muligt? Og hvilken effekt har det, og hvordan hjælper det? Derudover vil jeg gerne spørge, om de præparater, jeg spiser, har nogen indflydelse, hvis man skal have lavet en tatovering? Jeg ved, at binyrebarkhormon har en effekt i huden og gider ikke have lavet en tatovering, hvis det hele bare bliver til arvæv.

Med venlig hilsen
Spørgeren

 

 

Svar

Kære Spørger

Det ser ud til, at du er på vej ud af prednisolon og i stedet skal klare dig med methotrexat for din Behcet, hvilket vil stille dig bedre med hensyn til eventuel vækst af dine strækmærker (Striae). Det vil dog ikke få strækmærkerne til at forsvinde. Det er imidlertid rigtigt, at der er muligheder for at mindske strækmærker med laser. Chancerne er bedst, når de ikke har varet for længe. Det anbefales, at behandlingen foretages af en hudlæge, der er velkendt med teknikken, og som har det rigtige udstyr. Eksempelvis kan anvendes pulseret farvestof laser. Populært vil effekten kunne forklares ved, at karsprængningerne lukkes, og at vævet trækker sig sammen.

Med hensyn til tatovering er der ikke nogen større risiko med hensyn til den medicin, som du har fået. Man kan derimod ikke se bort fra, at der er lidt større risiko for at få betændelse i forbindelse med selve indgrebet, så længe du får prednisolon. Hertil kommer det mere generelle problem, som rammer alle, som siden fortryder og vil have tatoveringen fjernet. Her kan det føre til ardannelse.

Venlig hilsen

Hugh Zachariae
Speciallæge i hudsygdomme 
 

 

 

  

Jeg kan ikke blive gravid og skal i hormonbehandling - hvad gør jeg?

Jeg er en kvinde på 24, der skal til at starte i hormonbehandling. Men jeg er lidt i tvivl om, hvordan det forgår, og hvad der sker med min krop og mit humør under behandlingen?

Jeg har fået at vide, at jeg nok skal have to forskellige slags medicin. Den ene hedder clomifen, og den anden hedder hCG.

Hvad gør de to slags medicin ved mig, og hvad er bivirkningerne? Hvor lang tid går der, fra man er startet i behandling, til der er resultat?

Hilsen tyren

 

 

Svar

Du har ønske om at blive gravid og har sikkert forsøgt at blive det et par år. Jeg går ud fra, at både du og din mand er blevet undersøgt, og at der ikke er fundet nogen forklaring på, at det endnu ikke er lykkedes. Tålmodigheden er brugt op!

Den behandling med medicin, du nævner, er en slags standardbehandling, der tilbydes, hvis der er tegn på eller mistanke om, at din ægløsning ikke fungerer optimalt. Det kan vise sig ved, at dine menstruationer er uregelmæssige og/eller sjældne.

Manglende ægløsning er årsag til mere end hvert femte tilfælde af barnløshed. I lige så mange tilfælde kan man ikke give en sikker forklaring på, hvorfor det ikke vil lykkes. I alle disse tilfælde vil man overveje hormonbehandling.

Clomifen er en slags antiøstrogen hormon, som giver dine ”overordnede kønshormoner”, som produceres i hjernen, et signal og et ekstra skub. Hjernen ”tror”, at du mangler østrogen og sætter produktionen af ”overordnet kønshormon” i vejret. Det virker ud i hele kroppen, og det stimulerer væksten af dine ægfollikler i æggestokkene.

Bivirkninger kan være symptomer, som kvinder kender i overgangsalderen - for eksempel lette hedestigninger - men de lette gener – hvis de overhovedet er der - forsvinder, så snart du er færdig med tabletterne. I øvrigt er der ingen skadevirkning hverken for dig eller et eventuelt foster.

Kvinders følsomhed for virkningen er imidlertid forskellig. Der skal netop gives den mængde hormon, så kun en enkelt ægfollikel modnes til ægløsning. Det vurderes ved ultralydsskanningen. Hvis stimulationen derimod er for kraftig, udvikles flere follikler på én gang – og så må man sætte dosis ned. Ellers risikerer man måske tvillinger - eller endnu flere, hvis man alligevel prøver på at blive gravid. Det sker da heldigvis kun så sjældent, at dine tanker slet ikke behøver at rettes mod det.

Det andet hormon – hCG eller choriongonadotropin – har betydning for ægløsningen. Det er det samme, som du danner i stor mængde i forbindelse med svangerskab - det er et naturligt hormon, og der er ingen bivirkninger derved.

Behandlingen er en specialistopgave, som varetages af praktiserende gynækologer og fertilitetsklinikker. Blandt andet fordi ultralydsundersøgelse af æggestokke og ægfollikler er nødvendig – blandt andet for at følge virkningen af den medicinske behandling – men også for at kunne fastslå det nøjagtige tidspunkt i cyklus, hvor hCG skal gives. Det kan man ikke regne sig til eller gætte sig til.

Når en ægfollikel er vokset til en vis størrelse, er tiden inde for behandling med det ægløsnende hormon hCG. Så kommer ægløsningen og dermed graviditetsmuligheden - efter 1½ døgn - i forbindelse med således tidsmæssigt planlagt samleje.

Selv om behandlingen vellykket, og du får ægløsning, er der ingen garanti for graviditet i første omgang. Det er der jo heller ikke for andre kvinder, selv om de har normal ægløsning. Men jo bedre, I kan blive vejledt med hensyn til det optimale tidspunkt for samleje, desto større chance er der for gevinst.

Hvis det ikke lykkes i første omgang, må I prøve igen. Hvis du ikke bliver gravid efter 3-4 forsøg, vil du sikkert få tilbudt en supplerende hormonbehandling og insemination med din mands sæd. Men det er jo en anden historie.

Som du kan forstå, er den medicin, der er tale om, uden skadevirkninger, og bivirkningerne er sjældne - og for de fleste acceptable. Der er derfor ingen grund til betænkelighed, hvis du har brug for hormontilskud.

Men der skal andet og mere til end blot nogle tabletter og hormonindsprøjtning.
Jeg går ud fra, at du allerede har fået eller vil få andre gode råd om, hvordan du kan øge dine muligheder for ægløsning og dermed også graviditet.

Hvad vejer du? Hvis du er overvægtig, vil jeg anbefale, at du inden behandling med medicin taber i vægt. Man ved, at for overvægtige er et vægttab på 5-10 procent af betydning for ægløsningen. Måske vil et sådant vægttab være tilstrækkeligt til at regulere dine menstruationer – give dig normal ægløsning – så du bliver gravid – altså uden medicin.
Og hvordan passer du i øvrigt på dig selv? Er du stresset? Har du det godt med familie og venner? Har du det godt på dit arbejde? Kan du lægge tankerne om dit graviditetsønske til side en gang imellem? Får du regelmæssig søvn og hvile? Motionerer du målrettet en time eller to om ugen? Spiser du regelmæssigt og får varieret kost med mange grøntsager? Holder du igen med alkohol, og har du kvittet smøgerne?

Alt sammen spiller det en rolle, for hvor godt din krop fungerer - og for det fine samspil mellem hormonerne, som regulerer dine funktioner. Det hele er nødvendigt – for medicinen alene gør det ikke.

Men held og lykke med det.

Erik Fangel Poulsen
Speciallæge i gynækologi og obstetrik

 

 


Sidst opdateret: Juni 2008

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor. Netdoktor er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til dette. Hvis du har generelle kommentarer, ris eller ros, kan du sende en mail til nytogsundt@sygeforsikring.dk.

Vil du tilmelde dig Nyt & Sundt, kan du læse mere her.
 

©2010 Sygeforsikring "danmark"  Alle rettigheder forbeholdes.       Telefon: 7010 9070       Se adresser