Delegeretmøde i Sygeforsikringen "danmark"

Onsdag den 26. april 2017 kl. 11.00 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, København.

Beretning ved "danmark"s formand Knud K. Damsgaard

Sygeforsikringen "danmark" har i 2016 på ny opnået et tilfredsstillende resultat.

Det skulle også gerne være det indtryk, I har fået efter læsning af årsrapporten, som I fik sendt med posten inden mødet i dag. Som en del af min beretning vil jeg indledningsvis dog give jer en kort gennemgang af de overordnede tal og resultater, som Sygeforeningen "danmark" opnåede i 2016, ligesom jeg vil berøre nogle af de væsentlige begivenheder, som knytter sig til 2016 og "danmark"s fremtid.

Hovedtallene for 2016

I 2016 kan vi glæde os over et samlet overskud på 292,8 mio. kr. på grund af et pænt resultat af vores investeringsvirksomhed på 289 mio. kr., hvilket svarer til et investeringsafkast på 4,6 procent – trods den turbulens markedet i det forgangne år har været præget af bl.a. det amerikanske præsidentvalg, Brexit og krigen i Syrien.

Endelig gav forsikringsdriften i 2016 et plus på 3,4 mio. kr., hvor det i 2015 resulterede i et mindre underskud.

Som jeg har nævnt de tidligere år fra denne talerstol, så er det ikke et mål i sig selv, at "danmark" skal have et stort overskud på forsikringsdriften. Vi budgetterer med et beskedent overskud. For et gensidigt selskab som "danmark" er det i stedet et selvstændigt mål, at så meget af kontingentet som muligt går tilbage til medlemmerne i form af tilskud. Det var også baggrunden for budgettet for 2016, hvor vi som det foregående år budgetterede med nye dækningsområder og forhøjede tilskudssatser samt en mindre justering af præmierne.

Samlet set, synes vi i bestyrelsen, at det er et meget tilfredsstillende resultat.

Investering og resultater

Overskuddet stammer primært fra vores investeringsvirksomhed, som i år bidrog med de nævnte 289 mio. kr. Det svarer til en forrentning på 4,6 procent, hvilket ganske vist er lavere end afkastet, som blev på 6,2 procent, men stadig tilfredsstillende.

Desuden vil jeg lige nævne, at bestyrelsen på det seneste bestyrelsesmøde her til morgen har gennemgået regnskabstallene for første kvartal 2017. Det samlede resultat viser et overskud på 153,1 mio. kr.

De finansielle investeringer havde den 31. marts 2017 givet os et samlet afkast på 168,8 mio. kr. Det forsikringstekniske resultat blev på minus 16,1 mio. kr. mod plus på 14,7 mio. kr. i 1. kvartal 2016. Det er lidt bedre end budgetteret.

Erstatning og tilbagebetaling

I 2016 blev bruttoerstatningsprocenten på 96,4. Det er 0,5 procent lavere end i 2015, hvor den med 96,9 procent var på det højeste niveau i mange år, men hvor vi også havde underskud på forsikringsdriften. Tilbagebetalingsprocenten blev dermed 92,2 (hvilket er lidt lavere end i 2015, hvor den var 93,2).

Vi har således realiseret en tilbagebetaling, der lever op til bestyrelsens målsætning på 90 procent. Dette er vi meget tilfredse med i bestyrelsen.

Lav omkostningsprocent

Når det gælder "danmark"s omkostninger målt som bruttoomkostningsprocenten, så blev resultatet i 2016 særdeles flot og bedre end det historisk lave tal året før.

Bruttoomkostningsprocenten beregnes som de forsikringsmæssige driftsomkostninger i forhold til regnskabsårets præmieindtægter.

I 2016 blev omkostningsprocenten 3,5 og dermed 0,2 procent lavere end i 2015, hvor den lå på 3,7 procent. Det er meget tilfredsstillende.

Egenkapitalen

Endelig udgjorde "danmark"s egenkapital - ved udgangen af 2016 - næsten 5,6 mia. kr.

Tidligere arbejdede vi internt med et mål om, at "danmark"s egenkapital skal svare til 120 procent af de årlige erstatningsudbetalinger. Med de nye solvenskrav giver dette nøgletal ikke længere mening. I dag henviser vi i stedet til solvensen, når vi taler om størrelsen på vores egenkapital. Et tal som for 2016 blev på 3,3. I takt med de skærpede regler er vores solvens teknisk set faldet, som det fremgår af illustrationen med søjlediagrammet i årsrapporten på side 8, men vi er stadig velpolstret.

Egenkapitalen skal sikre, at "danmark" er polstret til at klare selv meget store udsving på de finansielle markeder – og bevare mulighederne for at opnå et fornuftigt afkast af vores investeringer. Et investeringsafkast og dermed en forrentning af vores penge til glæde for medlemmerne i form af høje tilskud og høj tilbagebetalingsprocent.

"danmark" er i denne sammenhæng en meget solid virksomhed med gode nøgletal, og vi opfylder naturligvis de krav, lovgivning og Finanstilsynet stiller.

Bestyrelsen har besluttet at drøfte egenkapitalens størrelse på det førstkommende strategiseminar, der ligger i slutningen af året. Det vil sige, hvilken størrelse er det relevant at have stående til at kunne imødegå f.eks. angreb fra konkurrenter - ud over naturligvis den formue, som er øremærket til at opfylde Finanstilsynets krav til kapital.

Stor medlemstilgang

Som det sidste hovedtal for resultatet i 2016 er det svært at undlade at se på udviklingen i medlemstallet. Som viste en meget tilfredsstillende fremgang, der nærmede sig de 50.000.

Positiv medlemsudvikling

Samlet set gik det således over al forventning. Ved årsskiftet nåede vi et samlet medlemstal i "danmark" på 2.410.874 medlemmer.

I lighed med tidligere år er det stadig primært Gruppe 5, som vokser. På 2. pladsen kommer Basis-Sygeforsikring – dog med en mindre vækst end Gruppe 5.

Den fortsatte og samlet set positive vækst i medlemsskaren understreger, at det heldigvis er yderst relevant for rigtig mange at være medlem af "danmark". Det gælder både voksne, unge og børn. En stor del af danskerne vælger med andre ord fortsat at sikre sig tilskud til privatøkonomien, når der skal betales for behandlingen hos tandlæge, kiropraktor eller for nye briller, vaccinationer eller indkøb af medicin – for blot at nævne nogle af de flere hundrede områder, "danmark" giver tilskud til.

Den seneste opgørelse over udviklingen i 1. kvartal 2017 viser, at den positive udvikling ikke er stoppet endnu. Endda viser de første måneder i år en medlemstilgang, som overgår den, vi så i den tilsvarende periode i 2016.

Det er spændende, hvordan udviklingen fortsætter, for der må vel være en naturlig grænse for, hvor stor væksten kan blive, da vi allerede er oppe på, at 42 procent af den danske befolkning med det gule sundhedskort er optaget som medlemmer.

Jeg har de senere år talt en del om befolkningsudviklingen generelt. Herunder at vi bliver flere og flere ældre her i landet, fordi vi lever længere og længere. Det er en demografisk udfordring for vores forening. Men heldigvis er fordelingen og tilgangen af de yngste aldersgrupper fortsat meget bedre, end aldersspredningen generelt er i den danske befolkning. 

Inden vi helt slutter med tal og økonomiske resultater, så lidt om hvad medlemmerne egentlig har fået af tilskud i årets løb. Det er store summer.

2,9 mia. kr. i tilskud

De samlede udgifter til tilskud udgjorde i 2016 ikke mindre end 2,9 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 2015 på 84 mio. kr.

I 2016 var det især udgifterne til tandbehandling, der steg. Stigningen var på næsten 53 mio. kr. Tandlægeområdet er det suverænt største tilskudsområde, og dermed overgår det medicin, som er det næststørste. Tilskud til medicin faldt fra 2015 til 2016 med 13 mio. kr., hvilket primært skal ses som et resultat af de ændrede offentlige regler for kronikertilskud.

Udbetalingerne til tandbehandling og medicin udgør fortsat de to største udgiftsposter. Tilsammen udgør de omkring 70 procent af de samlede tilskud, "danmark" betaler til medlemmerne.

Det var kort om vores finansielle investeringer og status på det nye år, vi har taget hul på. Regnskabstallene vil – som sagt – blive gennemgået nærmere under den efterfølgende gennemgang af årsrapporten for 2016. 

Som en del af beretningen også nogle andre væsentlige forhold, som jeg synes hører til.

Lovgivning og opfølgning

Lovgivningen og kravene til finansielle virksomheder, som Sygeforsikringen "danmark" er omfattet af, stiller fortsat skærpede krav til os om kontrol og rapportering. Som eksempel kan nævnes den nye databeskyttelsesforordning, der allerede har ført til ansættelse af yderligere medarbejdere til kontrol, udvikling og sikring af de interne forretningsgange og it-systemer, så disse til stadighed er i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning på området.

2016 bragte også et nyt forsikringsdistributionsdirektiv (IDD) med nye konkurrencekrav og regler for information af kunder, ligesom Revisorloven blev ændret med skærpede krav til risikostyring.

Et tilbagevendende punkt på bestyrelsens dagsorden er også at gennemføre en "selv-evaluering" af bestyrelsesmedlemmernes viden og kompetencer. En sådan "selv-evaluering" er lovpligtigt og skal være med til at sikre, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen og bestyrelsen samlet set besidder den fornødne viden og erfaring om virksomhedens risici til at kunne sikre en forsvarlig drift af virksomheden.

"danmark"s enkle og meget stabile forretningsmodel kombineret med bestyrelsesmedlemmernes individuelle og kollektive kompetencer samt betydelige erfaring danner baggrund for, at bestyrelsen igen i 2016 kunne konkludere, at den lever op til de krav, der stilles fra Finanstilsynet og lovgivningens side. Bestyrelsen følger løbende op på og sikrer relevant kompetenceudvikling samt fornøden tid og økonomiske ressourcer til at gennemføre efteruddannelsesaktiviteter.

Beslutning om honorarer

Bestyrelsen besluttede i indeværende år at holde honorar til bestyrelsesmedlemmer og lokalformænd uændrede, mens lønnen til direktionen er hævet med 2 ½ procent fra 1. april 2017. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er aftalt resultatløn, men en fast aflønning.

Mens vi er ved honorarer, så vil jeg benytte anledningen til at fremsætte et konkret forslag til ændret praksis om justering og godkendelse af bestyrelseshonorarer, som jeg vil bede forsamlingen om at forholde sig til sammen med den øvrige del af min mundlige beretning.

Jeg er i min egenskab af formand for bestyrelsen blevet kontaktet af Stig Kaare Lyngsie senest på repræsentantskabsmødet i Nordsjælland. Stig Kaare Lyngsie har – som nogen af jer måske husker - også tidligere på et delegeretmøde stillet spørgsmålet: Hvem tager egentlig stilling til bestyrelsens honorar? På foranledning af spørgsmålet, har vi drøftet i bestyrelsen, om det vil kunne gøres anderledes, end det vi gør i dag.

I dag fastlægges honoraret til bestyrelsen i henhold til "danmark"s lønpolitik og under ansvar for delegeretforsamlingen. Det betyder i praksis, at vi i forbindelse med regulering af honoraret underretter delegeretforsamlingen om udviklingen. Det sker gennem den årlige mundtlige beretning. Her har delegeretforsamlingen så haft mulighed for at gøre indsigelse.

I bestyrelsen er vi kommet frem til, at det vil være hensigtsmæssigt, at det fortsat er bestyrelsen, som stiller forslag til delegeretforsamlingen om en konkret regulering af honoraret. Men at det bør være de delegerede og dermed deltagerne i mødet her, der skal godkende en ændring af honoraret til bestyrelsesmedlemmer og lokalformænd.

Bestyrelsen finder det dog unødvendigt, at det indarbejdes i vedtægterne. I stedet foreslår vi, at punktet om ændringer i honorar til bestyrelsen og lokalformænd alene sættes på dagsordenen som et selvstændig punkt de år, hvor der sker ændringer i honoraret. Det sker ved, at vi ændrer vores lønpolitik.

Forslaget om ændret praksis og præcisering af, hvor beslutningskompetencen ligger, er I meget velkomne til at kommentere på, når der om lidt bliver lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til den mundtlige beretning.

Medlemsmøder og demokrati

Også i år har vi afviklet 23 medlemsmøder - og efterfølgende 8 repræsentantskabsmøder. Medlems- og repræsentantskabsmøderne har igen i år fundet sted i begyndelsen af kalenderåret og heldigvis uden de store problemer med vintervejr eller større sportslige begivenheder.

Fremmødet i år har da også - med enkelte undtagelser - været større end forrige år. Det er i sig selv glædeligt - selvom der reelt er tale om mindre end 1 promille af medlemmerne, der deltager.

Det fører os videre til det sidste emne i min beretning, som vi har på dagsordenen og – vil nogen mene - langt om længe skal træffe beslutning om i dag.

Mere demokrati og større mulighed for indflydelse til de medlemsvalgte repræsentanter. Det har været nogle af de ønsker, der gentagne gange har været fremsat blandt andet på lokalbestyrelsernes temaseminarer.

Drøftelserne om strukturen og mulighederne for at demokratisere "danmark" yderligere ved at give alle de folkevalgte repræsentanter mere indflydelse var baggrunden for, at bestyrelsen nedsatte et strukturudvalg, som i løbet af 2015 fik til opgave at komme med forslag til, hvordan det kunne lade sig gøre at indfri disse ønsker.

Strukturudvalget barslede med et oplæg, som blev forelagt og drøftet på bestyrelsens strategiseminar i december 2015. Herefter er forslaget blevet præsenteret på alle repræsentantskabsmøder i februar-marts måned, ligesom det var til drøftelse i løbet af 2016 på lokale dialogmøder, temaseminaret for alle lokalbestyrelsesmedlemmer i september og senest også på repræsentantskabsmøderne i år.

Det er opfattelsen i bestyrelsen, at det fremsatte forslag til struktur vil styrke og forbedre medlemsdemokratiet blandt andet ved at sikre, at alle valgte repræsentanter får reel indflydelse. Tilsvarende vil det forhåbentligt understøtte og motivere flere unge til at stille op og yde en indsats som repræsentanter i vores forening.

Ny struktur

I dag fungerer vores forening således, at der på medlemsmøderne vælges det antal repræsentanter, der er på valg det år. Blandt de valgte udvælges det antal delegerede, som hver kreds har. Og det er disse i alt 125 valgte delegerede, som vælger "danmark"s bestyrelse.

I forslaget til ny struktur, som er til afstemning i dag, er der forenklet tale om at vælge færre repræsentanter – nemlig 160 i stedet for de nuværende 294. Til gengæld får alle de 160 valgte automatisk sæde i den øverste myndighed og mulighed for at vælge bestyrelsesmedlemmer. Hvor vi i dag har 125 delegerede i delegeretforsamlingen, så vil forsamlingen - i forslaget omdøbt til generalforsamlingen - blive forøget fra 125 til 160 medlemmer.

Jeg tror, at rigtigt mange efterhånden gerne vil have afsluttet debatten om strukturforslaget, der er lagt frem i dag. Bestyrelsen har dog været meget optaget af at lytte til alle argumenter. Efter afslutningen af repræsentantskabsmøderne i år kontaktede lokalformand Jørn C. Nielsen, fra Sjælland/Lolland-Falster, mig og spurgte, om man ikke kunne komme Sjælland/Lolland-Falster i møde på nogle af de betænkeligheder, de har haft.

Det har jeg drøftet i "danmark"s bestyrelse, og vi vil gerne række hånden ud i forhold til at øge antallet af suppleanter og dermed styrke den lokale repræsentation i det håb og med den berettigede forventning, at man også er med til at bakke op om forslaget, som det fremsættes i dag. For mig som formand er det vigtigt, at vi - særligt når vi gennemfører så store ændringer - har den bredest mulige opbakning.

Jeg håber, at vi med ændringen af lokalvedtægterne, så der bliver mulighed for at vælge op til 5 suppleanter pr. kreds, har fundet en samlet løsningsmodel, som langt de fleste i forsamlingen kan tilslutte sig. Jeg håber også, at vi kan tage debatten om denne nye struktur, der måtte være ønske om, allerede i tilknytning til min beretning.

Kort fortalt, der bliver flere deltagere i det årlige delegeretmøde, der omdøbes til generalforsamlingen (fra 125 til 160 medlemmer). Til gengæld bliver der færre i medlemmer i repræsentantskaberne (det antal går samlet set fra 294 ned til 160). Som det nye udvides antallet af repræsentantskabsmøder fra det nuværende ene til to om året.

Endelig lægges der fra bestyrelsens side op til, at det efterfølgende via ændringer i lokalvedtægterne gøres muligt at vælge op til 5 suppleanter i hver kreds, der har mulighed for at deltage i repræsentantskabsmøderne.

Ændringer af vedtægterne

Ændringer i vedtægterne – skal vi stemme om senere – mens ændringerne i lokalvedtægterne først finder sted efterfølgende i de enkelte afdelinger. I dag vil jeg bede jer om at komme med bemærkninger til forslaget, vi skal stemme om senere, allerede her efter min beretning. Det kan kort opsummeres således:

  • Antallet af repræsentanter reduceres fra 294 til 160
  • Betegnelsen delegeretforsamling ændres til generalforsamling
  • Antallet af deltagere ved den årlige generalforsamling øges fra 125 til 160
  • Alle 160 repræsentanter får plads i den øverste myndighed – generalforsamlingen - og dermed også mulighed for at vælge og lade sig vælge til "danmark"s bestyrelse
  • Antallet af repræsentantskabsmøder udvides fra 1 til 2 årlige møder
  • Bemærk, at disse ændringer i vedtægterne forudsætter efterfølgende ændringer i lokalvedtægterne.

Et par afsluttende bemærkninger

Inden debatten og afslutningen af min beretning, vil jeg gerne sige, at 2016 har været endnu et travlt år i "danmark". Bestyrelsen har holdt 9 bestyrelsesmøder foruden temaseminaret i slutningen af september, efteruddannelse og naturligvis delegeretmøde og deltagelse i egne lokale medlems- og repræsentantskabsmøder. For de bestyrelsesmedlemmer, der også er i revisionsudvalget, har der naturligvis været yderligere møder på programmet. Dertil kommer møder i Administrationsselskabets bestyrelse og i Sundhedsfondens for dem, der også er med i disse bestyrelser.

Jeg vil gerne her benytte lejligheden i dag til at sige tak til bestyrelsen for samarbejdet i det forløbne år. Et år som har været præget af mange spændende og principielle drøftelser om virksomheden "danmark".

I år skal vi for første gang vælge halvdelen og ikke alle folkevalgte medlemmer til bestyrelsen. En ændring, som skal være med til at sikre kontinuitet i bestyrelsen. I år er det bestyrelsesmedlemmer fra Nordsjælland, Fyn, Østjylland samt Midt- og Vestjylland, der skal vælges for en 2-årig periode. Det vil sige, at jeg også selv er på valg som repræsentant for Fyn. Jeg håber, som de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der har valgt at genopstille, på et genvalg. Men mere om det, når vi når frem til punkt 4 på dagsordenen.

Til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke direktionen for et godt og konstruktivt samarbejde. Direktionen har også i det forløbne år leveret et godt arbejde med at videreudvikle og drive "danmark". Tak for det. Endelig vil jeg takke alle "danmark"s medarbejdere for en flot indsats. I er med jeres positive holdning med til at sikre vores gode omdømme og fortsatte medlemsfremgang. Det sætter vi pris på.