Gå til hovedindhold

Bakterier og infektion

Udgivet: af Court Pedersen, professor, dr.med

Borreliose (Skovflåtbid)

Hvad er borreliose?

Borreliose er en infektionssygdom, som kan opstå efter et skovflåtbid. Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder, og der kan være symptomer fra især fra hud, hjerte, led og nervesystem. Den kaldes også Lymes sygdom. Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange tilfælde af borreliose der er i Danmark hvert år, men formentlig er det mere end 1000. Borreliose i nervesystemet skal anmeldes til myndighederne, og derfor ved man, at der er ca. 150 tilfælde om året.

Hvorfor får man borreliose?

Borreliose skyldes infektion med en bakterie (Borrelia burgdoferi), der overføres til mennesker af skovflåten, som af og til fejlagtigt kaldes 'tæge'. Skovflåten sidder for det meste i højt græs. Får du en skovflåt på dig, vil den typisk vandre til et varmt, fugtigt og mørkt sted på din krop.

Det kan være skridtet eller armhulerne, men den kan slå sig ned alle vegne. Når skovflåten har fundet et passende sted på din krop at slå sig ned, stikker den med sin sugesnabel.

Nogle skovflåter bærer Borrelia-bakterien, og når flåten begynder at suge blod kan bakterien overføres til dig med flåtens spyt. Der går formentlig flere timer før bakterierne overføres fra flåten, men man ved ikke med sikkerhed, hvor hurtigt smitten kan overføres med de flåter, der lever i Europa. Fra USA ved man, at der går mere end 24 timer, før smitten overføres, men det er en anden slags flåter, så de amerikanske erfaringer kan ikke uden videre overføres til Europa.

Hvis man har fået en skovflåt på sig, så gælder det altså om at fjerne den snarest muligt.

Hvordan føles borreliose?

Det første man lægger mærke til er ofte skovflåten og lidt rødme af huden omkring flåten. Det betyder dog ikke, at man er blevet smittet med Borrelia bakterien. Rødme omkring bidstedet skyldes irritaion fra flåten. Nogle opdager slet ikke, at de er blevet bidt af en skovflåt.

De første faresignaler kan være:

En voksende rød plet omkring det sted, hvor skovflåten bed. Den røde plet kommer typisk 1-4 uger efter biddet, og flåten er sædvanligvis forsvundet. Pletten bliver gradvist større og større, og får efterhånden et blegt område i midten. Dette kaldes erythema migrans. Erythema migrans kan i sjældnere tilfælde også vise sig andre steder på kroppen end lige der, hvor skovflåten bed, og nogle kan få mange af disse røde pletter.

Man kan godt få andre tegn på borreliose uden at have haft erythema migrans.

Sammen med erythema migrans er der mange, der oplever symptomer, som minder om influenza: træthed, hovedpine, let feber samt led- og muskelsmerter.

Hvilke mulige forværringer er der?

Neuroborreliose

Omkring hver tiende af de personer der smittes med Borrelia, udvikler såkaldt neuroborreliose (borreliose i nervesystemet) fra en uge og op til fire til fem måneder efter biddet. Da symptomerne kan være mangeartede, kan tilstanden være svær at skelne fra andre sygdomme i nervesystemet.

Symptomerne starter ofte med smerter i ryggen, typisk mellem skulderbladene og i nakken.

Man kan få nervelammelser, mest almindeligt er lammelse af ansigtsnerverne. Neuroborreliose kan også vise sig som hjernehindebetændelse (meningitis) med feber, hovedpine og stivhed i nakken.

I meget sjældne tilfælde kan sygdommen blive varig med en langsomt fremadskridende ødelæggelse af nervesystemet med lammelser, hørenedsættelse og udvikling af demens.

Neuroborreliose kræver altid behandling med antibiotika, ofte under indlæggelse på sygehus.

Ledbetændelse (Lyme artritis)

Det ses relativt sjældent efter smitte med Borrelia i Danmark. Det kan komme fra uger til år efter smitten. Ledbetændelse viser sig ved smerter og hævelse af led. Oftest rammes kun et enkelt led og meget sjældent mere end tre led. Knæene er de led, der rammes hyppigst. Derefter følger skuldre, albuer, fødder og hofter. Det svarer til at have gigtsymptomer. Under behandling forsvinder hævelsen i løbet af en til fire uger, men symptomerne kan komme igen efter måneder eller år.

Påvirkninger af hjertet

Borreliose kan i sjældne tilfælde vise sig som hjertebetændelse med symptomer på hjerterytmeforstyrrelser, svimmelhed og i usædvanlige tilfælde med hjertesvigt.

Acrodermatitis atrophicans

Der går ofte flere år mellem smitten og udvikling af dette sjældne fænomen. Det viser sig ved varige hudforandringer i nærheden af det sted, hvor skovflåten har bidt. Der er let hævelse og blålig eller rødlig misfarvning af huden.

Hvordan stiller lægen diagnosen borreliose?

Ofte vil historien om et skovflåtbid, efterfulgt af nogle af de ovenstående symptomer være det, der får lægen til at tænke på borreliose.

Diagnosen erythema migrans stiller lægen ud fra sygehistorien og udslættets karakteristiske udseende. For at stille diagnosen med større sikkerhed kan lægen tage en blodprøve. Blodprøven kan vise, om du har antistoffer mod Borrelia i blodet. Antistofferne er kroppens modgift mod fremmede stoffer. Antistoffer kan typisk påvises to til fire uger efter smitten, men undertiden kan der gå op til otte uger før, man har antistoffer. Det betyder, at man kan have infektion med Borrelia, selvom antistoftesten er negativ. Kun mellem en fjerdedel og halvdelen af personer med erythema migrans vil have positiv blodtest.

Omvendt er en positiv test ikke altid ensbetydende med nylig infektion med Borrelia, idet antistofferne bliver i blodet i årevis efter overstået infektion. Desværre er antistoftesten ikke en perfekt blodprøve, og såkaldte falske positive resultater forekommer ret ofte. Et falsk positivt resultat er, hvis antistoftesten er positiv uden at personen er smittet med Borrelia.

Har lægen mistanke om, at du har neuroborreliose, vil du blive indlagt. Under indlæggelsen vil du få foretaget en undersøgelse af din rygmarvs-væske (spinalvæske) for at finde ud af, om der er Borrelia i dit nervesystem.

Ved neuroborreliose og ledbetændelse er blodtesten for borreliose næsten altid positiv.

Sandsynlig videre udvikling

Ved hurtig og tilstrækkelig behandling, vil erythema migrans og dermed sygdommen oftest gå i ro inden for cirka 14 dage. Selv uden behandling vil de fleste tilfælde gå i ro af sig selv uden at efterlade varige men, men behandling mindsker risikoen for at der senere kommer symptomer fra nervesystem og led.

Har man først fået symptomer fra nervesystem, led eller hjerte kan der gå måneder inden man kommer sig over symptomerne. De fleste bliver helt raske igen, men i enkelte tilfælde er der varige men efter sygdommen.

Hvad kan lægen gøre?

I de tidlige stadier (erythema migrans) er det ofte nok med penicillin-tabletter i 10 dage. Har du udviklet symptomer fra andre organsystemer, vil du som regel blive indlagt og blive behandlet med antibiotika-indsprøjtninger.

Medicinsk behandling

  • Syrestabile penicillintabletter (Phenoxymethylpenicillin)

  • Ved penicillin-allergi bruges: Doxycyklin

  • Penicillin til indsprøjtning: (Benzylpenicillin, G-penicillin)

  • Ved penicillin allergi bruges: Ceftriaxon eller doxycyklin

Mere om bakterier og infektion

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Hvordan er det at gå rundt med en sygdom, når andre ikke kan se den?

Vi sætter fokus på, hvordan det er at leve med en usynlig sygdom, og giver mikrofonen til nogle af de danskere, der hver dag lever med en skjult lidelse.

Tjek din medicin og hold styr på dit indtag

Alt omkring din medicin - trygt og anonymt. Bliv klogere på din medicin og hold styr på den medicin, du har brug for.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.