Værd at vide om osteopati

Hvad indebærer en osteopatisk behandling?

  • En osteopat diagnosticerer, behandler og forebygger muskel- og led problemer i hele bevægeapparatet.
  • En osteopat indvier patienten i sine undersøgelsesfund og behandlingsplan, der er tilpasset patientens tilstand.
  • En osteopat forklarer, hvad vedkommende laver og vil bede om et samtykke til behandlingsplanen, herunder i de tilfælde hvor der f.eks. indgår manipulationer af kroppens led i behandlingen.
  • Behandlingen er manuel, hvilket indebærer at osteopaten alene anvender sine hænder som redskab til både undersøgelse og behandling.
  • De anvendte behandlingsteknikker kan bestå af: manipulationer af kroppens led, ledmobilisering, strækteknikker samt massage af muskler og bindevæv, muskelenergiteknikker, fascielle teknikker og kranieteknikker.
  • Patienten kan til enhver tid stille spørgsmål til osteopaten, også hvis patienten er usikker på behandlingens formål, eller hvis patienten har bekymringer relateret til behandlingen eller sine symptomer.
  • En osteopat kan desuden anbefale simple råd relateret til livsstilsændringer (kostanbefalinger, træning m.m.), bestemte øvelser der laves derhjemme, brug af varme-/kuldebehandling, eller henvise patienten til udredning hos egen læge, hvis dette skønnes relevant.
  • Det er ofte nødvendigt med 2-4 behandlinger, før der opleves en mærkbar forbedring af tilstanden.

Hvad er IKKE en del af en osteopatisk behandling?

  • Alle former for apparaturbehandling. Herunder eksempelvis behandling med laser, ultralyd, kortbølge, strøm og lignende.
  • Alle former for behandling med skarpe genstande. Herunder eksempelvis akupunktur og lignende.
  • Varme- og kuldebehandling.