ADHD: Fik diagnosen som 26-årig

Som 26-årig fik Camilla Jonsson diagnosen ADHD hos en psykiater, som hun var blevet henvist til for udredning. Det kom ikke som en overraskelse, da der allerede var ADHD i familien. Alligevel kom Camilla faktisk i tvivl om, hvorvidt diagnosen var rigtig.

- Jeg kendte kun symptomerne hos drenge, fordi jeg er vokset op med min bror og min far, som begge har ADHD, og jeg var ikke ligesom dem. De skulle altid bevæge et eller andet, for eksempel vippe med benet. Jeg følte lidt, at jeg havde givet mig selv diagnosen, fordi jeg ville have en forklaring på mine forskellige udfordringer, fortæller hun og fortsætter:

- Men efter at jeg læste en bog om kvinder med ADHD, så blev jeg overbevist. Desuden kunne jeg mærke, at medicinen gav mig ro på, så det bekræftede også diagnosen.

Uro og tankemylder

I dag er Camilla Jonsson 28 år, i medicinsk behandling for ADHD og er lige blevet færdig med en uddannelse til multimediedesigner. Hos hende kommer ADHD til udtryk ved blandt andet utålmodighed, uro og tankemylder.

- Jeg er en af dem, der har krudt i røven. Tingene skal helst gå hurtigt, og jeg har uro i kroppen. Jeg skal helst pille ved et eller andet, og jeg kan ikke bare sidde stille. Om aftenen har jeg ofte tankemylder. Det er generelt ikke negativt, men det kommer dog an på, hvordan jeg har det. Jeg har tidligere haft en depression, og i den periode var tankemylderet negativt, fortæller Camilla Jonsson.

Tingene skal helst gå hurtigt, og jeg har uro i kroppen. Jeg skal helst pille ved et eller andet, og jeg kan ikke bare sidde stille. 

Hun fortæller også, at hun ofte havde svært ved at fokusere og kom til at lave alt muligt andet, end det hun burde, for eksempel skolearbejde. Mange af symptomerne har hun haft fra barnsben, men holdt dem dengang for sig selv. Hendes egen forklaring er, at hun ikke ville belaste sine forældre, som i forvejen havde brorens ADHD at forholde sig til.

Medicin gav ro på

Efter diagnosen startede Camilla Jonsson i behandling med et hurtigvirkende middel, som skulle tages to gange om dagen. I dag er hun skiftet til en depot-udgave af samme medicin, hvor det virksomme stof frigives langsommere for at få en mere jævn virkning i løbet af dagen, og hun er tilfreds med behandlingen.

- Medicinen har givet mig en ro, som jeg ikke havde oplevet før, og den giver mig et større overskud. Det har især hjulpet mig med at styre mine impulser. Nu tænker jeg mere over, om noget er en god idé, inden jeg gør det, siger hun.

Positiv reaktion fra de nærmeste

Reaktionen på diagnosen blandt Camillas Jonssons familie var umiddelbart positiv, men lignede til forveksling hendes egen, nemlig at de tvivlede lidt på diagnosen.

- Mine forældre tog det positivt, men jeg tror også, at de havde lidt svært ved at indse, at jeg rent faktisk har ADHD. Især min mor kunne se, at jeg ikke var som min bror. Den dag i dag, kan hun dog godt se, at jeg har ADHD, siger hun.

Hos hendes venner vakte de fire bogstaver ikke den store overraskelse, og reaktionen var endda i stil med “Nå, det vidste vi da godt”. Vennerne har fortalt hende, at i deres øjne er hun præcis den samme som før, siger Camilla Jonsson.

Find et fællesskab

Selvom hun stadig føler sig som den samme Camilla, så gav diagnosen hende noget nyt at forholde sig til, og derfor valgte hun at starte i et gruppeforløb kaldet Selvhjælp gennem ADHD-foreningen.

- Der var arrangeret nogle grupper, som mødtes en gang om måneden. Da jeg startede, var jeg stadig i tvivl, om jeg rent faktisk havde ADHD, men blev så bekræftet i det, da jeg mødte nogle af de andre i gruppen. Der var andre kvinder i gruppen, og vi havde allesammen fået diagnosen sent. Jeg er faktisk stadig tilknyttet det her fællesskab, og vi mødes en gang om måneden, fortæller Camilla Jonsson.

Hendes bedste råd til andre med ADHD er da også at opsøge et fællesskab, hvor man kan finde ligesindede at spejle sig i. ADHD kan nemlig komme til udtryk på mange forskellige måder, understreger hun.

Glad for hvor hun er i dag

I dag har Camilla en færdiggjort uddannelse i rygsækken og er rigtig glad for, hvor hun står i livet. Også selvom det måske har taget lidt længere tid at nå derhen.

- Der er selvfølgelig nogle ting, jeg kunne have undværet, men jeg havde ikke fået alle de oplevelser, jeg har haft, hvis jeg havde fået diagnosen tidligere. Så var jeg nok kommet i behandling og var blevet kontrolleret lidt mere og ville nok have været lidt mere voksen nu. Måske jeg havde færdiggjort en uddannelse tidligere og ville have haft et fuldtidsjob nu. Det havde nok begrænset noget af den spontanitet, jeg har haft, siger hun.

Der er selvfølgelig nogle ting, jeg kunne have undværet, men jeg havde ikke fået alle de oplevelser, jeg har haft, hvis jeg havde fået diagnosen tidligere.

Flere får diagnosen ADHD

Camilla Jonsson er langt fra den eneste, der har fået diagnosen ADHD som voksen. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen er antallet af voksne mellem 25-44 år, der får medicin mod ADHD, mere end fordoblet på de seneste 10 år.

Det skyldes formentlig, at der er kommet større opmærksomhed på tilstanden og større forståelse for, at det ikke kun er noget, børn har. Derfor bliver der nu opdaget nogle af de tilfælde af ADHD, som tidligere er blevet overset.

Kilder: Sundhedsdatastyrelsen, Netdoktor.dk, ADHD-foreningen, Rockwoolfonden, Sundhedsstyrelsen