Erstatningshensættelser
Under erstatningshensættelser indregnes kendte og forventede erstatningsudgifter vedrørende regnskabsåret og de to forudgående regnskabsår. Hensættelserne er sammensat af behandlede erstatninger vedrørende regnskabsåret, der ikke er afregnet inden årets udgang, samt forventede erstatningsudgifter, der efter bedste skøn er opgjort på grundlag af en beregningsmodel.
Den anvendte beregningsmodel arbejder med en fremskrivning af detaljerede data for afholdte erstatningsudgifter. Beregningsmodellen forudsætter en vis stabilitet i forsikringstagernes adfærdsmønstre fra år til år. Modellen vurderes løbende og tilpasses ændringer i erstatningsberegning og afregningsformer.
Målegrundlag for hensættelser vedrørende behandlede, ikke-afregnede erstatninger er de faktiske erstatningsbeløb.
Ved måling af hensættelser til ikke-skadesbehandlede erstatninger indregnes tillæg til forventede direkte og indirekte skadesbehandlingsomkostninger.
Risikomargen
Under risikomargen indregnes et risikotillæg til dækning af risikoen for afvigelser mellem bedste skøn og endelig afvikling af hensættelser til de ikke-skadesbehandlede erstatninger.
Risikomargen opgøres som det beløb, som selskabet må forventes at skulle betale til en erhverver af forsikringsbestanden for at overtage risikoen for, at de faktiske omkostninger ved afvikling af de forsikringsmæssige hensættelser afviger fra bedste skøn. Risikomargen beregnes efter den såkaldte cost of capital-metode.
Hensatte forpligtelser
Under udskudte skatteforpligtelser indregnes forpligtelser til udskudt skat og eventualskat.