Gå til indhold

Ledelsens beretning

Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold

Årets resultat viser et overskud på 4.005 t.kr., og egenkapitalen var ved udgangen af året på 54.443 t.kr.
Selvom præmieindtægterne steg med 30 %, resulterede året i et forsikringsteknisk underskud på 1.534 t.kr. Dette skyldtes hovedsageligt en stigning i bruttoerstatningsprocenten til 90,2 i 2024 samt høje administrationsomkostninger forbundet med drift og nødvendige udviklingsbehov. Lovgivningsmæssige krav til rapportering og kontrolfunktioner er fortsat en betydelig byrde for mindre og nyetablerede selskaber sammenlignet med større og etablerede selskaber.
Tandforsikring er fortsat et forsikringsområde præget af vækst og stærk konkurrence. Der er flere overenskomstområder og faglige organisationer, der viser interesse, så vi forventer, at tandforsikring vil blive efterspurgt på samme måde som sundhedsforsikringer. Derudover er der en stigende interesse for tilbud om private tandforsikringer, som også påvirker markedet.
På trods af konkurrencen har vi i 2024 formået at bevare vores eksisterende kunder og tiltrække flere nye. Dette inkluderer både virksomheder, der ikke tidligere har haft tandforsikring, og dem, der har valgt at skifte til "danmark" Erhverv.
Præmieindtægt for egen regning i 2024 steg med 7.039 t.kr. til 33.908 t.kr., mens erstatninger for egen regning er steget med 7.921 t.kr. til 30.580 t.kr.

Vi oplever tilfredse kunder, både blandt virksomheder og forsikrede, og vi har en høj gentegningsprocent.

Skadesudgifterne er dermed steget mere end præmieindtægten, hvilket resulterer i at bruttoerstatningsprocenten steg fra 84,3 % i 2023 til 90,2 % i 2024. Bruttoerstatningsprocenten anses dog stadig som tilfredsstillende.
Årets resultat anses som tilfredsstillende og afspejler selskabets driftsplan, som forventer en langsom og stabil vækst. Markedet er præget af lange beslutningsprocesser i virksomheder og stærk priskonkurrence.
Vi forventer, at de ressourcer, der er afsat til salg, samarbejdsaftaler og udvikling, vil skabe positiv vækst i 2025. Det er vigtigt at fortsætte med at fokusere på produktudvikling og systemudvikling for at imødekomme forventningerne fra kunder, samarbejdspartnere og markedskonkurrencen.
Vi oplever tilfredse kunder, både blandt virksomheder og forsikrede, og vi har en høj gentegningsprocent.
4.005 t.kr.
Overskud
54.443 t.kr.
Egenkapitalen