Nærtstående parter
Nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter bestyrelse og direktion. Aflønning af disse fremgår af note 9.
Nærtstående parter med bestemmende indflydelse omfatter Sygeforsikringen "danmark" g/s, der som moderselskab ejer 100 % af selskabets aktiekapital.
Moderselskabet udfører ydelser for selskabet, der afregnes på omkostningsdækkende basis og har i regnskabsåret udgjort i alt 5.767 t.kr. Afhængig af arten af ydelserne indgår disse i skadesbehandlingsomkostningerne under erstatningsudgifter eller i administrationsomkostningerne under forsikringsmæssige driftsomkostninger.
Mellemværender med nærtstående parter med betydelig indflydelse udlignes løbende.