Gå til indhold

Digitalisering og it – optimering af energiforbrug og ressourcer

Vi har i årets løb flyttet en del af vores anvendelse af datacenterydelser fra en placering i det centrale Europa til det nordiske område, hvorved der er sket en optimering af vores ydelser med et reduceret energiforbrug og CO2-udslip på 95 % til følge.
Den store CO2-besparelse skyldes dels det nyere datacenter med en fleksibel og skalerbar infrastruktur og dels adgangen til vedvarende energi bestående af vand, vind, biofuel og atomkraft, som anses for at være næsten CO2-neutral.
Vi har gennemført en optimering af vores it-infrastruktur ved at give alle medarbejdere en bærbar it-enhed, som kan anvendes på alle arbejdspladser, samt opdateret vores it-netværk til den nyeste teknologi, begge dele med et bæredygtigt sigte for øje.
I år har vi også påbegyndt alene at sende vores medlemsblad til de medlemmer, som er digitalt fritaget, hvilket har medført en reduktion af det printede d-nyt med omkring 90 %.
I forbindelse med digitalisering af vores arbejdsgange er vi begyndt at anvende kunstig intelligens ved brug af AI-assistenter. De anvendes som it-støtteværktøjer til relevante medarbejdere. Vi undersøger fortsat mulighederne og vurderer potentialet for at anvende kunstig intelligens i andre sammenhænge.