Gå til indhold

Forurening af luft, vand og jord (B4)

Sygeforsikringen "danmark" har alene kontordrift og udleder derfor ikke skadelige stoffer, der forurener luft, vand og jord (pkt. 32).

Biodiversitet (B5)

"danmark"s lokationer er placeret i byområder, som hverken er biodiversitetsfølsomme områder eller i nærheden heraf (pkt. 33).
Vores matriklers samlede areal (pkt. 34) er 8.102 m2. Bebyggelsesprocenten er høj, og det samlede befæstede areal består af bebyggelse, baggårde, parkeringspladser mv.

Vand (B6)

Vores vandforbrug begrænser sig til sanitære formål, da vi udelukkende har kontordrift. For at reducere vandforbruget har vi i en årrække installeret vandbesparende toiletter i vores ejendomme. På vores kontorer installerer vi sensorstyrede vandhaner, som både er vandbesparende og hygiejniske, da de er berøringsfrie.
Vandudtaget (pkt. 35) og vandforbruget (pkt. 36) betragtes i "danmark" som det samme, da spildevand udledes gennem det offentlige kloaksystem og opgøres som samme mængde som vandudtaget.
Vandforbruget er det totale forbrug af vand i alle "danmark"s ejendomme – både i egne kontorlokaler og i eksterne bolig- og erhvervslejemål. I 2025 fortsatte vi installeringen af individuelle vandmålere i flere ejendomme. Det giver lejere et incitament til at reducere vandforbruget.
Vandforbrug
Vandforbrug i m3 (pkt. 36)
2021
2022
2023
2024
2025
Samlet for alle lokationer
8.920
9.335
9.543
9.266
9.236
Fra lokationer i områder med mangel på vand (højt vandstress)
n/a
n/a
n/a
n/a
n/a