Bæredygtighedspolitik indeholder menneskerettighedsemner
"danmark" har en bæredygtighedspolitik, som er gældende for vores egen arbejdsstyrke (pkt. 61a). Bæredygtighedspolitikken respekterer internationale menneskerettigheder og efterlever FN's Global Compact. Den fokuserer på emner inden for klima & miljø, sociale forhold og ledelsesmæssige forhold. Af specifikke menneskerettighedsemner (pkt. 62a) omhandler politikken børnearbejde, tvangsarbejde, diskrimination, sikkerhed samt forebyggelse af ulykker.
Whistleblowerordning er tilgængelig for alle medarbejdere
"danmark" er som finansiel virksomhed forpligtet til at have en whistleblowerordning. Den er etableret i samarbejde med et eksternt advokatfirma og er tilgængelig for alle medarbejdere (pkt. 61c) på det interne intranet. Ordningen er beskrevet i Whistleblowerpolitikken, som er tilgængelig samme sted.