I 2025 har "danmark" gennemført landsdækkende kampagner på tv, web-tv, sociale medier, outdoor-plakater, radiospots og i biografer. Målet har været at nå bredt ud til den danske befolkning med budskaber om fordelene ved medlemskab.
Over sommeren blev en større imagekampagne lanceret, hvor "danmark" også var synlig på stilladsreklamer, metrostationer i hovedstaden, displayreklamer på udvalgte nyhedssites samt plakater på stationer.
Resultaterne af markedsføringen har været positive, og kombinationen af klassiske og digitale medier sikrer en bred dækning og styrker "danmark"s position som relevant aktør inden for sygeforsikring.
Podcastserien "Noget på Hjerte?" har med to nye sæsoner af 8 afsnit suppleret Ungelinjen og sat fokus på de udfordringer og bekymringer, som mange unge oplever.
Sygeforsikringen "danmark"s sundhedsunivers, Nyt & Sundt, har fortsat fokus på sundhed, sygdomme og livsstil. Nyhedsmailen fra Nyt & Sundt er sendt ud til omkring 700.000 medlemmer fire gange om året.