Gå til indhold

Risikomargen

Under risikomargen indregnes et risikotillæg til dækning af risikoen for afvigelser mellem bedste skøn og endelig afvikling af hensættelser til de ikke-skadesbehandlede erstatninger.
Risikomargen opgøres som det beløb, som selskabet må forventes at skulle betale til en erhverver af forsikringsbestanden for at overtage risikoen for, at de faktiske omkostninger ved afvikling af de forsikringsmæssige hensættelser afviger fra bedste skøn. Risikomargen beregnes efter den såkaldte cost of capital-metode.


Hensatte forpligtelser

Under udskudte skatteforpligtelser indregnes forpligtelser til udskudt skat og eventualskat.


Gæld

Generelt måles gældsposter til dagsværdi i form af de forventede fremtidige betalinger.
Under anden gæld indgår forsikringsmæssige driftsomkostninger vedrørende regnskabsåret, der ikke er betalt inden årets udgang. Målegrundlaget er de forventede eller fakturerede beløb.


Periodeafgrænsningsposter, passiver

Under periodeafgrænsningsposter indgår indbetalinger fra forsikringstagere vedrørende præmier, der alene vedrører det kommende regnskabsår. Målegrundlaget er de faktiske indbetalinger.

Oplyste nøgletal

Bruttoerstatningsprocent

Erstatningsprocenten beregnes som regnskabsårets erstatningsudgifter i forhold til regnskabsårets præmieindtægter.

Bruttoomkostningsprocent

Omkostningsprocenten beregnes som de forsikringsmæssige driftsomkostninger i forhold til regnskabsårets præmieindtægter.

Combined ratio

Nøgletallet beregnes som summen af erstatningsudgifter og forsikringsmæssige driftsomkostninger i forhold til regnskabsårets præmieindtægter.

Operating ratio

Nøgletallet beregnes som summen af erstatningsudgifter og forsikringsmæssige driftsomkostninger i forhold til regnskabsårets præmieindtægter med tillæg af forsikringsteknisk rente.

Relativt afløbsresultat

Nøgletallet beregnes som årets afløbsresultat i forhold til de erstatningshensættelser ved årets begyndelse, som afløbsresultatet vedrører.

Egenkapitalforretning i procent

Nøgletallet beregnes som forholdet mellem årets resultat og årets gennemsnitlige egenkapital opgjort i procent.

Erstatningsfrekvens

Frekvensnøgletallet beregnes som det gennemsnitlige antal anlagte erstatninger årligt pr. forsikret.