Anciennitet
I "danmark" kan du få et højere tilskud, hvis du har været uafbrudt medlem af Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2 i 5 år eller mere.
Højere tilskud - efter 5 år i samme gruppe
Du kan få et højere tilskud til bestemte ydelser, hvis du har været uafbrudt medlem af Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2 i de forudgående 5 år eller mere. "danmark" sørger for, at du automatisk får et højere tilskud udbetalt, når du opfylder kriterierne for at få forhøjet tilskud.
Bemærk, at du kan miste de anciennitetsfordele, du har optjent ved uafbrudt medlemskab i samme gruppe, hvis du skifter til en anden gruppe. Læs mere længere nede på siden her.
Ydelser du kan opnå højere tilskud til:
Tandbehandling
Tandfyldninger uden offentligt tilskud
Enkelttandskroner og indlæg
Tandprotetisk arbejde
Broarbejde
Operation
Implantatbehandling
Briller
Flerstyrkebriller
Flerstyrkeglas
Et højere maks. inden for 12 måneder på samlet tilskud til køb af briller*)
Vær opmærksom på, at hvis du køber flere briller i samme køb, så skal regningen/optikerens indberetning specificeres sådan, at prisen fremgår på hver enkelt brille.
*) Bemærk: Blev indført den 1. januar 2021
Høreapparat
Maksimum inden for 12 måneder på køb af høreapparater gælder ikke

Vil du vide, hvornår du blev medlem?
Log ind og se hvornår du blev medlem af din nuværende gruppe. Du finder din startdato under Min police.
Hvad sker der, hvis du skifter gruppe?
Skift fra Gruppe 5 til Gruppe 1 eller Gruppe 2
Hvis du har været medlem af Gruppe 5 i de seneste 5 år eller mere og skifter til Gruppe 1 eller Gruppe 2, mister du IKKE din anciennitet fra Gruppe 5. Du har dog først optjent de anciennitetsfordele, der er unikke for Gruppe 1 eller Gruppe 2, efter 5 års uafbrudt medlemskab af Gruppe 1 eller Gruppe 2.
Skift fra Gruppe 1 eller Gruppe 2 til Gruppe 5
Når du skifter fra Gruppe 1 eller Gruppe 2 til Gruppe 5, kan du beholde de anciennitetsfordele, som er ens i alle 3 grupper. Du mister dog de anciennitetsfordele, der er unikke for Gruppe 1 og Gruppe 2.
Skift Basis-Sygeforsikring til Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2
Du optjener ikke anciennitet i Basis-Sygeforsikring, så du har først ret til de forhøjede anciennitetstilskud i hver af grupperne efter 5 års uafbrudt medlemskab af Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2.
Skift fra Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2 til Basis-Sygeforsikring
Ved gruppeskift til Basis-Sygeforsikring mister du den anciennitet, du har optjent ved uafbrudt medlemskab af Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2.
Dødsfaldsdækning
Er du mellem 16 og 59 år, medlem af Gruppe 1 eller Gruppe 2, og har været medlem af Gruppe 1 eller Gruppe 2 i de seneste 5 år eller mere, er du også omfattet af en dødsfaldsdækning.