Har dit barn brug for en snak?

Alle unge oplever udfordringer, svære følelser og perioder med dårligt humør. Det er helt naturligt, men som forælder kan det være svært at stå på sidelinjen, og man kommer nemt i tvivl om, hvordan man bedst hjælper og støtter sit barn.

Det er et grundvilkår at være bekymret, når man er forælder. 

Sygeforsikringen "danmark"s Ungelinje tilbyder alle unge medlemmer mellem 16 og 25 år en fortrolig samtale med en psykolog – helt uden beregning.

Læs mere om Ungelinjen her

Psykologens råd til forældre

Hvis du er forælder til et barn, der går igennem en svær periode, er det meget forståeligt og naturligt, at du bliver bekymret. Men så længe der ikke er tale om en egentlig psykisk lidelse, kan du med fordel prøve at beherske din bekymring – både for din egen og dit barns skyld.

At vi oplever svære følelser i ungdommen, er en vigtig del af vores dannelse og udvikling som mennesker. 

Mange af de følelser dit barn oplever, hører ganske enkelt med til det at være ung ifølge psykolog Neela Maria Sris:

“Som voksen skal man tillade de unge at have et bredt spektrum af følelser. Man skal tillade dem at være triste, at være vrede, at være frustrerede og pressede, og alle de andre meget naturlige følelser i et menneskeliv, uden at man bliver forskrækket.”

Mistrivsel kan være sundt

Når dit barn oplever dage med tristhed, vrede eller frustration, kan det altså være en hjælp for jer begge, hvis du tænker over, hvordan og hvor meget dine bekymringer kommer til udtryk. For ellers kan du indirekte komme til at signalere, at der er grund til at være meget bekymret over de svære følelser, selvom de faktisk er helt normale.

“At vi oplever svære følelser i ungdommen, er en vigtig del af vores dannelse og udvikling som mennesker. Det er det, jeg vil kalde ‘sund mistrivsel’, da det ikke har karakter af en psykisk lidelse. Og de gange dit barn gennemlever perioder med sund mistrivsel, skal du prøve at tøjle din egen ængstelighed og udvise tillid til, at den unge nok skal komme igennem det.”

På den måde er du ifølge psykolog Neela Maria Sris med til at skabe en større tolerance overfor alle de følelser, der hører med til det at være menneske. Og dermed bliver det også nemmere for dit barn at acceptere sine egne følelser, hvilket ofte er et vigtigt skridt på vejen til at få det bedre.

Hvordan hjælper jeg bedst?

Det er et grundvilkår at være bekymret, når man er forælder. Og hvis du er som de fleste, vil du ofte komme til at forsøge at forbedre eller fikse dit barns situation, så de kan blive glade igen. Men psykolog Neela Maria Sris fortæller, at der findes en anden, mere simpel strategi, som i højere grad udviser tillid og giver plads til den unge:

“Det allerbedste, man kan gøre som forælder, er at lytte og stille sig til rådighed uden at dømme. Og uden at lægge sine egne følelser, forventninger og ængstelighed ned over den unge. Man er nødt til at tøjle sin egen ængstelighed omkring situationen og forsøge at lytte fra et åbent og neutralt sted.”

Det allerbedste, man kan gøre som forælder, er at lytte og stille sig til rådighed uden at dømme.

Hun understreger dog, at alle unge er forskellige, og det kan variere, hvad der er brug for i den konkrete situation. Men uanset problemet er det vigtigt, at du forsøger at give udtryk for, at du gerne vil lytte og ikke er berøringsangst – uanset hvad dit barn går og føler.

Hvornår skal jeg kontakte en psykolog?

Som forælder er du formentlig én af dem, der kender dit barn allerbedst. Og hvis du fornemmer, at noget ikke er helt som det plejer, kan det være fristende at kontakte en psykolog med det samme. Men psykolog Neela Maria Sris opfordrer til, at du starter et andet sted:

“Jeg synes, man skal starte med selv at snakke med sit barn, inden man kontakter en psykolog. At man stiller sig til rådighed og ikke har berøringsangst med de svære følelser. Og så kan det godt være, at man sammen finder ud af, at der skal noget professionel hjælp til, og så kan man få det.”

Hun uddyber, at man skal være opmærksom på graden, varigheden og intensiteten af de følelser, den unge oplever.

“Hvis dit barn ændrer adfærd og karakter, begynder at isolere sig, bliver mere indadvendt, aflyser aftaler, ikke passer sin skolegang eller fritidsjob og bare generelt virker ked af det, så er det værd at overveje, om der skal en psykolog ind i billedet.”

Så i første omgang skal man selv prøve at undersøge sagen lidt nærmere ved at tale med den unge om det.

Men ifølge Neela Maria Sris kan man med fordel prøve at bevare roen. For som tidligere nævnt er der særligt én ting, hun mener, forældre bør øve sig i:

“At man ikke lader sig forskrække af de svære følelser, for de er helt naturlige – også for dit barn. Så i første omgang skal man selv prøve at undersøge sagen lidt nærmere ved at tale med den unge om det. Og hvis det ikke fungerer, kan man med fordel ringe til Ungelinjen, hvor vi kan hjælpe med at tage bestik af, hvad der er behov for.”