Koncernregnskab
Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden Sygeforsikringen "danmark" og de 100 % ejede dattervirksomheder - Administrationsselskabet "danmark" A/S og "danmark" Erhverv Skadesforsikringsaktieselskab.
Den tilknyttede virksomhed Administrationsselskabet "danmark" A/S udfører administrativ service for andre forsikringsselskaber og køber i forbindelse hermed ydelser fra "danmark", som afregnes på omkostningsdækkende basis.
Den tilknyttede virksomhed "danmark" Erhverv Skadesforsikringsaktieselskab udbyder gruppeforsikringer og køber i forbindelse hermed ydelser fra "danmark", som afregnes på omkostningsdækkende basis.
Ved konsolideringen foretages eliminering af kapitalandele, transaktioner og mellemværender mellem de konsoliderede selskaber.
Koncernregnskabet udarbejdes ved sammentælling af ensartede regnskabsposter i selskaberne.
Valutaomregning
Indtægter og omkostninger i udenlandsk valuta indregnes efter de på transaktionstidspunktet gældende valutakurser. Balanceposter i udenlandsk valuta indgår ved første indregning til officielle valutakurser på transaktionsdagen og omregnes ved regnskabsårets slutning til officielle lukkekurser på balancedagen. Valutakursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen.