Indkøbspolitik og Code of Conduct for leverandører
Vi ønsker at fremme en bæredygtig udvikling i vores værdikæde. Derfor har vi i 2025 udviklet en indkøbspolitik og en Code of Conduct for leverandører (CoC).
Indkøbspolitikkens formål er at sikre ansvarlig leverandørstyring, kvalitet og økonomisk værdi, overholde lovgivning og standarder, minimere risici og skabe gennemsigtighed og ensartethed i indkøbsprocesserne. Herudover skal politikken bidrage til at styrke relationerne til vores leverandører, som vi ønsker gode, dynamiske og længerevarende samarbejder med. Sidst men ikke mindst har politikken til formål at fremme miljøansvar, social ansvarlighed og støtte god selskabsledelse og etisk forretningspraksis.
Vi ønsker at fremme en bæredygtig udvikling i vores værdikæde.
CoC’en tager udgangspunkt i FN Global Compacts 10 principper om ansvarlig virksomhedspraksis og omhandler menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Vi forventer, at alle leverandører, der leverer varer og tjenester til koncernen "danmark", efterlever principperne og underskriver CoC’en.
Indkøbspolitikken og CoC bliver på nuværende tidspunkt implementeret.