Minimumsløn
Der er ingen minimumsløn (pkt. 42a) i dansk ret. "danmark"s medarbejdere er enten aflønnet iht. virksomhedsoverenskomsten indgået med Forsikringsforbundet eller iht. individuel kontrakt, der lever op til de danske regler om arbejdstid, løn, ferie mv.
Lønforskel - med et mål om lige løn for lige arbejde
Den procentvise lønforskel mellem mandlige og kvindelige ansatte (pkt. 42b) opgøres af den gennemsnitlige bruttotimeløn til 27,9 %.
"danmark"s mandlige ansatte ligger højest lønmæssigt. Dette skyldes, at "danmark" har en overrepræsentation af mænd i specialistfunktioner i it og økonomi. Derudover er der flere af vores mandlige ansatte, som har mange års erfaring på arbejdsmarkedet, hvilket ligeledes medfører højere aflønning. Målsætningen er lige løn for lige arbejde inden for de forskellige stillingskategorier.
Den årlige vederlagsratio, dvs. forskellen mellem den højest betaltes løn og medianlønnen for alle øvrige ansatte, er på faktor 8,1 og er baseret på 12 måneders løn.