Go to content

Til kamp mod svindel

Digital svindel stiger mere end nogen anden form for kriminalitet. "danmark" er en af mange organisationer, der har fået navn og logo misbrugt af it-kriminelle, og vi er derfor gået ind i kampen mod svindel. Dels med egen indsats i forhold til medlemmerne og dels ved eksternt engagement med andre.

Indsatser for at passe på medlemmerne

  • Vi kommunikerer med medlemmerne på sikre platforme bag MitID-login.
  • Vi følger myndighedernes anbefalinger om at undgå links i mails.
  • Vi advarer om phishing-angreb i appen Mit Digitale Selvforsvar.
  • Vi bruger e-mærket til at anmelde og lukke falske sider i vores navn.

Indsatser med andre organisationer

  • "danmark" er i netværket FIT (Forum mod it-relateret økonomisk kriminalitet).
  • FIT hører under NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet) hos politiet.
  • FIT består af offentlige og private aktører med interesse i svindelbekæmpelse.
  • I regi af FIT har "danmark" og andre udarbejdet en guide til beskyttelse af brands.
Se guiden mod brandmisbrug på sikkerdigital.dk

Begreber inden for digital svindel

Phishing er en type svindel, hvor kriminelle narrer folk til at dele personlige oplysninger, fx adgangskoder eller kortoplysninger, via falske mails, sms'er eller opkald.
Brandmisbrug er, når svindlere bruger en virksomheds navn eller logo til falske hjemmesider, webshops, phishingmails, sms'er eller svindelannoncer på sociale medier.

Anmeld os på Trustpilot

I udvalgte beskeder fra "danmark" er der kommet en opfordring til at anmelde os på Trustpilot.

Høj vurdering i analyser

I analysen FinansImage indtager "danmark" førstepladsen blandt alle finansielle virksomheder i Danmark, og ifølge analysebureauet YouGov er "danmark" det 6. bedste brand i landet. Begge disse analyser er eksterne. "danmark"s egen måling viser en medlemstilfredshed på 87 procent.

Lav vurdering på Trustpilot

På Trustpilot er det imidlertid anderledes, og "danmark"s profil har en lav rating. Alle kan anmelde, og "danmark" bliver ofte anmeldt af brugere, der ikke er medlemmer. For en mere retvisende vurdering af reelle brugere opfordrer "danmark" derfor nu medlemmerne til at anmelde os på Trustpilot.
Anmeld "danmark" på Trustpilot