Præmier og erstatninger
I 2024 blev præmieindtægterne på koncernniveau 3.962 millioner kroner, hvilket er 216,8 millioner kroner mere end i 2023. Stigningen i præmieindtægterne skyldes såvel den positive medlemstilgang som en mindre kontingentstigning. De samlede erstatningsudgifter udgjorde 3.896,1 millioner kroner, hvilket er et fald i forhold til 2023 på 52,6 millioner kroner.
I "danmark" faldt erstatningsudgifterne til briller, operation og medicin, mens de øvrige tilskudsområder steg, dvs. udgifterne til tandbehandling og til lægehjælp – herunder psykologbehandling og vaccinationer.