Go to content

Karenstid og anciennitet

Sygeforsikringen "danmark" fungerer anderledes end andre forsikringsselskaber. For eksempel bliver skader ikke vurderet andet end ved stikprøver, og tilskud bliver automatisk udbetalt, når blot regningen er betalt, og behandleren eller apoteket har indberettet.

"danmark" – adskiller sig fra de andre

Også på andre punkter adskiller "danmark" sig. Her hedder det ikke kunder men medlemmer, det hedder tilskud i stedet for erstatning og kontingent i stedet for præmie. Andre forsikringstekniske begreber bruger vi, som de er, for at være præcise og korrekte.

Karens – når dækningen træder i kraft

Ét af dem er karens, der er udtryk for den periode, der går, fra forsikringen er tegnet, til der er mulighed for at få udbetalt dækning, det vil sige tilskud.
Der er karens på nogle af de tilvalgsforsikringer, som medlemmer af "danmark" kan tilkøbe, fx tilvalget Operation og Udvidet Operation samt børneforsikringerne Børn Kombi og Børn Sygdom.

Anciennitet – den tid medlemskab har varet

Et andet begreb er anciennitet, der er et udtryk for den periode, forsikringen har været tegnet i – og her den tid medlemskabet i "danmark" har varet. I nogle tilfælde giver det fordele.
Uafbrudt medlemskab af den samme gruppe i over 5 år kan give forhøjede tilskud til briller, udvalgte tandbehandlinger og høreapparater. Læs mere om anciennitet på sygeforsikring.dk.
""

Personlig betjening

Du kan kontakte "danmark" på telefon 70 10 90 70, og via sygeforsikring.dk kan du skrive på den sikre selvbetjening, der kræver login med MitID.
Begge steder får du personlig rådgivning af en forsikringsmedarbejder fra et af vores otte lokale kontorer.

Personlig betjening

Du kan kontakte "danmark" på telefon 70 10 90 70, og via sygeforsikring.dk kan du skrive på den sikre selvbetjening, der kræver login med MitID.
Begge steder får du personlig rådgivning af en forsikringsmedarbejder fra et af vores otte lokale kontorer.