Go to content

Kommer du til tandlægen?

Sidste år havde næsten 40 procent af alle tandlægepatienter huller i tænderne. Derfor er det vigtigt at huske at besøge tandlægen. Samtidig bliver de unge ofte tabt i overgangen fra gratis kommunal tandpleje til voksentandplejen.
""

Tænder skal holde hele livet

Tændernes tilstand har stor indflydelse på hele kroppens sundhed, og et væld af sygdomme opstår som konsekvens af ringe mundsundhed. Derfor er tandlægebesøg så vigtige. Tandbehandlinger er det største tilskudsområde i "danmark" med mange forskellige tilskud.

30-40-årige overrasker

De nyeste tal fra Tandlægeforeningen viser, at der er flest huller i tænderne hos patienter i 30'erne. Det er en overraskelse, fordi de fleste forlader den danske børne- og ungetandpleje med et sundt tandsæt.

De unge glemmer tandlægen

De høje tal viser, at flere unge finder overgangen fra den kommunale tandpleje til voksentandplejen svær. På sygeforsikring.dk er der hjælp til at finde tandlæge eller anden tandbehandler.
Kilder: Tandlægeforeningen og Tandplejeren

Særligt for unge

  • Alle i Danmark hører under den gratis kommunale tandpleje indtil de fylder 22 år.
  • Medlemmer af "danmark" mellem 16 og 25 år får 100 procent i tilskud til flere tandbehandlinger.
Find mere information om "danmark"s fordele for unge medlemmer på sygeforsikring.dk.