Diversitet
I henhold til Erhvervsstyrelsens regler for opgørelse af kønsdiversiteten har bestyrelsen taget følgende initiativer:
opstillet et måltal for andelen af medlemmer af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen valgt af generalforsamlingen,
opstillet måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens ledelsesniveauer,
udarbejdet en politik for forøgelse af andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens ledelsesniveauer.
Kravene om opstilling af måltal og udarbejdelse af en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn gælder dog ikke, hvis der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd. Det er alene de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, der indgår i opgørelsen af den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen.
Der udarbejdes en årlig redegørelse, som forelægges bestyrelsen til drøftelse, og som omfatter status på måltal/målopfyldelse, herunder redegørelse for årsag til manglende målopfyldelse, status på kønssammensætningen i de øvrige ledelsesniveauer og redegørelse for udviklingen i det forløbne år.