Risikoforhold
Efterfølgende beskrivelse af risici uddyber ledelsesberetningen i afsnittet Risikostyring.
Markedsrisici
"danmark" har valgt at inkludere modpartsrisiko som en del af markedsrisici, da "danmark"s modpartsrisici stort set udelukkende er relateret til investeringsportefølje. "danmark" er eksponeret overfor følgende typer af markedsrisici:
Renterisiko
Aktiekursrisiko
Valutakursrisiko
Ejendomsrisiko
Kreditspændrisiko
Koncentrationsrisiko
Modpartsrisiko
At koncernen "danmark" er en ukompliceret virksomhed, afspejles i investeringspolitikken, hvor der i overvejende grad alene er lange positioner uden brug af afledte finansielle instrumenter. Der kan dog i begrænset omfang - og kun i risikobegrænsende øjemed - gøres brug af afledte finansielle instrumenter fx valutaafdækning (valutahedge), som er det instrument, der i overvejende grad benyttes i enkelte af de investeringsforeninger, "danmark" investerer i.
Koncernen "danmark" outsourcer forvaltningen af investeringsformuen til professionelle kapitalforvaltere, der er underlagt relevante myndigheders regler og kontrol.