Go to content

Åbningstider jul og nytår

"danmark" holder lukket fra og med den 24. december 2025 og til og med den 4. januar 2026.
I menuen øverst til højre kan du se indhold, vælge pdf til print, få adgang til selvbetjeningen m.m.
Du kan altid logge på vores sikre selvbetjening med MitID. Her kan du se alt om dit medlemskab. Du kan se dine tilskud, vælge hvornår du vil have dem udbetalt og meget mere – hele døgnet rundt.

Varsel om ændring i kontingenter

1. januar 2026 sker justering af kontingent. Det sker for fortsat at kunne holde målsætningen om, at medlemmerne samlet set får over 90 procent af deres kontingent udbetalt som tilskud, og at driften går i nul.
Oversigt over ændring i kontingenter
Dækning
2025
pr. kvartal
2026
pr. kvartal
2025
årligt
2026
årligt
Gruppe 1
923 kr.
959 kr.
3.692 kr.
3.836 kr.
Gruppe 2
1.094 kr.
1.138 kr.
4.376 kr.
4.552 kr.
Gruppe 5
419 kr.
435 kr.
1.676 kr.
1.740 kr.
Gruppe S
429 kr.
445 kr.
1.716 kr.
1.780 kr.
Basis-Sygeforsikring
99 kr.
99 kr.
396 kr.
396 kr.

"danmark" på førstepladsen

Analysen Finansimage 2025 er udkommet, og "danmark" indtager i år førstepladsen blandt de danske finansielle virksomheder.
Den største måling af alle finansielle virksomheder i Danmark er netop udgivet af FinansWatch og Wilke. I analysen Finansimage 2025 indtager Sygeforsikringen "danmark" en førsteplads blandt alle 72 finansvirksomheder.
Undersøgelsen er baseret på 3.800 besvarelser fra repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18 år og derover. "danmark"s placering er steget på 8 ud af 9 parametre, og allermest indenfor 'God rådgivning'.
Tak til medlemmer og andre for den høje tillid til "danmark".
"danmark" på førstepladsen

Ændringer i forsikrings­betingelser

Fra 1. januar er forsikringsbetingelserne for medlemmer af "danmark" justeret under en række punkter. Derfor er her en gennemgang af ændringerne samt en forklaring på dem. De fulde forsikringsbetingelser er altid tilgængelige på sygeforsikring.dk/forsikringsbetingelser.
Oversigt over ændringer i forsikringsbetingelser
Punkt
Nuværende ordlyd
Gældende 1. januar 2026
Begrundelse for ændring
1.2.1
Børn under 16 år kan mod tilmelding - når helbredsbetingelserne i punkt 1.3.1 i øvrigt er opfyldt – medforsikres gratis sammen med en af forældrene, der har forældremyndighed, hvis barnet er tilmeldt det danske folkeregister på samme adresse som den pågældende forælder.
Mod tilmelding er børn under 16 år gratis forsikrede sammen med en af forældrene, der har forældremyndighed og samme folkeregisteradresse som barnet.
Barnet skal opfylde helbredsbetingelserne i punkt 1.3.1, medmindre forælderen har været medlem af "danmark" siden barnets fødsel.
To punkter er blevet skrevet sammen, så det tydeligt fremgår, at ikke kun nyfødte men alle børn op til 16 år kan blive indmeldt uden at skulle afgive helbredsoplysninger, hvis forælderen har været medlem af "danmark" siden barnets fødsel.
1.2.2
Medlemmers nyfødte børn kan medforsikres uden helbredserklæring under de i punkt 1.2.1 nævnte forudsætninger.
Punktet flyttes til punkt 1.2.1 for at forenkle forståelsen af tilmelding af børn.
1.2.2
(før 1.2.3)
Børn, der medforsikres gratis sammen med en forælder, vil overgå til at være betalende medlem fra det fyldte 16. år.
Børn, der medforsikres gratis sammen med en forælder, vil automatisk overgå til at være betalende medlem fra det fyldte 16. år.
Ordet 'automatisk' er tilføjet for at skabe tryghed om, at børns medlemskab fortsætter, når de som 16-årige bliver betalende medlemmer, også uden aktiv handling.
1.4
Er ansøgning om optagelse blevet godkendt af "danmark", regnes optagelsen fra den dag, der er ansøgt om optagelse.
Er ansøgning om optagelse blevet godkendt af "danmark", regnes optagelsen fra den dag, der er ansøgt om optagelse.
Tidspunktet for optagelse gælder tilsvarende for optagelse af børn efter punkt 1.2.1.
Præcisering af, at børn lige som voksne er dækket fra indmeldelsestidspunktet. Vær opmærksom på, at det også gælder for eventuelle tilvalg.
3.1.1
Tilskud opgøres i henhold til "danmark"s gældende takster og øvrige forsikringsbetingelser. Taksterne kan ses på sygeforsikring.dk.
Tilskud opgøres i henhold til "danmark"s gældende takster og øvrige forsikringsbetingelser.
Taksterne, der består af ydelsesbeskrivelser, betingelser og tilskud, kan ses på sygeforsikring.dk.
Uddybet med en beskrivelse af, hvad en takst består af. Hos "danmark" er det både ydelsestekst, betingelser og tilskudsbeløbet.
3.2.1
"danmark" giver tilskud til udgifter til sygdomsbehandling, tandpleje, køb m.v. i Danmark og i EU/EØS/UK i henhold til punkt 3.1.1 og 8.
"danmark" giver tilskud til udgifter til sygdomsbehandling, tandpleje, køb m.v. i Danmark og undtagelsesvist i EU/EØS/UK i henhold til punkt 3.1.1 og 8.
Ordet 'undtagelsesvist' præciserer, at det i resten af EU/EØS/UK ikke er muligt at få alle tilskud, ligesom kun få udenlandske apoteker opfylder krav om elektronisk indberetning.
4.3
Når der er meddelelser fra "danmark" til medlemmet på sygeforsikring.dk, får medlemmet besked herom på den oplyste e-mailadresse. via sms," mit.dk eller anden sikker kommunikationsvej.
Alle meddelelser fra "danmark" til medlemmet kan findes på sygeforsikring.dk. Udvalgte meddelelser sendes også til mit.dk eller anden sikker kommunikationsvej.
Omskrivning tydeliggør, at medlemmer kan finde alle meddelelser på sygeforsikring.dk og i udvalgte situationer også på mit.dk.
4.4
Medlemmer, der er optaget før 1. januar 2018, kan ved henvendelse til "danmark" blive undtaget fra kravet om digital kommunikation. "danmark" er berettiget til at stille særlige betingelser herfor.
"danmark" forbeholder sig ret til at opkræve ekspeditionsgebyr for fremsendelse af fysisk post.
Et medlem, der er fritaget for digital post ved det offentlige, kan mod dokumentation ved henvendelse til "danmark" blive undtaget fra kravet om digital kommunikation, jf. punkt 4.1.
"danmark" forbeholder sig ret til at stille særlige betingelser for fritagelse, fx opkræve ekspeditionsgebyr for fremsendelse af fysisk post.
Ordlyden er ændret, fordi fritagelse for digital kommunikation fra "danmark" fremover kræver dokumentation af digital fritagelse fra det offentlige. Ændringen har ikke betydning for medlemmer, der allerede er fritaget for digital kommunikation fra "danmark".
7.6
Tilskud gives ikke til udgifter til sygdomme, der indtræder som en direkte eller indirekte følge af naturforstyrrelser, krig, krigslignende operationer, terror eller terrorlignende operationer, foranstaltninger til værn mod sådanne, borgerkrige, oprør eller borgerlige uroligheder samt skader, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med atomkernereaktioner.
Tilskud gives ikke til udgifter til behandling, der indtræder som en direkte eller indirekte følge af naturforstyrrelser, krig, krigslignende operationer, terror eller terrorlignende operationer, foranstaltninger til værn mod sådanne, borgerkrige, oprør eller borgerlige uroligheder samt behandling, der direkte eller indirekte er forårsaget af eller står i forbindelse med atomkernereaktioner.
Betegnelserne 'sygdomme' og 'skader' er erstattet med 'behandling', fordi "danmark" giver tilskud til behandlingsudgifter.
8.1.1
"danmark" kan aftale, at behandlere og leverandører overfører oplysninger direkte til "danmark" med henblik på udbetaling af tilskud til medlemmet.
"danmark" kan som betingelse for tilskud til medlemmet stille krav om, at behandlere og leverandører overfører oplysninger direkte og elektronisk til "danmark". Den foreskrevne indberetningsform fremgår af taksterne og formidles i aftalen med behandler og leverandør.
Omskrivning tydeliggør, at det kan være en betingelse for tilskud, at der sker elektronisk indberetning fra behandlere.
8.1.2
Hvis der ikke er krav om elektronisk indberetning, kan en kopi af den originale regning eller det offentliges tilskudsbilag indsendes eller afleveres til et af "danmark"s kontorer eller digitalt via login på sygeforsikring.dk.
Hvis der ikke er krav om elektronisk indberetning, kan en kopi af den originale regning og andre tilskudsbilag indsendes eller afleveres til et af "danmark"s kontorer eller digitalt via login på sygeforsikring.dk.
Betegnelsen 'og andre' har erstattet tidligere ordlyd for at tydeliggøre behov for både kopi af den originale regning og af eventuelt andre tilskudsbilag for at kunne beregne korrekt tilskud, fx ved udenlandske regninger, hvor regionerne giver tilskud og ved helbredstillæg.