På de følgende sider kan du se en oversigt over alle medlemsmøder, der gælder som en officiel indkaldelse. Alle mødesteder er handicapvenlige. Husk at medbringe legitimation for at få adgang til medlemsmøderne.
Fælles regler
Der gælder følgende fælles regler for samtlige medlemsmøder:
Forslag til valg af repræsentanter og suppleanter skal være anmeldt skriftligt til lokalbestyrelsen og modtaget på det lokale afdelingskontor senest fire uger før mødet holdes.
For at kunne vælges som repræsentant eller suppleant skal du være fyldt 16 år og have folkeregisteradresse i det geografiske område, som er beskrevet ud for hvert enkelt møde.
For at kunne stille op som repræsentant eller suppleant skal du være foreslået af lokalbestyrelsen eller af mindst 10 medlemmer (5 medlemmer i Sjælland/Lolland Falster) fra det geografiske område, hvorfra du kan vælges som kandidat. Et medlem kan kun være stiller for én kandidat.