Blodårer, som slynger sig på benene lige under huden – og visse steder buler ud. Med deres blå-røde farve og en tykkelse som et sugerør, er de ikke til at tage fejl af: Det er åreknuder.
De er ikke farlige, understreger Lotte Klitfod, overlæge ved karkirurgisk klinik på Rigshospitalets udefunktion i Gentofte. Hun forklarer, at åreknuder skyldes, at de overfladiske veneklapper i benene er utætte. Veneklapper sørger for, at blodet ikke kan løbe ned i benene igen, når først det er blevet presset opad mod hjertet. Men når klapperne er utætte, har blodet svært ved at komme væk, og det hober sig op i benene.
- På den måde opstår der et højere blodtryk i venerne, og det er det, der fører til åreknuder, forklarer Lotte Klitfod.
På den måde opstår der et højere blodtryk i venerne, og det er det, der fører til åreknuder
Åreknuderne er ikke farlige. Og man kan sagtens have dem, uden at man mærker noget til dem. Men de kan også gøre, at man mærker træthed og ømhed i benene, ligesom de kan føles hævede og tunge. Andre symptomer er uro, kløe, kramper, smerter, prikken og stikken i benene. I værste fald udvikler man hudforandringer og sår.

- Det er først, når patienterne mærker symptomer som nævnt ovenfor, at vi gør noget ved dem, forklarer overlægen.
Med et dårligt tilbageløb af blodet, er huden mere tynd og skrøbelig, og man har lettere ved få et sår. Såret vil have svært ved at hele – og kan måske slet ikke hele op. Den skrøbelige hud har også lettere ved at udvikle eksem. Både ved skinnebenssår og eksem er det nødvendigt at behandle.
Diagnosticering ved ultralydsskanning
For at stille diagnosen åreknuder, er det nødvendigt at foretage en ultralydsskanning, som viser, hvilken eller hvilke årer, der har utætte veneklapper og ud fra den at planlægge, hvilken behandling, der kan tilbydes.
Behandling med kateter
Tidligere behandlede man åreknuder ved at åbne i lysken, frigøre venen og trække den ud ved knæet. Det kaldes en stripning.
Igennem de seneste 10 år er der kommet mere skånsomme behandlingstilbud på markedet. Nu kan man i stedet føre et kateter ind i åren med de utætte veneklapper og derfra lukke åren på forskellige måder.
De bedst dokumenterede og hyppigst anvendte metoder er laser og radiobølger, som begge ødelægger åren med de utætte veneklapper ved varmebehandling. Andre metoder inkluderer mekanisk-kemisk destruktion af venen eller kemisk destruktion alene (lim eller skum).
- Den mekanisk-kemiske metode anvender vi, når venen ligger tæt på huden, fordi varmebehandlingen med laser og radiobølger kan misfarve huden over venen, uddyber Lotte Klitfod.
Alle behandlingerne med kateter foregår i lokalbedøvelse og uden indlæggelse. Når venen er ødelagt, fjerner man åreknuderne gennem små snit i huden.
Arv, overvægt og mange graviditeter
Åreknuder er en kronisk sygdom. Man kan få åreknuder i samme område flere gange, og dermed forhindrer en behandling ikke, at de kommer igen.
Det er ikke altid, man kan finde en årsag til, at man får åreknuder. Det tyder dog på, at arv spiller en rolle.
- Det er ikke noget, vi ved gennem genetiske undersøgelser. Men det er vores erfaring, fordi mange fortæller os, at andre i deres familie, ligesom dem selv, har åreknuder, siger Lotte Klitfod.
Det er ikke noget, vi ved gennem genetiske undersøgelser. Men det er vores erfaring, fordi mange fortæller os, at andre i deres familie, ligesom dem selv, har åreknuder
Overvægt øger også risikoen for at få åreknuder. Og har man haft gentagne graviditeter, så har man også større risiko for at få åreknuder. Både overvægt og graviditet medfører øget tryk på venerne, hvilket formentlig er forklaringen. Er man gravid har man også større risiko for åreknuder pga. af påvirkninger fra hormoner.
Hvis man er gravid og får åreknuder, vil de ofte blive mindre udtalte en tre måneders tid efter fødslen. Derfor opererer man ikke gravide. Under graviditeten vil det være en god ide at bruge støttestrømper for at nedsætte symptomerne fra åreknuderne.
Hver fjerde-femte dansker får åreknuder, så det er helt almindeligt. Flere kvinder end mænd bliver ramt – i hvert fald bliver flere kvinder behandlet for åreknuder.
- Her spiller det kosmetiske nok ind, for flere kvinder end mænd vil formentlig være kede af de snoede ’veneslanger’ på benene, siger overlægen ved karkirurgisk klinik.
Her spiller det kosmetiske nok ind, for flere kvinder end mænd vil formentlig være kede af de snoede ’veneslanger’ på benene
Hvis man ikke har gener fra åreknuderne og gerne vil have dem fjernet pga. udseendet, er det ikke noget man kan få tilbudt gennem det offentlige. Det kan man få udført på en privatklinik, hvor man selv betaler.
Kan ikke forebygges
Åreknuder kan ikke forebygges. Hverken i at få dem – eller i at forhindre dem i at udvikle sig, når de først er der.
Har man åreknuder, kan det lindre at gå med støttestrømper, særligt hvis man skal gå eller stå i længere tid. Og det vil altid være godt at have støttestrømper på, når man skal flyve. Men støttestrømper er ikke behandling – og de kan ikke forhindre én i at få åreknuder.
Som forebyggelse er det bedste råd derfor at spise sundt, undgå at blive overvægtig samt motionere regelmæssigt. Har man først fået åreknuder og er overvægtig, kan det aflaste venerne i benene, hvis man taber sig. Men et vægttab i sig selv, vil ikke kunne få åreknuderne til at fortage sig.
Primære og sekundære åreknuder
Primære åreknuder er en kronisk sygdom, dvs. åreknuderne opstår af sig selv, ikke pga. en anden sygdom.
Sekundære åreknuder opstår som følge af en anden sygdom, typisk efter en blodprop i benet. Den type åreknuder skal sjældent behandles.
Kilde: Lotte Klitfod, overlæge ved Karkirurgisk Klinik, Abdominalcentret Rigshospitalets udefunktion i Gentofte
Mere om hår, hud og negle
Se flere artikler om emnet
Huden i overgangsalder: Pigmentforandringer, tør, uren og rynket hud
Hedeture og søvnløse nætter er de mest kendte tegn på overgangsalderen. Men vidste du, at perioden faktisk også kan have stor betydning for din hud?

En tredjedel af alle kvinder oplever hormonbetinget hårtab
Der kan være mange årsager til, at kvinder taber håret. En af de mere udbredte er hormonelle forandringer, der kan forekomme hos alle kvinder i ...

Hudsult: Savner du fysisk berøring?
Hvis du ikke har så meget fysisk kontakt med andre i hverdagen, længes du måske efter at blive rørt ved. Her kan du læse om hudsult, konsekvenser ...