De fleste oplever indimellem problemer med maven. Måske har du haft diarré på en ferie, været oppustet i flere dage eller fået løs mave efter en antibiotikakur. I den forbindelse er du måske stødt på tilskud i form af mælkesyrebakterier, som ofte bliver markedsført som en nem vej til en sundere fordøjelse. Men virker de egentlig? Og hvornår kan det give mening at tage dem som tilskud?
Selv om mælkesyrebakterier generelt er uskadelige, er forskningen mere nuanceret, end reklamerne ofte giver indtryk af, fortæller Christian Lodberg Hvas, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Det er faktisk forbavsende, hvor lidt mælkesyrebakterier påvirker tarmsymptomer og tarmsygdomme. Den dokumenterede effekt er overraskende begrænset
Før vi ser nærmere på, hvad forskningen siger om kosttilskud med mælkesyrebakterier, er det værd at forstå, hvilken rolle de spiller i kroppen.
Mælkesyrebakterier er en naturlig del af tarmen
Mælkesyrebakterier dækker over flere bakteriearter, hvor især lactobaciller og bifidobakterier er blandt de mest kendte. De findes naturligt i vores tarm, hvor de indgår i tarmmikrobiomet. Tarmmikrobiomet er de milliarder af bakterier, som blandt andet hjælper med at nedbryde og omsætte de næringsstoffer, vi ikke selv kan fordøje, og som spiller en vigtig rolle for vores sundhed.
Mælkesyrebakterier findes også i fermenterede fødevarer som yoghurt, kefir og surkål, ligesom de kan købes som kosttilskud i kapsler eller pulver.
Ifølge Christian Lodberg Hvas er det vigtigste for vores tarm og sundhed dog ikke de bakterier, du køber, men dem, du allerede har.
- De vigtigste mælkesyrebakterier er dem, vi selv har i tarmen. Dem får vi tidligt i livet, og de er med til at sikre et sundt og robust tarmmikrobiom gennem hele livet, siger han.
Et varieret og robust tarmmikrobiom hænger sammen med et godt helbred. Derfor har forskere gennem mere end 100 år undersøgt, om tilskud af ekstra mælkesyrebakterier kan forbedre sundheden yderligere.
Effekten er mindre, end mange tror
Selv om interessen for mælkesyrebakterier er stor, viser forskningen, at deres effekt på fordøjelsen generelt er beskeden.
- Det er faktisk forbavsende, hvor lidt mælkesyrebakterier påvirker tarmsymptomer og tarmsygdomme. Den dokumenterede effekt er overraskende begrænset, siger Christian Lodberg Hvas.
En af forklaringerne er, at de bakterier, du tager som kosttilskud, kun opholder sig midlertidigt i tarmen. De ændrer ikke den grundlæggende sammensætning af dit eget tarmmikrobiom. Til gengæld har din livsstil stor betydning.
- Vores egne tarmbakterier betyder langt mere. De bliver især påvirket af, hvad vi spiser. En kost rig på fibre fra fuldkorn, grøntsager og fysisk aktivitet har langt større betydning end kosttilskud med mælkesyrebakterier.
Ved diarré kan de forkorte sygdomsforløbet
Der er dog situationer, hvor mælkesyrebakterier kan være en hjælp. Forskning viser, at de kan forkorte varigheden af visse former for akut diarré med omkring én til to dage. Det gælder blandt andet rejsediarré, som ofte skyldes toksindannende E. coli-bakterier, og diarré hos børn forårsaget af virusinfektioner som rotavirus.
Hvis du får diarré under en rejse, er det dog langt vigtigere at forebygge væskemangel end at tage mælkesyrebakterier.
- Ved kraftig diarré kan du selv lave en simpel sukker-salt-opløsning ved at blande én liter vand med cirka 20 gram sukker (ca. 4 strøgne teskeer) og fem gram salt (ca. 1 strøgen teske). Det hjælper kroppen med at optage væsken igen, siger Christian Lodberg Hvas.
Hjælper tilskud af mælkesyrebakterier efter antibiotika?
- Antibiotika slår ikke kun sygdomsfremkaldende bakterier ihjel, men påvirker også tarmens normale bakterier. Derfor anbefales mælkesyrebakterier af nogle i forbindelse med en antibiotikakur. Men også her er effekten meget begrænset.
Christian Lodberg Hvas peger på studier, der viser, at risikoen for antibiotikarelateret diarré bliver en smule mindre, men gevinsten er beskeden.
- Omkring 65 personer skal tage tilskud med mælkesyrebakterier, før én undgår diarré som følge af antibiotika, og for 98% er de uden virkning. Det betyder ikke, at kosttilskuddet er helt uden værdi, men du skal have realistiske forventninger til effekten. Derfor anbefaler vi læger det ikke.
Irritabel tyktarm og kroniske tarmsygdomme
Mange med irritabel tyktarm håber, at mælkesyrebakterier kan dæmpe symptomer som oppustethed, mavesmerter og vekslende afføring.
Nogle oplever en forbedring, men for de fleste gør tilskuddet ingen mærkbar forskel. Paradoksalt nok kan mælkesyrebakterier også give mere luft i maven.
- Når bakterierne fermenterer næringsstoffer, dannes der blandt andet luft. Derfor kan du faktisk opleve mere oppustethed i stedet for mindre. Hvis du har irritabel tyktarm, kan det derfor godt være værd at prøve et tilskud i et par uger. Hjælper det ikke, er der ingen grund til at fortsætte, siger Christian Lodberg Hvas.
Læs også: Har du irritabel tyktarm?
For de fleste har en fiberrig kost og regelmæssig motion større betydning end kosttilskud med mælkesyrebakterier.
Heller ikke ved kroniske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa er der dokumentation for, at mælkesyrebakterier har nogen væsentlig effekt.
- I mange år har forskere haft store forventninger til mælkesyrebakterier ved forskellige tarmsygdomme. Men den dokumenterede effekt er forbløffende begrænset, siger han.
Han understreger, at kosttilskud med mælkesyrebakterier ikke kan erstatte den medicinske behandling af kroniske tarmsygdomme.
Mælkesyrebakterier og hjernen
I de senere år har forskere fået større forståelse for forbindelsen mellem tarmen og hjernen – den såkaldte tarm-hjerne-akse.
Tarmbakterier kommunikerer med hjernen via blandt andet vagusnerven (nerve, der løber fra hjernen og ned til bughulen), immunsystemet og forskellige signalstoffer. Derfor undersøger forskere, om et sundt tarmmikrobiom kan have betydning for blandt andet humør, koncentration og den træthed eller ’brain fog’, som nogle oplever.
- Der er ingen tvivl om, at tarmmikrobiomet har betydning for hjernen. Når du passer godt på dine egne tarmbakterier, kan det være med til at gøre hjernen mere frisk. Men der er ikke videnskabeligt belæg for at sige, at kosttilskud med mælkesyrebakterier er den vigtigste vej til at opnå den effekt, siger Christian Lodberg Hvas.
Hvornår kan det give mening at prøve?
Selv om effekten ofte er begrænset, kan der være situationer, hvor det kan være en god idé at prøve et tilskud.
Det gælder især ved rejser til områder med høj risiko for rejsediarré, under eller efter en antibiotikakur eller hvis du har irritabel tyktarm og gerne vil undersøge, om netop du oplever en positiv effekt.
Hvis du tager mælkesyrebakterier for at forebygge diarré, kan du dog ikke selv vide, om de virker. Undgår du diarré, kan det skyldes tilskuddet, men også at du ikke ville have fået diarré alligevel. Derfor er det heller ikke nødvendigt at tage dem som en fast forholdsregel, hver gang du skal ud at rejse eller have antibiotika.
Hvis de hjælper dig ved problemer med fordøjelsen, kan du trygt fortsætte. Hvis ikke, er der ingen grund til at bruge penge på dem
Der er ikke dokumentation for generelt at anbefale mælkesyrebakterier til små børn – heller ikke børn, der er født ved kejsersnit. Børn, der fødes ved kejsersnit, får et andet tarmmikrobiom end børn, der fødes vaginalt.
Da tarmbakterierne tidligt i livet også spiller en rolle for immunforsvarets udvikling, har forskere undersøgt, om tilskud med mælkesyrebakterier kan forebygge sygdomme, hvor immunforsvaret er involveret, for eksempel børneeksem.
- Der er lavet en del studier, som finder, at der ikke er en effekt. Blandt andet viste et stort finsk studie for nylig, at der ingen effekt var af tilskud med bifidobakterier på udvikling af børneeksem. Lige nu gennemføres også et stort dansk forskningsprojekt, hvor omkring 1.000 børn følges for at undersøge, om tidlig behandling med mælkesyrebakterier kan påvirke risikoen for sygdomme som for eksempel astma, siger Christian Lodberg Hvas.
Hvis du som voksen prøver et tilskud mod mavegener, anbefaler Christian Lodberg Hvas, at du tager det i cirka to uger og vurderer ud fra dine symptomer, om det gør en forskel.
- Tag ikke mælkesyrebakterier for en sikkerheds skyld, fordi du tror, det er sundt for dig. Hvis de hjælper dig ved problemer med fordøjelsen, kan du trygt fortsætte. Hvis ikke, er der ingen grund til at bruge penge på dem, lyder rådet fra Christian Lodberg Hvas.
Han understreger samtidig, at de bakterier, du tilfører, kun er i tarmen, mens du tager tilskuddet. Holder du op, forsvinder de igen. Derfor giver det kun mening at fortsætte behandlingen, hvis du oplever en tydelig effekt.
Sådan får du mest ud af et tilskud
Mælkesyrebakterier fås både som kapsler, pulver og i fermenterede mælkeprodukter som yoghurtprodukter og kefir.
Mælkesyrebakterier holder sig naturligt godt levende i syrnede mælkeprodukter som yoghurt og kefir. I kosttilskud er de typisk frysetørrede, og kapsler indeholder ofte et højere antal bakterier.
- Et højt antal bakterier betyder dog ikke nødvendigvis, at produktet virker bedre. Der er ikke dokumentation for, om kapsler, pulver eller syrnede mælkeprodukter generelt virker bedst, siger Christian Lodberg Hvas.
Hvis du ønsker at prøve tilskud af mælkesyrebakterier, kan det være en fordel at tage tilskuddet sammen med et måltid, fordi maden beskytter bakterierne mod den sure mavesyre. Følg desuden opbevaringsanvisningen på produktet, da nogle produkter skal opbevares på køl.
Mælkesyrebakterier kan ikke erstatte en sund livsstil
Der er ingen kendte helbredsrisici ved at tage kosttilskud med mælkesyrebakterier, og du kan ikke få for mange.
- Mælkesyrebakterier kan være en krykke, men de erstatter ikke en sund livsstil. Den bedste måde at passe på dit tarmmikrobiom er stadig en varieret kost med mange fibre og regelmæssig motion, siger Christian Lodberg Hvas.
3 råd til en god fordøjelse
Spis varieret
En varieret kost giver næring til mange forskellige tarmbakterier og bidrager til et robust tarmmikrobiom.
Få nok kostfibre
Fuldkorn, grøntsager, frugt, bælgfrugter og nødder er med til at holde tarmen velfungerende og giver næring til de gavnlige bakterier.
Bevæg dig regelmæssigt
Fysisk aktivitet stimulerer tarmens bevægelser og hænger desuden sammen med et sundere tarmmikrobiom. Alle former for bevægelse er godt for tarmen.
Kilde: Christian Lodberg Hvas, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.
Mere om mave og tarme
Se flere artikler om emnet
SIBO: For mange og forkerte tarmbakterier kan give ondt i maven
Oppustethed, mavesmerter og problemer med fordøjelsen kan skyldes overvækst af bakterier i tyndtarmen også kaldet SIBO. Læs, hvordan de forkerte ...
Refluks: Slip af med halsbrand og sure opstød
Symptomer på refluks kan variere fra mild halsbrand og sure opstød til alvorlige spiserørsskader. Læs her om, hvornår det er nødvendigt at søge ...
Kast et blik i toiletkummen
Nogle mennesker kigger aldrig på deres afføring. Men er det smart? For kan vi rent faktisk lære noget om vores helbreds- og ernæringstilstand ved ...