SIBO: For mange og forkerte tarmbakterier kan give ondt i maven

Har du ofte oppustet mave, diarré og mavesmerter uden at vide hvorfor? Det kan skyldes SIBO, en tilstand, hvor bakterier havner det forkerte sted i tarmen.

Tarmbakterier betyder meget for din sundhed. De hjælper med at fordøje din mad og er en vigtig del af dit immunforsvar. Men hvis tarmbakterier kommer de forkerte steder hen, eller der bliver for mange af dem, kan det skabe problemer. Det sker ved tilstanden SIBO, hvor der er overvækst af bakterier i tyndtarmen.

For mange og forkerte tarmbakterier

Overvækst af bakterier i tyndtarmen hedder på engelsk Small Intestinal Bacterial Overgrowth eller blot SIBO. Det er en tilstand, der kan opstå, hvis du får for mange af de forkerte bakterier i tyndtarmen. Det kan give problemer med for eksempel diarré eller forstoppelse, oppustethed og mavesmerter.

- I tyktarmen er der jo milliarder og milliarder af bakterier. Og det skal der være. Men i tyndtarmen er der betydeligt færre. Af forskellige årsager kan der komme for mange bakterier fra tyktarmen op i tyndtarmen, hvor der så kommer en overvækst. Så det er både de forkerte bakterier, og der er for mange af dem.

Det forklarer professor Andreas Munk Petersen. Han forsker i bakterier på Center for Klinisk Mikrobiom Forskning på Hvidovre Hospital.

Mange årsager til bakterieovervækst

SIBO kan opstå af forskellige årsager, men handler i princippet om, at der kommer forkerte bakterier i tyndtarmen, hvor de så formerer sig, siger Andreas Munk Petersen. Årsagerne kan blandt andet være:

Medicin der hæmmer mavesyre

Hvis du tager medicin, der hæmmer mavesyren, for eksempel mod sure opstød, så kan du også risikere at få overvækst af bakterier. Normalt slår mavesyren i mavesækken mange bakterier ihjel, men hvis man hæmmer mavesyren, så kan bakterier overleve og passere gennem mavesækken ned til tyndtarmen.

Langvarig forstoppelse

Har du forstoppelse gennem lang tid, kan bakterierne fra tyktarmen simpelthen blive presset op i tyndtarmen. Samtidig kan SIBO føre til forstoppelse, så det kan være svært at vide, hvad der opstår først.

Tarmsygdommen Crohns

Den inflammatoriske tarmsygdom Crohns påvirker tyndtarmen og giver vilkår for, at de forkerte bakterier kan formere sig. Derfor er SIBO mere almindelig hos personer med Crohns.

Tidligere operation

Det kan ske efter en operation i tarmen for anden sygdom. Der er en naturlig overgang med en lukkemekanisme mellem tyktarmen og tyndtarmen, og den kan blive forstyrret eller måske decideret fjernet ved en operation i maven. Hvis den lukkemekanisme ikke længere virker, så flyder bakterier lettere op fra tyktarmen til tyndtarmen.

Nedsat tarmmotilitet

Tarmmotilitet er de bevægelser, som tarmene laver for at sende vores mad igennem fordøjelseskanalen. Den nedsatte bevægelse af indhold gennem tyndtarmen, kan skabe et miljø, der fremmer bakteriel overvækst. Der kan være mange årsager til, at motiliteten er nedsat. Det kan for eksempel være diabetes, multipel sclerose eller sclerodermi.

Pusteprøve tester udåndingsluften for gasser

Hvis din læge mistænker, at du har SIBO, vil han eller hun sende dig til en såkaldt pusteprøve. Her undersøger man udåndingsluften for bestemte gasser, som bakterierne producerer, forklarer Andreas Munk Petersen.

- Lægerne bruger en “glucose breast test”, altså nogle pusteprøver, hvor du indtager for eksempel sukker opløst i væske. Bakterierne i tyndtarmen omsætter sukkeret hurtigt, og det kan man så måle ved en øget forekomst af brint i udåndingsluften, siger han.

SIBO er ofte svært at opdage

Fordi symptomerne på SIBO kan ligne mange andre tilstande, kan det ofte være svært at komme på sporet af det.

- Mange af de symptomer, som de her patienter har, minder jo meget om irritabel tyktarm med luft i maven, mavesmerter og forstoppelse eller diarré. Derfor kan vi godt se patienter, som først er blevet rådet til at spise ekstra fibre eller til at prøve diæten low FODMAP, siger Andreas Munk Petersen.

Læs om irritabel tyktarm og low FODMAP her: Sådan kan irritabel tyktarm behandles

De diæter har desværre ikke den store effekt på SIBO. Her gælder det om at behandle den underliggende årsag, og nogle gange bruger lægerne antibiotika til at slå bakterieovervæksten ned, siger Andreas Munk Petersen.

Antibiotika slår overvæksten ned - men den kan komme igen

Den mest almindelige behandling af SIBO er ifølge Andreas Munk Petersen, at lægerne giver antibiotika, som skal slå bakterieovervæksten ned.

Det er svært at målrette behandlingen, og overvæksten kan desværre komme igen. Desuden kan antibiotikabehandlingen i sig selv give problemer, da den også rammer gavnlige bakterier.

- Problemet er, at det ikke bare er én bakterie, der er vokset frem. Det er det, man kalder et mikrobiom, altså en sammensætning af bakterier. Og det er jo altid sværere at vide, hvad det præcis er i hele den der suppe af bakterier, man egentlig skal behandle, og hvad man skal give lov til at overleve, siger Andreas Munk Petersen.

Samtidig behandler antibiotikaen ikke den underliggende årsag, for eksempel en manglende lukkemuskel efter operation. Derfor er der en relativt stor risiko for, at du kan få bakterieovervækst igen, fortæller Andreas Munk Petersen.

Er der noget, man selv kan gøre?

Hvis Andreas Munk Petersen skal pege på noget, du selv kan gøre ved SIBO, så er det bedste bud probiotika, det vil sige, bakterier der kan have en positiv effekt på tarmbakterierne. Det kan for eksempel være mælkesyrebakterier.

- Der er studier, der peger på, at probiotika kan hjælpe. Det er af typen lactobaciller, eller mælkesyrebakterier, fordi de naturligt findes i tyndtarmen. Teorien er, at jo mere mælkesyrebakterierne får lov at overvækste, jamen så forestiller man sig, at de kan være med til at hæmme væksten af de bakterier, der ikke bør være i tyndtarmen, siger Andreas Munk Petersen.