For lidt over to år siden udkom Kræftens Bekæmpelse med nogle bekymrende tal, der viste, at unges solariebrug var steget. Faktisk havde knap hver fjerde dansker (23 procent) mellem 15 og 19 år været i solarium det seneste år. Bare tre år tidligere var det tal 15 procent.
I stedet for at tænke, at de hellere må passe lidt på, når UV’en er høj, så bruger de det faktisk mere som et ‘bruningsbarometer.
Samtidig er det i samme aldersgruppe blevet en trend at solbade, når UV-indekset er højest. Det hører Catharina Lerche, som er farmaceut og lektor på Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital, fra de unge selv, når hun holder oplæg for gymnasieelever.
- Der er helt klart et øget fokus på det at være brun. For eksempel er der mange unge, der bruger UV-indekset omvendt. I stedet for at tænke, at de hellere må passe lidt på, når UV’en er høj, så bruger de det faktisk mere som et ‘bruningsbarometer’, siger hun.
Hun fortæller, at fokus på den solbrune hud, ligesom mange andre trends, er noget, der kommer og går. Du husker måske selv højfjeldssolen fra 1960’erne, der i 1980’erne blev afløst af hjemmesolarier. Der er altså ikke tale om et nyt fænomen, men snarere et fænomen, som igen er blevet populært efter nogle år i skyggen.
Kan du bygge en ‘base tan’, så du lettere kan tage imod solen, når du skal på ferie?
Mange tror, at man kan undgå solskoldninger på ferien ved at opbygge en ‘base tan’, eller grundfarve hjemmefra. Men det er en dårlig idé. Et studie, som er udført på Catharina Lerches afdeling, viser, at en ‘base tan’ kun giver en beskyttelse, der højest svarer til faktor 2. Til sammenligning anbefales normalt faktor 30. Da du også skader din hud i forsøget på at få en ‘base tan’, vil omkostningerne sandsynligvis være højere end fordelene.
Kilde: Catharina Lerche, farmaceut og lektor på Videncenter for Hudkræft på Bispebjerg Hospital.
Ikke bare endnu en harmløs trend
Selvom solvanerne melder sig ind i en række af trends, så er der altså ikke tale om en helt harmløs dille. Trenden er faktisk forbundet med en ret stor risiko for sygdom.
- UV-stråling fra både sol og solarier giver nogle DNA-skader i vores hud. Langt de fleste skader bliver repareret, men hvis der nu er for mange skader, eller hvis de ikke kan blive repareret, så kan de på sigt blive til en mutation, der altså kan blive til hudkræft, forklarer Catharina Lerche.
Hudkræft rammer typisk personer over 65 år, og derfor kan det ifølge Catharina Lerche godt være svært at tage risikoen alvorligt som ung. Men det er der god grund til for forekomsten af hudkræft er stigende, og ifølge nye tal fra Videncenter for Hudkræft vil cirka hver 5. dansker få hudkræft på et tidspunkt.
- Mange af de patienter, vi ser til behandling i klinikken i dag, er jo dem, der har stegt i solen i 70’erne og 80’erne, fortæller hun.
Læs også: Det er aldrig for sent at forebygge hudkræft
UV-strålerne øger også risikoen for modermærkekræft, der er en sjældnere men mere alvorlig form for kræft. I modsætning til hudkræft rammer modermærkekræft indimellem også yngre mennesker. Faktisk er det den hyppigste kræftform blandt personer i aldersgruppen 15-34 år (122 nye tilfælde i aldersgruppen i 2024 ifølge Kræftens Bekæmpelse).
Tegn på kræft i huden
De mest almindelige tegn på hudkræft:
Et sår, der ikke vil hele.
En skællende, rød plet.
En forandring, der bløder og typisk kommer igen samme sted.
En perlemorsskinnende/glinsende knude.
Forandringerne kan sidde over hele kroppen, men sidder ofte på soludsatte steder, som ansigt, isse og hænder.
De mest almindelige tegn på modermærkekræft:
Et modermærke, der ændrer form, størrelse eller farve.
Et modermærke, der bliver ujævnt, asymmetrisk eller tykkere.
Et modermærke, der begynder at bløde eller danne skorpe
Et modermærke, der klør over længere tid eller føles ændret.
Et sår, der ikke vil hele.
Kilde: Catharina Lerche, Videncenter for Hudkræft og Kræftens Bekæmpelse
Det samlede solregnskab har stor betydning
Ifølge Catharina Lerche skyldes mere end 90 procent af hudkræft-tilfælde og cirka 80 procent af modermærkekræft-tilfældene UV-stråling*.
Når det kommer til risikoen for at blive syg af solvanerne, så er det ikke helt ligegyldigt, hvornår i livet, du er startet med at sole dig.
- Dels er der grundige studier, der har vist, at der er en tydelig risiko for modermærkekræft, hvis man er startet på solarie tidligt i livet. Dels ved vi, at for den almindelige hudkræft, der er det den samlede mængde af sol, man får gennem livet, der har betydning. Er du startet tidligt, vil din samlede solmængde måske være større, forklarer Catharina Lerche.
Samtidig spiller din hudtype også en rolle i din risiko for at udvikle hudkræft. Jo lysere hud, desto større risiko for sygdom.
Er der forskel på, om det er naturlig sol eller solarium, når vi taler om risikoen for kræft?
- Det er meget svært at sammenligne de to direkte, fordi solen hele tiden ændrer sig. Strålingen er meget afhængig af, hvilket land du er i, hvad tid på året det er, og også hvad tid på døgnet, det er. Så selvom der kan være nogle forskellige nuancer i sammensætningen af UVA- og UVB-stråler i henholdsvis solarie og den naturlige sol, så bidrager begge dele altså til hudkræft.
Der findes forskellige typer af solarier, men al brug af solarium er forbundet med risiko for hudkræft.
Huden ældes hurtigere
Udover at for meget sol, hvad enten den er kunstig eller naturlig, øger risikoen for kræft i huden, så har det også en anden konsekvens; nemlig at huden ældes hurtigere.
- Det vil man mest kende som rynker. Du kan også få en ujævn pigmentering, en lidt grovere hudstruktur og et mere læderagtigt udseende, hvis du er rigtig lang tid ude. Det er mere kosmetiske forandringer, men det betyder jo også noget, siger Catharina Lerche.
Hun fortæller, at huden også kan komme til at virke mere tør, og så kan den faktisk blive en lille smule tykkere, hvis den bliver udsat for meget sol. Catharina Lerche forklarer, at det er hudens egen måde at beskytte sig mod UV-strålerne på. Det er dog sjældent nok til rigtig at kunne beskytte effektivt mod hudkræft.
Er der noget alternativ?
Men hvis du nu bare gerne vil være med på moden, er der så en sikker måde at gøre det på?
Ja, mener Catharina Lerche, der peger på selvbruner som et godt alternativ til sol og solarium.
- Selvbruner er klart det sikreste kosmetiske alternativ, fordi du opnår den her farve uden UV-stråling. Selvbruner er et kemikalie, der binder sig til det yderste lag af huden, hvor det giver den her brune farve. Efter noget tid bliver det så vasket af igen. Det er der ikke nogle kendte risici ved, fortæller hun.
Er du én af dem, som hverken gider selvbruner eller solbadning, så findes der alverdens gode råd til, hvordan du så kan opnå en mørkere kulør. Et af dem er, at du får solbrun hud, hvis du spiser mange gulerødder. Det er dog ikke noget, Catharina Lerche vil råde dig til.
- Problemet med beta-caroten, som er i gulerødder, er, at man skal spise rigtig mange over lang tid, hvis det skal give det mindste farve. Skulle man så udvikle lidt farve i huden, så beskytter beta-caroten-farven ikke mod UV-stråling men mod synligt lys. Så nej, det vil jeg virkelig ikke anbefale.
Catharina Lerche råder i stedet til, at du følger rådene om skygge, solhat og solcreme, så du passer bedst muligt på din hud i solen.
Hudkræft i tal
Cirka 22.000 nye tilfælde pr år af almindelige hudkræft
Cirka 3100 nye tilfælde pr år af modermærkekræft
Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge mellem 15-34 år. Den er dog stadigvæk relativt sjælden. I 2024 fik 122 i aldersgruppen konstateret modermærkekræft.
Hudkræft er en hyppigt tilbagevendende sygdom, og mange får mere end én hudtumor med tiden. I gennemsnit får hver patient 1,44 tumor.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse og Hudkræftdatabasen
Mere om huden
Se flere artikler om emnet
Hudsult: Savner du fysisk berøring?
Hvis du ikke har så meget fysisk kontakt med andre i hverdagen, længes du måske efter at blive rørt ved. Her kan du læse om hudsult, konsekvenser ...
Derfor får du åreknuder
Kønne er de ikke, åreknuder. Men de er ufarlige, og behandling er typisk ikke nødvendig. Men har man gener, er der skånsomme behandlingstilbud.
Seneknuder – generende men ufarlige
Man ved ikke præcis, hvad en seneknude er. Og noget formål har den ikke. Til gengæld er den helt ufarlig. Hvis man mærker noget til den, vil det ...