Kender du dine rettigheder og muligheder? Få hjælp af en patientvejleder

Når du er midt i et sygdomsforløb, kan sundhedsvæsenet virke uoverskueligt. Oplysningsbreve, ventetider og regler om rettigheder kan hurtigt blive en jungle at finde rundt i. Her kan en patientvejleder gøre en stor forskel.

Patientvejledere informerer og vejleder patienter og deres pårørende om for eksempel adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg, ventetider samt klage- og erstatningsmuligheder. De findes i alle Danmarks regioner. Det er regionsrådet, der opretter patientkontorer (typisk kaldet patientvejledningen) i henhold til Sundhedslovens § 51. Tilbuddet er offentligt og gratis for dig som borger.

Uvildige rådgivere med tavshedspligt

Majbritt Mikkelsen er patientvejleder og faglig koordinator i Region Sjælland. Hun understreger, at patientvejledere arbejder som uvildige rådgivere med tavshedspligt.

- Vi er ikke en del af de enkelte hospitalsafdelinger og har således ikke adgang til journaler. Derfor er vi afhængige af de oplysninger, patienterne giver os. Til gengæld kan vi forklare regler, vejlede om videre skridt – for eksempel klage eller aktindsigt – og rette henvendelse til andre instanser, hvis der er uoverensstemmelser mellem patient og afdeling, siger Majbritt Mikkelsen.

Patientvejlederne kan kontaktes telefonisk eller skriftligt (almindelig eller via sikker e-mail), men det kan variere mellem regionerne. Derfor er det en god idé at tjekke dit regionale patientkontors åbningstider og kontaktmuligheder på nettet.

Se oversigt over patientvejledere her

Problemer med at forstå indkaldelsesbrevet

Mange kontakter patientvejledningen, når de modtager et indkaldelsesbrev fra hospitalet – ofte via e-Boks –, eller når de bliver i tvivl om, hvad de har ret til i forhold til udredning, behandling eller valg af sygehus.

- Mange ringer, når de har fået et indkaldelsesbrev og synes, det er svært at gennemskue, hvad der står. Når vi læser brevet sammen, viser det sig ofte, at oplysningerne faktisk står der – men det kan være svært at finde rundt i, især hvis man læser det hele på mobilen, fortæller Majbritt Mikkelsen.

Typiske spørgsmål til patientvejledere

Mange patienter har de samme spørgsmål, når de skal navigere i sundhedsvæsenet. Majbritt Mikkelsen giver dig her svar på de spørgsmål, hun oftest møder:

Hvor hurtigt har jeg ret til udredning og behandling?

– Det er et af de spørgsmål, vi får alleroftest. Som patient har du ret til at blive udredt inden for 30 dage, fra den dag hospitalet modtager din henvisning – hvis det er fagligt muligt. Hvis udredningen viser, at du skal have behandling, har du som hovedregel også ret til at blive behandlet inden for 30 dage, hvis lægerne vurderer, at det er forsvarligt ud fra dit helbred og behandlingsforløb.

Hvis hospitalet ikke kan overholde fristerne på grund af manglende kapacitet, skal du have besked om det. I så fald kan du have ret til at benytte det udvidede frie sygehusvalg – det vil sige behandling på et privathospital, som regionen har aftale med. Det forudsætter, at der findes et privathospital, der kan tilbyde behandlingen inden for fristen. Her kan patientvejlederen hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du går videre.

Kan jeg selv vælge hospital?

- Ja, som patient har du frit sygehusvalg. Det betyder, at du kan vælge et andet offentligt hospital i Danmark til din udredning eller behandling, hvis du ønsker det. Det kræver, at hospitalet tilbyder udredning eller behandling for det, du er henvist til. Tilbuddet blev ikke skabt for at forkorte ventelister, men for at give patienterne mulighed for at vælge et andet sted – hvis de for eksempel har haft en god oplevelse der tidligere eller gerne vil være tættere på familie.

Der kan dog være begrænsninger, hvis det ønskede sygehus ikke har kapacitet til at tage imod patienter fra andre regioner. Du skal være opmærksom på, at hvis du selv vælger et andet hospital, dækker reglerne om befordringsgodtgørelse som udgangspunkt kun frem til det hospital, du oprindeligt var henvist til.

Kan jeg skifte hospital undervejs i mit forløb?

- Ja, du har som udgangspunkt altid ret til frit sygehusvalg – altså mulighed for frit at kunne vælge mellem alle offentlige hospitaler, også selvom du allerede er i gang med en udredning eller behandling. Der kan dog være tilfælde, hvor det ikke er muligt, som for eksempel ved akut indlæggelse. De enkelte afdelinger/hospitaler kan dog afvise dig som patient, hvis der på grund af kapacitetsproblemer er længere ventetid. Hvis dit ønske om skifte skyldes ventetid, kan patientvejlederen oplyse dig om, hvem du kan kontakte for at undersøge mulighederne for udvidet frit sygehusvalg.

Hvad gør jeg, hvis jeg er uenig i min diagnose eller behandling?

- Du kan forsøge at få en dialog med det sted, hvor du modtager behandlingen. Hvis du mener, at der er tale om en fejl i den sundhedsfaglige behandling, kan du klage til Styrelsen for Patientklager. Styrelsen vurderer, om det, der er gjort, ligger inden for faglig standard. De tager ikke stilling til, om et andet behandlingssted kunne have givet et andet tilbud, men de kan udtale kritik, hvis noget ikke lever op til det, der bør være fagligt forsvarligt.

Har jeg ret til at se min journal?

- Ja, som patient har du ret til aktindsigt i din egen patientjournal i henhold til sundhedslovens § 36. Hospitalet skal give dig svar inden for 7 arbejdsdage. Hvis du får afslag, kan du klage til Styrelsen for Patientklager, men afslag sker sjældent. Afslag kan for eksempel ske i psykiatriske forløb, hvor aktindsigt vurderes som uhensigtsmæssig for patientens egen behandling.

Du kan normalt få adgang til din journal via Sundhed.dk eller gennem de digitale journalsystemer som e-journalen eller Sundhedsplatformen (Region Hovedstaden og Region Sjælland). Patientvejlederen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du får adgang, og hvad du skal gøre, hvis du har spørgsmål til indholdet.

Har jeg ret til en second opinion?

- Nej, en second opinion – altså en anden læges vurdering af din diagnose eller behandling – er ikke en patientrettighed. Du kan dog altid spørge din egen læge, eller den afdeling, hvor du bliver behandlet, om det er muligt at få en second opinion. Det kræver, at lægen henviser dig til en anden specialist, og at den anden specialist også vurderer, at vedkommende kan tilbyde en second opinion.

Har jeg krav på eksperimentel behandling?

- Nej, som patient har du ikke krav på at få tilbudt eksperimentel behandling. Det er op til lægerne og hospitalet at vurdere, om du kan indgå i et forsøg eller tilbydes en behandling, der endnu ikke er standard.

Hvornår kan jeg få behandling i udlandet?

- Det kræver i nogle tilfælde forhåndsgodkendelse fra regionen, og reglerne kan være ret komplekse. Du kan for eksempel søge om at få dine udgifter til behandling i udlandet dækket, hvis behandlingen ikke kan tilbydes rettidigt i Danmark. I så fald kan du have ret til behandling i et andet EU/EØS-land. Det samme gælder, hvis der findes særlige EU-regler på området.

Hvad gør jeg, hvis jeg er færdigbehandlet, men stadig oplever symptomer eller problemer?

- Det sted, hvor du er blevet behandlet, vil ved udskrivelsen oplyse dig om, hvor længe efter udskrivelsen, du har mulighed for at tage kontakt til dem, eller om du tilbydes en efterfølgende kontrol. I nogle tilfælde vil du skulle kontakte din egen læge. Du kan ikke kræve en helt ny udredning for nye problemer. Hvis der opstår noget nyt, skal du kontakte din egen læge først.

Hvordan klager jeg, hvis jeg er utilfreds med behandlingen eller kommunikationen?

- Hvis du oplever problemer i forbindelse med din behandling, er der forskellige måder at klage på, afhængigt af hvad det handler om.

Hvis du mener, at dine rettigheder ikke er overholdt, for eksempel hvis du ikke har fået aktindsigt, eller din udredningsret på 30 dage ikke er overholdt, kan du klage til Styrelsen for Patientklager. Styrelsen vurderer, om der har været brud på dine patientrettigheder.

Hvis problemet handler om service, for eksempel dårlig kommunikation, uhøflig opførsel fra personale eller utilstrækkelig rengøring, skal du klage til sygehusledelsen, som sender klagen videre til den relevante afdelingsledelse.

Hvis der sker en utilsigtet hændelse, som for eksempel en fejl under behandlingen, kan du indberette det til Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Endelig kan du søge erstatning hos Patienterstatningen, hvis du er pådraget en skade, har fået en for sen diagnose eller på anden måde lider økonomisk tab eller har fået nedsat funktionsevne som følge af behandlingen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de forskellige instanser ikke arbejder sammen, så du skal klage eller indberette til hver instans separat, afhængigt af hvad du vil klage over. At du klager et sted, betyder ikke, at du mister retten til at klage et andet sted – du kan godt indsende flere klager, hvis det er relevant.