Op mod hver fjerde dansker får nældefeber

- Ofte vågner folk op om morgenen uden symptomer, og så tager det til i løbet af dagen eller natten, hvor der kommer et karakteristisk stærkt kløende udslæt, som er rødt og måske også lidt hævet. Det kan komme og gå indenfor minutter til timer.

Sådan beskriver Simon Francis Thomsen et typisk forløb med nældefeber. Han er overlæge og professor i hudsygdomme ved Bispebjerg Hospital, og han har set ganske mange nældefeber-udbrud gennem tiden. Nældefeber er nemlig en af de mest almindelige hudlidelser, og op mod hver fjerde dansker får et udbrud i løbet af sit liv, fortæller han.

I langt de fleste tilfælde går nældefeber-udslættet over af sig selv ganske hurtigt, men for nogle få udvikler det sig til en kronisk tilstand, der kræver lægehjælp.

Infektioner og allergier er de væsentligste årsager

Nældefeber (uanset om det er akut eller kronisk) skyldes, at der frigives histamin fra de såkaldte mastceller. Mastceller spiller en vigtig rolle i immunforsvaret og særligt i forbindelse med allergiske reaktioner. Ifølge Simon Francis Thomsen kan der være mange årsager til, at mastcellerne frigiver histamin, der altså udløser nældefeberen:

- Klart det mest almindelige er, at der foregår et eller andet i kroppen samtidig. Det kunne for eksempel være en infektion som forkølelse eller influenza. Vi ser rigtig ofte især hos børn - men også voksne - at nældefeberen udvikles samtidig med en infektion, og er en markør for, at der er noget, der har aktiveret immunsystemet.

- Der er også nogen, der får nældefeber som direkte konsekvens af, at de er allergiske overfor en specifik ting, forklarer Simon Francis Thomsen. Det kan være fødevarer, for eksempel skaldyr, eller lægemidler, som for eksempel penicillin.

Derudover kan fysiske påvirkninger som kulde, varme eller tryk også udløse et nældefeber-anfald. I rigtig mange tilfælde er den præcise årsag til nældefeberen ikke kendt.

“Heldigvis er der nogle gode behandlinger af nældefeber”

Selvom nældefeber er en relativt harmløs tilstand, så kan det kløende udslæt være meget generende. Det er der heldigvis råd for, fortæller Simon Francis Thomsen.

- Det mest almindelige er antihistamin-tabletter. Dem kan man jo begynde at tage, når man får symptomer.

Antihistamin-behandling plejer at virke, hvis der er tale om akut nældefeber, men bliver udslættet siddende i flere uger, er det en god idé at kontakte lægen. Dels for at finde ud af, om der reelt er tale om nældefeber, og dels for at komme i korrekt behandling.

- Der findes lægemidler, som er rettet mod de specifikke immunmekanismer, som er fejlreguleret ved nældefeber. Det er biologisk medicin, hvor vi giver et antistof, der blokerer den immunmekanisme, der er involveret ved nældefeber, siger Simon Francis Thomsen.

Den biologiske medicin er normalt først relevant, når nældefeberen bliver kronisk. Dels kan den biologiske medicin bruges til at behandle selve nældefeberen, men den kan også medvirke til at forebygge eventuelle fremtidige anfald. Biologisk medicin gives lige nu kun på hospitalet.

Ifølge Simon Francis Thomsen er der ikke noget forskning, der tyder på, at du selv kan gøre så meget for at forebygge anfald.

- Det, du kan gøre, er selvfølgelig at holde dig fra det, du ved kan udløse slemme nældefeber-udbrud. Og ellers findes der heldigvis nogle gode behandlinger, som det handler om at komme i gang med.

Er nældefeber farligt?

Nældefeber er ikke en farlig tilstand i sig selv, men nogle mennesker kan samtidig med nældefeberen opleve at udvikle det fænomen, der kaldes angioødem. Her bliver hævelsen dybere, og læberne, øjenomgivelserne og hænderne kan hæve op.

- Det er for mange mennesker et alarmerende symptom at have, for mange forbinder det med at blive kvalt. Det er en risiko, der knytter sig alene til det at have en allergi overfor et bestemt stof, for eksempel peanuts, lægemidler eller insektstik. Det er nogle af de typiske ting, hvor der kan komme farlige symptomer.

Hvis man oplever dette - og især hvis vejrtrækningen er påvirket - er det vigtigt at kontakte en læge med det samme.