Gå til hovedindhold
kontakt
70 10 90 70
Telefoniske åbningstider
Man - Ons: kl. 8.30 - 15.30
Tors: kl. 8.30 - 17.00
Fre: kl. 8.30 - 14.00

Allergi

Udgivet: af Redaktionen, Netdoktor

Kom godt igennem pollensæsonen

Pollensæsonen er i gang, og mange er allerede plaget af øjne, der klør og næser, der på én gang er stoppede og drypper. For nogle allergikere findes ”fjenden” ikke kun i luften. De får også allergiske symptomer, når de spiser bestemte fødevarer. 

Høfebersæsonen er startet for fuld udblæsning. Allerede i februar kunne man måle et rekordhøjt tal for hasselpollen, og i øjeblikket er det birk, der generer mange danskere. Inden længe begynder luften også at fyldes med græs- og bynkepollen, og alt i alt vil det give knap 1 million danskere nyseture, kløende øjne, og en næse, der skiftesvis løber og er tilstoppet. For nogle af dem betyder pollensæsonen, at de pludselig ikke kan spise bestemte fødevarer, fordi de har det, man kalder krydsallergi. Det vil sige, at deres krop ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer. Men hvorfor reagerer kroppen over for noget så naturligt som pollen og madvarer?

Høfeber er en overreaktion

Høfeber er grundlæggende en slags overreaktion på nogle små proteinstoffer, der findes i pollen fra ukrudt, forskellige græssorter, blomster og træer. Symptomerne opstår, fordi kroppen pludselig danner modgift (antistof) mod disse proteinstoffer, kaldet allergener. Kroppens immunforsvar går med andre ord i kampberedskab, selvom proteinstofferne ikke er skadelige for kroppen, og overfølsomhedsreaktionen kan derfor ses som en slags overreaktion eller fejl fra kroppens side. Den hyppigste årsag til høfeber er pollen, men nogle mennesker får også høfeber-reaktioner på husstøvmider, kæledyr og skimmelsvampe.

Høfeber

Når man har høfeber, kan det nærmest føles som forkølelse, fordi man nyser, og næsen skiftevis løber og stopper til. Øjnene bliver røde og irriterede, de klør, løber i vand og kan hæve op. Nogle får også kløe i svælget. Symptomerne er ofte meget generende, og man føler sig træt og uoplagt. Men ikke nok med det.

Omkring 1 million danskere lider af pollenallergi

Når man er plaget af pollenallergi, risikerer man også at få allergiske symptomer, hvis man spiser bestemte fødevarer. Det kaldes en krydsreaktion og optræder, fordi kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende proteiner i pollen og lignende proteiner i fødevarer. Eksempelvis kan personer med birkepollenallergi opleve allergiske reaktioner, når de spiser nødder og tomater. Personer med græsallergi kan få en reaktion af melon og peanuts.

Symptomerne på krydsreaktion er almindeligvis kløe og lettere hævelse på læberne, i munden og svælget. Rører man ved fødevarer, der kan føre til krydsreaktion, kan der også opstå kløe og udslæt. I langt de fleste tilfælde er reaktionerne lette og ufarlige, men i sjældne tilfælde kan der opstå pludselige kraftige hævelser i svælget og halsen, så det bliver svært at trække vejret. I så fald skal man omgående søge læge eller skadestue.

Nogle mennesker med pollenallergi reagerer ikke kun på bestemte fødevarer i selve pollensæsonen - de oplever symptomer hele året. Det vil sige, at en person, der er allergisk over for græspollen, risikerer at få overfølsomhedsreaktion, hvis vedkommende spiser melon udenfor græspollensæsonen.

Gode råd når pollensæsonen er værst

Når man først ved, hvilke fødevarer man reagerer på, er det nemt at undgå en krydsallergisk reaktion. Langt sværere er det at undgå de mikroskopiske pollen, der flyver rundt i luften. Først og fremmest gælder det om at holde øje med, hvad dagens pollental er og så følge de råd, som Holger Mosbech, overlæge, dr. med. specialist i allergologi og lungesygdomme giver på Netdoktor.dk:

  • Få en "pollen-app" på din telefon med daglige varslinger (Astma-Allergi-Danmark)

  • Hold døre og vinduer lukkede i dagtiden

  • Luft ud efter mørkets frembrud

  • Undlad at tørre vasketøj - specielt sengetøj - udendørs i denne periode

  • Brug solbriller, når du færdes udendørs

  • Undgå at motionere udendørs midt på dagen

  • Skyl dit hår inden sovetid, hvis du har været meget ude

  • Start på din medicin, så snart ”din pollen" dukker op, og fortsæt med medicin, der er valgt i samråd med lægen, til sæsonen er omme

Medicin til behandling af høfeber

Antihistamin
Mildere tilfælde af høfeber kan behandles med øjendråber, næsespray og tabletter, der indeholder antihistaminer. Histamin er et af de første stoffer, kroppen frigiver, når den laver en allergisk reaktion, og det er histaminet, der giver kløe, løbende næse og rindende øjne og nyseture. Antihistaminer forhindrer histaminet i at give allergireaktionerne, men virker ikke på tilstoppet næse.

Binyrebarkhormon (steroid)
Til lidt sværere symptomer kan man bruge binyrebarkhormon i næsespray (de fleste på recept). Binyrebarkhormon nedsætter irritationstilstanden i slimhinden, dermed falder hævelsen og luften kan igen passere. Der går et par uger, før det virker normalt.

Binyrebarkhormon (tabletform eller indsprøjtning)
Binyrebarkhormon findes også i tabletform, men bruges kun ved meget svære symptomer, som ikke kan lindres på anden vis. Det samme gælder indsprøjtninger med langtidsvirkende binyrebark hormoner, som kun må bruges i yderst begrænset omfang, da man  ellers risikerer alvorlige bivirkninger som for eksempel tynd hud, knogleskørhed, væksthæmning hos børn, forhøjet blodtryk og grå stær.

Der er findes ikke nogen præcis definition af, hvor ’yderst begrænset omfang’ er, men jo længere behandling/større doser/flere indsprøjtninger desto større risiko for bivirkninger.

I den seneste udgave af de Nationale Kliniske Retningslinjer (2015) fra Sundhedsstyrelsen befales det at vælge tabletbehandling frem for depotindsprøjtning, så dosis kan afpasses individuelt for at minimere bivirkninger. Og i en artikel på promedicin.dk (marts 2019) siger Charlotte Ulrik, der er professor i medicinske lungesygdomme ved Københavns Universitet, overlæge på Lungemedicinsk Afdeling og chef for Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital, at man ikke bør bruge indsprøjtninger med binyrebarkhormon. Hun henviser til et studie, der peger på, at behandling i bare to efterfølgende sæsoner giver øget risiko for at få diabetes og knogleskørhed.

Da man mangler at gennemføre flere studier for at kunne finde frem til en absolut grænseværdi, er det fortsat op til den enkelte læge at opveje risikofaktorer som køn, alder, andre sygdomme mm mod effekt/manglende effekt af andre høfeberbehandlinger.

Hyposensibilisering/allergivaccination (indsprøjtning eller tabletbehandling)
EEr symptomdæmpende medicin ikke tilstrækkelig, kan man tale med sin læge om muligheden for en forebyggende behandling, der kaldes hyposensibilisering. Virkningen opstår ved, at man får små mængder af det, man er allergisk overfor. På den måde vænner kroppen sig til det og kan efterhånden tåle mere uden at reagere.  Behandlingen findes både som indsprøjtning og i tabletform. Hvis man forebygger ved hjælp af indsprøjtninger, skal man have en dosis hver uge  over 8-15 uger. Efterfølgende kan man gå efter til vedligeholdelsesbehandling hver anden måned i tre til fem år. Tabletbehandling kræver, at man tager en tablet under tungen hver dag året rundt. Denne form for behandling er især virksom ved birk- og græspollenallergi, men også ved andre former for høfeber (husstøvmide- og katteallergi)

Disse fødevarer kan giver allergiske krydsreaktioner

Nedenfor ses en oversigt over, hvilke fødevarer der hyppigt giver krydsreaktion med forskellige pollentyper. Det er sjældent, at man får symptomer fra alle de fødevarer, der står opført under hver pollentype, ligesom man kan reagere på fødevarer, som ikke står på listen. Brug derfor listen som en vejledning i, hvilke fødevarer man skal være opmærksom på som pollenallergiker. Man kan godt spise de frugter og grøntsager, der ikke giver symptomer, selvom de står under den pollentype, man er allergisk overfor.

Fødevarer, som typisk giver allergiske reaktioner, hvis man har birkepollenallergi
Nødder, æbler (især grønne), kirsebær, pære, fersken, blomme, tomat, gulerod, selleri

Fødevarer, som typisk giver allergiske reaktioner, hvis man har græsallergi
Tomat, peanut, ærter, bønner, melon

Fødevarer, som typisk giver allergiske reaktioner, hvis man har gråbynkeallergi
Rodfrugter: Selleri, jordskokker, krydderurter, melon, solsikkekerner, gulerod, peberfrugt

Kilde: Netdoktor

Se en mere uddybet liste på Astma- Allergi Danmarks hjemmeside

Krydsreaktioner i tal

Hver anden med allergi over for både birke-, græs- og bynkepollen oplever krydsreaktioner

Hver tredje med birkepollenallergi oplever krydsreaktioner

Det er ikke helt så almindeligt i Danmark, at personer, som kun er allergiske over for pollen fra græs eller bynke, oplever krydsreaktioner

Kilde:  http://allergi.astma-allergi.dk/foedevarer/omfoedevareallergi/pollenallergiogmad

KALENDER: Se hvornår forskellige pollen-typer peaker

Heldigvis afgiver træer og græs ikke lige meget pollen i hele sæsonen. Symptomer, der skyldes pollen, følger pollensæsonen, der ser ud som nedenstående:

Hassel: Februar-april
El: Februar-april
Elm: Marts-maj
Birk: April-juni
Græs: Maj-august
Bynke: Juni-august

Kilde: Netdoktor

Se en mere uddybet liste på Astma- Allergi Danmarks hjemmeside

Mere om allergi

Se flere artikler om emnet

Nyt & Sundt - ny viden om din sundhed

Nyt & Sundt produceres i samarbejde med Netdoktor, som er ansvarlig for indholdet og har ophavsret til artiklerne. Artiklerne i Nyt & Sundt belyser ikke nødvendigvis de enkelte emner (herunder symptomer, udredning og behandling) udtømmende, og indholdet må kun bruges som supplement og ikke som erstatning for professional rådgivning og behandling af en faglig ekspert på området. Eksperternes ytringer og eventuelle holdninger er ikke et udtryk for Sygeforsikringen "danmark"s holdning til et givent emne.

Læs mere om Nyt & Sundt

SymptomTjekker

Danmarks første avancerede symptomtjekker, den er udviklet af læger og understøttet af kunstig intelligens. Prøv den anonymt og gratis.

Prøv symptomtjekker

Mere fra Sygeforsikringen "danmark"

Til virksomheder

Tandsundhed er et godt medarbejdergode. Læs mere om fordelene ved en tandforsikring hos "danmark" Erhverv.

Tjek dine symptomer på 2 minutter

Nu kan du helt anonymt og trygt tjekke dine symptomer og få en indikation af, hvad symptomerne kan være tegn på - baseret på kunstig intelligens.

Bliv medlem af danmark

Når du melder dig ind i ”danmark”, giver du dit helbred en forsikring. Og er du først medlem, kan det blive et livslangt bekendtskab, for der er ingen udløbsdato på dit medlemskab.

"danmark" bruger cookies til at samle statistik
For at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse bruger vi cookies til at indsamle statistik. Hvis du ikke vil acceptere det, så tryk 'Nej tak'. Hvis du derimod accepterer det, så tryk 'Jeg accepterer'. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage på siden om cookies.
Læs mere om cookies