Senfølger efter kræft kan påvirke både krop og psyke

I dag overlever flere mennesker kræft end tidligere. Det er en stor succes for sundhedsvæsenet, men det betyder også, at flere lever videre med følger af kræftbehandlingen. Senfølger kan variere meget fra person til person. Nogle oplever kun få og milde gener, mens andre får senfølger, der påvirker både arbejdsliv, relationer og livskvalitet i mange år. Senfølger efter kræft kan være både fysiske, psykiske og sociale – og de optræder ofte samtidig.

- Lægerne er blevet meget bedre til at behandle kræft, og derfor lever mange mennesker længere efter deres sygdom. Men det betyder også, at vi ser flere senfølger end tidligere. Kræftbehandling kan påvirke hele kroppen, siger Christoffer Johansen, der er professor, overlæge og leder af forskningsområdet ved CASTLE – Center for Senfølgeforskning på Rigshospitalet.

Forskellen på bivirkninger og senfølger

Ifølge Sundhedsstyrelsen er en senfølge et symptom eller en sygdom, som opstår i forbindelse med kræft eller en kræftbehandling, og varer ved i lang tid eller bliver kronisk. Det kan være svært at skelne mellem bivirkninger og senfølger, fordi nogle bivirkninger først forsvinder efter måneder eller år.

- Bivirkninger opstår typisk under behandlingen eller kort tid efter, mens senfølger er problemer, der varer ved længe efter behandlingen eller først viser sig senere, siger Christoffer Johansen.

Senfølger kan opstå efter både operation, kemoterapi, strålebehandling, antihormonbehandling og immunterapi. Samtidig spiller din generelle helbredstilstand også ind.

- Kræft kommer sjældent alene. Mange har allerede andre sygdomme, når de får en kræftdiagnose, og det kan påvirke både risikoen for senfølger, og hvordan de viser sig. Derfor er det ikke altid muligt at sige, at en senfølge alene skyldes kræftbehandlingen, siger han.

Frygt, angst og depression

En af de mest almindelige psykiske senfølger er frygt for tilbagefald. Mange bliver ekstra opmærksomme på kroppen og kan tolke helt almindelige kropslige fornemmelser som tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

- Frygten kan blive så stærk, at du undgår aktiviteter eller lever med en konstant uro. Det påvirker livskvaliteten og kan hæmme dig i hverdagen, siger Christoffer Johansen.

Nogle udvikler også angst efter et kræftforløb. Angsten kan hænge tæt sammen med frygten for tilbagefald og en vedvarende bekymring for kroppen. Andre udvikler behandlingskrævende depression. Risikoen for psykiske senfølger kan være større, hvis du tidligere har haft psykiske problemer eller har været særligt belastet under sygdomsforløbet. Hjælp kan blandt andet bestå af samtaler og opfølgning hos egen læge, henvisning til psykolog og i nogle tilfælde medicin mod angst eller depression.

Kemohjerne som senfølge

Mange oplever også det, der populært kaldes kemohjerne. Det dækker over problemer med hukommelse, koncentration og indlæring. Du kan få svært ved at holde fokus, glemme aftaler eller føle, at hjernen arbejder langsommere end før. Det kan være frustrerende og påvirke både arbejde og sociale relationer.

- Problemerne kan begynde under behandlingen eller starte senere. Dog er det bemærkelsesværdigt, at flere undersøgelser har vist, at de såkaldte kemohjerne-symptomer også er set hos kræftpatienter, før de har modtaget behandlingen, men efter at de har fået oplyst, at de skal i kemobehandling. Det tyder på, at symptomerne ikke alene skyldes behandlingen, men også kan hænge sammen med den psykiske belastning, som en kræftdiagnose og et behandlingsforløb kan medføre, siger Christoffer Johansen.

Der findes ikke én bestemt behandling mod kemohjerne, men pauser, struktur i hverdagen og øvelser, der styrker koncentration og hukommelse, kan hjælpe mange. Kognitiv træning har også været afprøvet med succes.

Smerter og nerveskader

Fysiske senfølger er også meget almindelige. Mange lever med vedvarende smerter efter kræft. Smerterne kan skyldes operationer, strålebehandling eller nerveskader. De kan være konstante eller komme i perioder. Neuropati, som skyldes nerveskader efter især kemoterapi, er en almindelig senfølge. Det kan give føleforstyrrelser, prikken, smerter eller nedsat følesans i hænder og fødder.

- Mange beskriver det som at gå på vat eller have handsker på hele tiden. Det kan påvirke både balance og finmotorik. Symptomerne aftager ofte med tiden, men for nogle bliver de varige, siger Christoffer Johansen.

Behandlingen afhænger af årsagen til smerterne og kan blandt andet bestå af smertestillende medicin, fysioterapi, ergoterapi, træning eller behandling i en smerteklinik.

- Selvom vi i dag har gode muligheder for smertebehandling, er der stadig mange, som lever med kroniske smerter efter kræft. Smerterne kan være svære helt at fjerne, for eksempel hvis der er opstået nerveskader eller varige forandringer i vævet efter behandlingen, siger Christoffer Johansen.

Når trætheden ikke går væk

En anden hyppig senfølge er fatigue, som er en særlig form for udtalt træthed, der ikke nødvendigvis forsvinder, selvom du hviler dig eller sover. Trætheden kan påvirke både koncentration, hukommelse og evnen til at klare hverdagsaktiviteter.

- Fatigue er ikke almindelig træthed, men gør, at du kan føle dig fuldstændig drænet for energi og blive hurtigt udmattet af aktiviteter, som du tidligere klarede uden problemer, siger Christoffer Johansen.

Regelmæssig motion, tilpasning af aktiviteter og hjælp til at prioritere energi i hverdagen kan lindre symptomerne. Selvom det kan virke uoverskueligt at være fysisk aktiv, viser forskning, at motion ofte hjælper på fatigue.

Lymfødem kan påvirke hverdagen markant

Lymfødem er en anden kendt senfølge, især efter behandling for brystkræft eller prostatakræft, hvor lymfeknuder er fjernet eller bestrålet. Her ophobes væske i vævet, fordi lymfesystemet er blevet beskadiget.

- Lymfødem kan give hævelse, tyngdefornemmelse og nedsat bevægelighed. Det kan opleves meget invaliderende, siger Christoffer Johansen.

Behandling består typisk af kompressionsærmer eller strømper, øvelser og behandling hos fysioterapeuter med særlig viden om lymfødem.

Seksuelle problemer

Kræft og kræftbehandling kan også påvirke seksualiteten. Man kan miste lysten eller få smerter eller problemer med rejsning og orgasme. Seksuelle problemer er meget almindelige, men mange taler ikke om dem. Samtidig kan problemerne påvirke både selvopfattelse og parforhold.

- Behandlingen afhænger af problemet. Ved rejsningsbesvær kan mænd for eksempel få potensmedicin eller behandling med vakuumpumpe, mens tørre slimhinder og smerter hos kvinder kan afhjælpes med lokal behandling og vejledning. Mange har også glæde af rådgivning hos sexolog eller terapeut, siger Christoffer Johansen.

Søvnproblemer er en almindelig senfølge

Søvnproblemer er ligeledes udbredte. Man kan have svært ved at falde i søvn eller vågne mange gange om natten. Søvnproblemer hænger ofte sammen med både smerter, angst, depression og fatigue.

Behandlingen afhænger derfor også af årsagen til søvnproblemerne. Det kan for eksempel være relevant at få behandling af smerter eller angst eller få rådgivning om søvnvaner, psykologhjælp eller støtte til at skabe en mere stabil søvnrytme.

Senfølger påvirker også arbejdsliv og relationer

Kræftforløb kan også ændre relationer og arbejdsliv. Mange føler sig anderledes end før sygdommen og kan have svært ved at vende tilbage til hverdagen. Nogle oplever, at senfølger påvirker parforholdet, fordi energiniveau, humør eller seksualitet har ændret sig. Andre kan føle sig anderledes end deres omgangskreds og have svært ved at deltage i sociale aktiviteter på samme måde som tidligere.

- For mennesker i arbejde kan det være svært at komme tilbage på samme måde som før. Der kan opstå behov for nye behandlingsforløb, hvis sygdommen vender tilbage, og man må derfor flere gange sygemeldes og starte op igen. Det kan gøre det svært at have et stabilt arbejdsliv, siger Christoffer Johansen.

Hvor kan du få hjælp?

Hvis du oplever symptomer, der påvirker din hverdag efter kræft, er det vigtigt at søge hjælp. Christoffer Johansen anbefaler, at du går til egen læge, som vurderer symptomerne og eventuelt henviser videre.

- Store dele af behandlingen af ukomplicerede senfølger foregår hos egen læge. Men der kommer også flere senfølgeklinikker, hvor mennesker med mere komplekse problemer kan få hjælp, siger Christoffer Johansen.

Du kan blive henvist til en senfølgeklinik gennem egen læge eller den hospitalsafdeling, hvor du er blevet behandlet for kræft. Derudover tilbyder flere patientforeninger rådgivning og støtte.

Senfølger kan være belastende, og derfor understreger Christoffer Johansen, at det er vigtigt at reagere på symptomerne og søge hjælp.

- Du skal ikke tro, at du bare skal lære at leve med det hele alene. I dag ved vi meget mere om senfølger end tidligere, og der findes hjælp og behandling til mange af problemerne, siger Christoffer Johansen.