Tics rammer især drenge

Et pludseligt ryk i skulderen. En trækning i ansigtet eller et ryst med hovedet. Alle er eksempler på ufrivillige muskelsammentrækninger, som personen ikke selv er herre over, og som gentager sig. Det er tics. Tics optræder i to varianter: De kan være simple eller komplicerede. De simple består i enkle bevægelser, hvor kun én muskelgruppe bliver aktiveret. F.eks. et hurtigt løft med skulderen eller en trækning i ansigtet. De komplicerede tics inddrager flere muskelgrupper. Det kan bestå i et ryk med hovedet og på samme tid et lille spjæt med det ene ben. Beskrivelsen er Per Hove Thomsens, som er professor og forsker ved Institut for Klinisk Medicin, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter i Risskov.

- Lettere grader af tics ses hos 10-12 procent af alle drenge, så det må siges at være helt normalt, at de har dem. For langt de fleste vil tic’ene fortage sig af sig selv, som de bliver ældre, siger Per Hove Thomsen.

Lettere grader af tics ses hos 10-12 procent af alle drenge, så det må siges at være helt normalt, at de har dem.

De bagvedliggende årsager til, hvorfor nogen får tics, og hvorfor flest drenge får det, er ikke afklarede.

Hvordan opleves tics?

Tics opstår som en reaktion på en spænding i en muskel – og trangen til at komme af med spændingen i form af en bevægelse. Vi kender den trang, når vi eksempelvis har et prismærke i nakken, og det kradser. Den irriterende følelse skal væk, hurtigst muligt – og vi fører hånden op til nakken og flytter prisskiltet. Vi vælger bevidst at reagere på den måde. For den person, som lider af tics, er muskelsammentrækningen ufrivillig – den sker bare.

Der er stor forskel på, hvor bevidst den enkelte er om sine tics.

- Voksne er som regel meget bevidste om dem. Børn derimod er typisk ikke selv klar over, at de har dem, fortæller Per Hove Thomsen.

Voksne er som regel meget bevidste om dem. Børn derimod er typisk ikke selv klar over, at de har dem.

Voksne kan opleve dem som meget generende, særligt fordi tics kan blusse op i stress-situationer, for eksempel til en eksamen, eller når de skal tale med nogle, de ikke kender. De kan derfor opleve, at tic’ene begrænser dem i sociale situationer. Og nogle føler, at de bliver set ned på af andre.

Behandling af tics

Hvad kan man så gøre for at komme af med tics? Det første skridt er information. For mange med tics er det en lettelse at blive klogere på, hvad de skyldes, og hvad der evt. kan gøres ved dem. Om det er en god ide at gå videre med behandling, afhænger helt af, hvor generende tic’ene er – og i hvor høj grad det påvirker ham eller hende i sociale relationer. Er det tics, som er svære og langvarige, vil man typisk tilbyde behandling. Det samme gælder, hvis de ufrivillige bevægelser kan medføre skader, f.eks. hvis der er tale om kraftige kast med hovedet, som belaster hals og skuldre.

- Derfra er der to typer af behandling. Den ene er at blive bevidst om den spænding i musklerne, som opstår, inden et tic bliver udløst. Ved at opøve den bevidsthed kan man træne sig op til at udsætte tic’ene til et tidspunkt, hvor de ikke forstyrrer så meget. For eksempel til efter man har taget ordet til et møde, siger Per Hove Thomsen.

En anden strategi er at lave en modsatrettet bevægelse end den, et tic består i. Hvis det eksempelvis er at sparke ud med benet, så kan man modvirke den bevægelse ved samtidig at forsøge at bøje i knæet. På den måde vil bevægelsen af de tics blive mindre, og han eller hun får en grad af kontrol. Samtidig vil det mindske ubehaget af de ufrivillige bevægelser.

Hvis ikke de to måder at få mere kontrol over tic’ene virker, kan man også behandle med medicin. Den består i små doser psykofarmaka. Stoffet påvirker de signalstoffer, som styrer motorikken, og som gør en i stand til at dæmpe trangen til at reagere på muskelspændingerne med tics.

- Vi prøver altid de andre metoder, før vi behandler med psykofarmaka. Og vi er meget tilbageholdende med at give det til børn, det sker kun meget sjældent, understreger professoren.

Tourettes syndrom

Når komplicerede motoriske tics, dvs. tics, som består af mere end én bevægelse, er kombineret med lydtics, har man diagnosen Tourettes syndrom. Mennesker med Tourettes syndrom kan sige det samme ord igen og igen, enten et, som personen selv har sagt, eller et, samtalepartneren lige har sagt. Det kunne være bøgeskov, bøgeskov, bøgeskov. De ufrivillige ord kan også være upassende, såsom fuck, lort, idiot, ord som ikke giver mening i situationen. Desuden kan lydtic’ene bestå i gentagne lyde, såsom host, grynten eller rømmen.

- Tourettes syndrom er typisk meget generende, både for personen selv og for omgivelserne, og er så udtalte, at de er socialt invaliderende. En del personer med lidelsen har også diagnoserne ADHD eller tvangshandlinger, uddyber Per Hove Thomsen.

Tourettes syndrom er typisk meget generende, både for personen selv og for omgivelserne, og er så udtalte, at de er socialt invaliderende.

Når der er tale om Tourettes syndrom, vil man oftest først behandle for de andre diagnoser, hvis der er sådan nogen. Ved Tourettes syndrom er behandlingen af selve tic’ene de samme, som beskrevet ovenfor.

Symptomerne viser sig som regel hos børn, når de er i 6-7 års alderen, og tre ud af fire er drenge – hvorfor vides ikke. Dansk Tourette Forening anslår, at omkring 5.000 i Danmark har lidelsen.