Vigtigt at opdage tarmkræft, før du får symptomer

Tarmkræft (cancer coli og cancer recti) er den tredje hyppigste kræftform i Danmark. Sygdommen rammer begge køn, dog lidt flere mænd end kvinder. Du kan få tarmkræft hele livet, men den hyppigste forekomst er efter 50-års alderen. Sygdommen topper ved 71 år.

Tarmkræft er længe symptomfri, så derfor er det vigtigt at deltage i screeningen for tarmkræft, fordi kræften kan opdages, før den giver symptomer.

Tarmkræft – dvs. kræft i tyk- eller endetarmen – skyldes forandringer i slimhindecellerne i tarmen. Ifølge overlæge på Kirurgisk Afdeling på Randers Regionshospital, Knud Thygesen, er der forskellige faktorer, der øger risikoen for at få sygdommen.

- Nogle undersøgelser tyder på, at diabetes 2 øger risikoen for tarmkræft. Studier viser også, at du kan risikere at få tarmkræft af rygning og alkohol, siger Knud Thygesen.

Der er sikker evidens for, at der er en sammenhæng mellem fedme og tarmkræft. Det viser en stor metaanalyse*. Her er en forøget risiko på 41 procent ved BMI ≥30 sammenlignet med normalvægtige.

Kun få studier har undersøgt sammenhængen mellem forskellige typer af kød og tarmkræft, men det tyder på, at især kød fra okse og lam øger risikoen, mens det er mere usikkert med svinekød, ifølge Knud Thygesen.

Arvelig tarmkræft

Tarmkræft er ikke så arveligt, som man måske skulle tro. Det er et godt stykke under fem procent af alle tarmkræfttilfælde, der skyldes arvelighed.

- Hvis du har 1. grads slægtninge – altså bedsteforældre, forældre, søskende og børn – med tarmkræft, har du øget risiko for selv at få denne form for kræft. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at du får kræft. Hvis flere i din familie er eller har været ramt af tarmkræft, vil de raske familiemedlemmer typisk blive tilbudt en kikkertundersøgelse (koloskopi) af tyktarmen hver andet eller hvert femte år, siger Knud Thygesen.

Screening for tarmkræft

Et af de første tegn på tarmkræft kan være blod i afføringen, der ofte er usynligt. For at kunne konstatere, om der er blod i afføringen, er det nødvendigt, at en afføringsprøve sendes til undersøgelse på et laboratorium.

Alle danskere mellem 50 og 74 år bliver tilbudt en undersøgelse af deres afføring for blod hvert andet år. Det foregår ved, at du får tilsendt et prøvesæt og selv skal tage en afføringsprøve. Herefter sender du prøven til undersøgelse på et laboratorium, der undersøger afføringen for spor af blod. Hvis der er blod i afføringen, kan blødningen stamme fra en godartet polyp i tarmen eller fra en kræftknude.

Læs artiklen om Screening for tarmkræft.

Symptomer på kræft i tarmen

Ligesom ved andre kræftformer kan du opleve vægttab og generel utilpashed. De mest almindelige symptomer på tarmkræft er mavepine, afføringsforstyrrelser, diarré og forstoppelse. Blodmangel kan også være et symptom på tarmkræft.

- Tarmkræft er længe symptomfri, så derfor er det vigtigt at deltage i screeningen for tarmkræft, fordi kræften kan opdages, før den giver symptomer. Der er langt større mulighed for overlevelse, hvis kræften opdages så tidligt som muligt i forbindelse med en screening.

- Screeningen opdager dels kræft og dels forstadier – dvs. endnu godartede polypper med celleforandringer, som med tiden (5-8-10 år) kan udvikle sig til kræft. Derfor fjernes disse polypper ved koloskopi, og du følges med regelmæssige kontrolkoloskopier efterfølgende, siger Knud Thygesen.

Screeningen for tarmkræft forhindrer omkring 150 tarmkræftdødsfald om året.

Før screening blev indført, blev tarmkræft først opdaget, når man havde symptomer, og det betød, at kræftknuderne havde haft tid til at vokse sig større. Nu hvor screening er kommet, fanges kræften tidligere, så kræfttilfældene er mildere med mindre kræftknuder end tidligere.

- Screeningen for tarmkræft forhindrer omkring 150 tarmkræftdødsfald om året. Vi håber på, at screeningen på sigt vil føre til, at endnu flere overlever tarmkræft, siger Knud Thygesen.

Tjek dine symptomer på: https://symptomtjekker.dk/

Koloskopi – kikkertundersøgelse af tarmen

Hvis din screening viser blod i afføringen, eller du har symptomer, vil du få foretaget en kikkertundersøgelse af tarmen – en koloskopi. Ved denne undersøgelse føres en kikkert op i tarmen, og lægen foretager vævsprøver, hvis han har mistanke om kræft.

Ved koloskopien kan man ud over en kræftknude finde polypper i tarmen. En polyp er en udvækst fra slimhinden i tarmen. Disse polypper er for langt størsteparten godartede og kan fjernes i forbindelse med koloskopien. Det er vigtigt at fjerne alle polypper, da nogle med tiden kan udvikle sig til kræft.

Hvis koloskopien viser, at der er kræft i tarmen, skal du igennem flere undersøgelser. Ved hjælp af CT-scanning undersøges lever, lunger og mave for at konstatere, om kræften har spredt sig, hvor stor knuden er, og hvor den sidder mere præcist. Herefter kan man så tage stilling til, om knuden kan fjernes ved en operation.

Risiko ved koloskopi

I forbindelse med koloskopi er der en lille risiko for, at der kan gå hul på tarmen. Det vil ske for 1 ud af 1000 patienter.

- Hvis det sker, er der to scenarier: 1. Oftest er hullet så lille, at der ikke skal gøres noget, fordi hullet lukker sig af sig selv. 2. Hullet er så stort, at man er nødt til at operere. Her kan hullet på tarmen for eksempel være opstået, fordi der fjernes en stor polyp. I de fleste tilfælde kan man nøjes med at sy hullet. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne et stykke af tarmen og enkelte gange lave en midlertidig stomi, der siden kan fjernes. Bagefter kan man fungere som før, siger Knud Thygesen.

Operation ved tarmkræft

Hvis du har kræft i tyktarmen, og kirurgen vurderer, at den kan fjernes ved en operation, vil kirurgen fjerne et stykke af tyktarmen og de lymfeknuder, der ligger i nærheden. De to tarmender sys derefter sammen. I de fleste tilfælde vil du efter operationen kunne fungere som før sygdommen.

Hvis du har kræft i endetarmen, kan det i nogle tilfælde være svært at foretage en sammensyning. Det gælder for eksempel, når kræftknuden sidder under fem centimeter fra endetarmsåbningen. Her fjerner man i stedet hele endetarmen og laver en stomi. Ved en stomi føres tarmen ud gennem en åbning i bugvæggen, så afføringen kommer ud i en pose, der er klistret på huden omkring stomien.

Efter en operation for tarmkræft er risikoen for tilbagefald inden for 5 år mellem 13 og 31 procent.

Senfølger efter operation

Ved kræft i endetarmen kan der opstå komplikationer, hvis nerverne, der går til blæren eller kønsorganerne, beskadiges. Mænd kan opleve rejsningsproblemer, og kvinder kan få smerter ved samleje. Kvinder kan også få problemer med vandladning. Hos begge køn kan en operation give problemer med at komme af med afføringen på én gang, fordi nogle af nerverne påvirkes efter operationen, og tarmen er blevet kortere. Derfor kan meget hyppige toiletbesøg præge hverdagen.

På nogle universitetshospitaler er der oprettet senfølgeklinikker med speciale i behandling af disse symptomer.

Kemoterapi efter operation

I nogle tilfælde vil kemoterapi efter operationen komme på tale for at nedsætte risikoen for tilbagefald. Det gælder, hvis kræften er vokset igennem tarmvæggen eller har spredt sig til lymfeknuder i nærheden af kræftknuden. Kemoterapien varer i disse tilfælde normalt tre til seks måneder.

Hvis kræftknuden ikke kan fjernes ved en operation, vil du blive tilbudt kemoterapi.

Kontrol efter operation

Efter en operation for tarmkræft, vil du blive indkaldt til kontrol på hospitalet. Her undersøges du for, om der er kommet nye polypper, en ny kræftknude eller om den fjernede kræftknude har spredt sig til lever eller lunger. Det sker ved en koloskopi hvert 5. år efter operationen, indtil man fylder 75 år, og ved CT-scanninger 1 og 3 år efter operationen.

Er du opereret for endetarmskræft, tilbydes du derudover kikkertundersøgelse af endetarmen hvert ½ år de første 2 år og ved 3 års kontrollen.

Risikoen for tilbagefald af kræften er størst i løbet af de første to-tre år efter endt behandling. Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Nyt lovende projekt

Hvis du har en kræftknude i din tarm, vil der være spor efter den i form af små protein-stumper fra DNA’et i kræftknuden – såkaldt cirkulerende tumor DNA – som kan ses i en blodprøve. Et nyt videnskabeligt projekt er ved at undersøge, om man fremover vil kunne nøjes med en blodprøve som kontrol, efter at man har fået fjernet en kræftknude. Knud Thygesen forklarer:

- Protein-stumperne i blodet ’afslører’ tilbagefald af kræften. Ved at tage en blodprøve et stykke tid efter operationen, hvor al kræft er fjernet, vil disse protein-stumper ikke længere være i blodet. Håbet er, at en blodprøve kan bruges fremover til kontrol og tidlig opsporing af kræfttilbagefald.

Knud Thygesen understreger, at der endnu kun er tale om et videnskabeligt projekt, og at metoden ikke bruges i praksis.

- De endelige resultater foreligger ikke endnu, men det ser meget lovende ud, siger Knud Thygesen.

*Kilde: https://dccg.dk/