Det klør. Det svier. Huden er rød, tør og irriteret – og ofte følger også frustration, bekymringer og træthed med. Atopisk eksem er en kronisk hudsygdom, der kan påvirke dit velbefindende og din hverdag. Selvom sygdommen ofte forbindes med børn, lever en del voksne også med atopisk eksem, der tidligere blev kaldt børneeksem. Det anslås, at 5-8 % af voksne danskere har sygdommen.
Har én forælder sygdommen, er din risiko fordoblet, og hvis begge dine forældre har haft atopisk eksem, stiger risikoen yderligere
Den gode nyhed er, at der i dag findes effektive behandlingsmuligheder, som kan dæmpe symptomerne og give dig en markant bedre livskvalitet. Sådan lyder det fra Christian Vestergaard, klinisk lærestolsprofessor og overlæge, dr.med., ph.d. ved Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Hvad er atopisk eksem?
- Når du har atopisk eksem, er huden meget tør, fordi den mangler fedtstoffer og blandt andet kan have lavere niveauer af ceramider – stoffer, der normalt hjælper med at holde huden smidig og beskyttet, siger Christian Vestergaard.
Samtidig kan du have en genetisk variation, som påvirker de proteiner, der holder hudens celler tæt sammen.
- Du kan forestille dig hudens yderste lag som et tæt vævet net – lidt som pileflet – hvor cellerne normalt ligger tæt og beskytter mod omgivelserne. Hvis disse “bindinger” mellem cellerne er svagere, bliver hudbarrieren mere utæt. Det betyder, at huden lettere mister fugt og tørrer ud, samtidig med at irritationsstoffer og påvirkninger udefra lettere trænger ind i huden. Det er med til at gøre huden mere følsom, kløende og tilbøjelig til eksem, forklarer Christian Vestergaard.
Ved atopisk eksem opstår der også betændelsesreaktioner i huden (inflammation), hvor immunceller strømmer til. Det giver rødme, kløe og udvidede blodkar og forværrer yderligere hudens barrierefunktion. Netop sammenhængen mellem en svækket hudbarriere og et overaktivt immunsystem er central for atopisk eksem.
Årsager til atopisk eksem
De præcise årsager til atopisk eksem er ikke fuldt klarlagt, men genetik spiller en stor rolle. Hvis dine forældre har haft eksem, øges din risiko betydeligt.
- Har én forælder sygdommen, er din risiko fordoblet, og hvis begge dine forældre har haft atopisk eksem, stiger risikoen yderligere, siger Christian Vestergaard.
Selvom de fleste får atopisk eksem i barndommen, kan sygdommen også debutere i voksenalderen. Nogle udvikler først symptomer i 30’erne, 40’erne eller endnu senere – i sjældne tilfælde endda i 60-70-årsalderen.
Det er vigtigt at understrege, at atopisk eksem ikke i sig selv er en allergisk sygdom. Men ifølge Christian Vestergaard øger atopisk eksem din risiko for at udvikle allergi. En forklaring kan være, at hudbarrieren er mere utæt, så huden i højere grad kommer i kontakt med allergener fra omgivelserne, for eksempel stoffer i luften eller i det, huden udsættes for. Det kan øge risikoen for, at kroppen bliver overfølsom over for stoffer i omgivelserne, som ellers normalt ikke ville give en reaktion.
Hvis du både har allergi og atopisk eksem, kan allergiske reaktioner – for eksempel ved kontakt med noget, du ikke kan tåle – være med til at forværre dit eksem.
Konsekvenser for livskvaliteten
Atopisk eksem er langt mere end et kosmetisk problem. Den vedvarende kløe kan være intens og belastende, og mange oplever søvnproblemer, fordi kløen ofte tiltager om natten. Manglende søvn påvirker energiniveau, koncentration og humør – og kan i sig selv forværre oplevelsen af sygdommen.
- Når du lever med en synlig hudlidelse, kan det også påvirke dit psykiske velbefindende. Eksemet sidder ofte på synlige områder som ansigt, hals og hænder, og det kan føles stigmatiserende. Nogle oplever at blive mødt med misforståelser, kommentarer eller i værste fald diskrimination. Det kan påvirke selvværd, sociale relationer og arbejdsliv, siger Christian Vestergaard.
Hvis din hud er øm, kløende og irriteret, kan berøring føles ubehagelig, og det kan skabe afstand i et parforhold. For nogle betyder eksemet, at de trækker sig fra sociale sammenhænge eller aktiviteter, fordi de føler sig utilpasse med deres hud.
Hvad kan forværre atopisk eksem?
Der findes ikke én enkelt faktor, der udløser eller forværrer atopisk eksem hos alle. Sygdommen varierer fra person til person, og dine triggere kan være anderledes end andres.
Kulde og tør luft er dog velkendte forværrende faktorer. Vintermåneder med frostgrader og lav luftfugtighed kan gøre huden endnu mere tør og sårbar. Også hyppig håndvask, varmt vand og produkter som sæbe, håndsprit og rengøringsmidler kan forværre symptomerne, fordi de fjerner hudens naturlige fedtstoffer og udtørrer huden.
Når det gælder kost, er der ikke dokumentation for, at bestemte fødevarer generelt forværrer atopisk eksem. Christian Vestergaard anbefaler derfor, at du følger de almindelige kostråd frem for at udelukke fødevarer uden lægelig grund. Hvis du har en dokumenteret fødevareallergi, kan de fødevarer, du ikke kan tåle, være med til at forværre dit eksem, og det giver derfor god mening at undgå dem.
Nogle oplever, at sollys lindrer symptomerne, mens andre ikke mærker forskel. Det er dog vigtigt at beskytte huden mod overdreven sol, primært af hensyn til hudkræftrisiko – ikke fordi solen i sig selv er farlig for eksemet.
Sådan behandler du atopisk eksem
Behandlingen af atopisk eksem tager udgangspunkt i det, der kendetegner sygdommen – nemlig tør hud, en svækket hudbarriere og betændelsesreaktion i huden.
Grundstenen i al behandling er fedtcremer. Da huden mangler fedtstoffer, er det afgørende at tilføre fugt og fedt dagligt for at styrke hudbarrieren.
- En creme med et højt fedtindhold – gerne omkring eller over 20 % – er ofte førstevalg ved behandling af eksemet. Det vigtigste er, at du finder en creme, du kan lide at bruge, og at du anvender den konsekvent, typisk 1-2 gange dagligt. En effektiv creme behøver ikke være dyr, siger Christian Vestergaard.
Hvis fedtcremer ikke er tilstrækkelige, suppleres behandlingen ofte med medicinske cremer med binyrebarkhormon. Disse virker ved at dæmpe betændelsesreaktionen i huden og kan hurtigt reducere rødme og kløe. Fordelen ved lokal behandling er, at medicinen påføres direkte dér, hvor eksemet er.
Ved moderat til svær atopisk eksem kan der være behov for tabletbehandling, som påvirker immunsystemet mere bredt. Behandlinger som methotrexat, ciclosporin og azathioprin har været anvendt i mange år og kan regulere det overaktive immunrespons.
De seneste 10 år er der sket en stor udvikling i behandlingen af atopisk eksem. Nye biologiske lægemidler og såkaldte små molekyler, herunder JAK-hæmmere, kan målrette specifikke dele af immunsystemet og har vist god effekt hos mange med svær eksem. Ifølge de gældende anbefalinger vil læger ofte afprøve mere traditionelle behandlinger først, før der eventuelt skiftes til biologisk behandling.
Behandling af atopisk eksem
Fugtighedscreme
Brug en fed fugtighedscreme for at holde huden sund og smidig. I nogle tilfælde er fed fugtighedscreme tilstrækkelig behandling.Lokalbehandling
Creme med binyrebarkhormon er førstevalg i behandlingen af mild atopisk eksem. Alternativt kan du bruge tacrolismus- eller pimecrolismus-salve.Systematisk behandling
Er lokalbehandling ikke nok, er immundæmpende tabletter eller sprøjter næste skridt. Denne behandling fås hos en hudlæge.Biologisk behandling
Biologisk behandling hæmmer overaktiviteten i immunforsvaret. Det fås på hospitalet.
Hvor kan du få hjælp?
Hvis du har mistanke om, at du har atopisk eksem, kan du kontakte din praktiserende læge. Lægen kan stille diagnosen og igangsætte behandling, typisk med fugtighedscremer og binyrebarkhormoncremer.
Hvis behandlingen hos egen læge ikke er tilstrækkelig, eller hvis dit eksem er mere udbredt eller svært, kan du blive henvist til en hudlæge.
Ved svære tilfælde kan yderligere udredning og avanceret behandling foregå på en dermatologisk afdeling på hospitalet, hvor der er adgang til specialiserede behandlinger som biologiske lægemidler.
Løbende kontrol er vigtig, fordi sygdommen kan variere over tid. Du kan have perioder med behov for mere intensiv behandling og andre perioder med færre symptomer.
Realistiske forventninger til behandlingen
Atopisk eksem er en kronisk sygdom, og for de fleste handler behandlingen om at kontrollere symptomerne – for sygdommen kan ikke helbredes.
Mildt eksem kan hos nogle aftage med alderen, især hvis det har været til stede siden barndommen. Hos voksne med vedvarende eller svær eksem er målet typisk at opnå god symptomkontrol og en hverdag med færrest mulige gener.
- Med den rette behandling kan langt de fleste opnå en markant reduktion i kløe, udslæt og gener. Målet er, at du kan leve et normalt liv, selvom du har atopisk eksem.
En vigtig del af behandlingen er også din egen indsats i hverdagen. Regelmæssig brug af fugtighedscreme, opmærksomhed på udtørrende faktorer og hurtig behandling af opblussen kan gøre en stor forskel. Selvom mange synes, det er besværligt at smøre sig dagligt, er netop den konsekvente hudpleje en af de mest effektive måder at forebygge forværringer på.
- At leve med atopisk eksem kan være en udfordring, men sygdommen behøver ikke styre dit liv. Med den viden og de behandlinger, der findes i dag, har de fleste gode muligheder for at holde symptomerne nede og bevare livskvalitet, siger Christian Vestergaard.
jnljn
Myter og fakta om atopisk eksem
Kilde: Christian Vestergaard, overlæge og professor, Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital.
-
1. Myte eller fakta: Man vokser altid fra atopisk eksem.
Svar: Myte og fakta.
Ved mild eksem vil langt de fleste opleve, at deres symptomer bliver mindre, efterhånden som de bliver ældre, og at de vokser fra det. Dem med svær eksem vil ofte have det hele livet. Sygdommen kan variere over tid, og nogle oplever perioder med få symptomer og andre med opblussen.
-
2. Myte eller fakta: Atopisk eksem smitter.
Svar: Myte.
Atopisk eksem er en kronisk hudsygdom, der opstår indefra og hænger sammen med hudbarriere og immunsystem. Det er ikke en infektion og kan derfor ikke smitte ved berøring, tæt kontakt eller fælles brug af fx håndklæder.
-
3. Myte eller fakta: Man bør bade så lidt som muligt, hvis man har atopisk eksem.
Svar: Myte (med nuancer).
Du må gerne bade, men det er vigtigt at tage korte, lunkne bade og bruge milde, uparfumerede produkter. Det afgørende er, at du smører huden ind i fedtcreme bagefter, så huden ikke udtørrer yderligere.
-
4. Myte eller fakta: Atopisk eksem er det samme som allergi
Svar: Myte.
Atopisk eksem er ikke i sig selv en allergisk sygdom. Men hvis hudbarrieren er svækket, kan du have øget risiko for at udvikle allergier, og allergiske reaktioner kan forværre eksemet, hvis du udsættes for noget, du ikke kan tåle.
-
5. Myte eller fakta: Fugtighedscreme er kun nødvendig, når huden blusser op.
Svar: Myte.
Daglig brug af fedtcreme er en grundbehandling, også når huden ser rolig ud. Regelmæssig hudpleje styrker hudbarrieren og kan forebygge nye udbrud samt mindske behovet for medicinsk behandling.
Mere om huden
Se flere artikler om emnet
Jagten på den helt rigtige ‘tan’ øger risikoen for hudkræft
Flere unge danskere bruger UV-indekset som et ’bruningsbarometer’ i stedet for en advarsel. Men jagten på den perfekte kulør er en farlig dille, ...
Hudsult: Savner du fysisk berøring?
Hvis du ikke har så meget fysisk kontakt med andre i hverdagen, længes du måske efter at blive rørt ved. Her kan du læse om hudsult, konsekvenser ...
Derfor får du åreknuder
Kønne er de ikke, åreknuder. Men de er ufarlige, og behandling er typisk ikke nødvendig. Men har man gener, er der skånsomme behandlingstilbud.