Behandling af KOL

KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. At sygdommen er kronisk betyder, at man aldrig bliver helt rask, og man skal derfor leve med sygdommen og tage hensyn resten af livet. At den er obstruktiv betyder, at man er dårlig til at tømme lungerne hurtigt for luft. Det kan medføre, at man bliver forpustet, når man anstrenger sig.

Der findes mange gode behandlinger af KOL. De allerbedste behandlinger er rygestop og fysisk aktivitet. Herudover er behandling med inhalationsmedicin og en korrekt ernæring vigtig. Samlet set kan behandlingerne bedre forløbet af KOL-sygdommen på længere sigt, blandt andet ved at mindske symptomerne fra sygdommen, bedre livskvaliteten og nedsætte risikoen for at få opblussen i sygdommen.

Hvis man har KOL, er det ekstra vigtigt at holde helt op med at ryge. Selv et par cigaretter om dagen fører til øget slimdannelse og nedbrydning af lungevævet.

I det følgende gennemgås principperne for KOL-behandling med hovedvægt på rygestop og på behandling med medicin.

Målet med behandling af KOL

Målet med behandlingen er først og fremmest:

• Mindske eventuelle symptomer.

• Forhindre at sygdommen forværres.

• Forebygge pludselig opblussen i sygdommen.

Rygestop – det vinder du

Hvis man har KOL, er det ekstra vigtigt at holde helt op med at ryge. Selv et par cigaretter om dagen fører til øget slimdannelse og nedbrydning af lungevævet.

Tobakken svækker også lungernes immunforsvar, og dermed øges risikoen for lungeinfektion, som kan føre til opblussen i KOL-sygdommen.

Herudover medfører rygning en forringelse af blodets evne til at optage og transportere ilt rundt i kroppen.

Hvis man har KOL, fører rygestop til:

• Mindre åndenød.

• Mindre hoste og slim i lungerne.

• Færre lungeinfektioner.

• Nedsat risiko for at KOL-sygdommen forværres.

Som ”ekstra-gevinst” medfører rygestop nedsat risiko for at udvikle hjertesygdom, åreforkalkning og lungekræft. Umiddelbart efter rygestop kan det være lidt sværere at hoste slim op fra lungerne, men det fortager sig i løbet af et par uger.

Hjælp til rygestop

Det kan være rigtig svært at holde op med at ryge, da mange rygere er psykisk og fysisk afhængige af tobak. Den psykiske afhængighed skyldes, at tobaksrygning ofte forbindes med noget festligt, rart og afslappende. Derfor er motivation det vigtigste middel til at bryde den psykiske afhængighed. Man skal selv have et stærkt ønske om at holde op, hvis det skal lykkes. Den fysiske afhængighed skyldes, at kroppen vænner sig til og har svært ved at undvære nikotinen.

I mange kommuner er der rygestopkurser, hvor man kan få rådgivning og støtte til at holde op med at ryge. Den fysiske afhængighed kan lettere brydes, hvis man i forbindelse med rygeophør erstatter nikotinen fra tobakken med nikotin fra de nikotinprodukter, som kan købes i håndkøb. Bortset fra at være vanedannende er nikotin i sig selv ikke videre sundhedsskadelig, men tobaksrøgen indeholder en masse andre skadelige stoffer.

Nikotin findes som plaster, tyggegummi, sugetablet, inhalator og næsespray.

Der findes også receptpligtige tabletter, som kan fås gennem lægen. De hjælper til rygestop ved at nedsætte trangen og lysten til at ryge. En kombination af rådgivning og hjælpemidler øger chancerne for et rygestop.

Medicin til KOL

Der findes forskellige former for medicin til behandling af KOL. De mest almindelige typer er forskellige former for inhalationsmedicin. Nogle af medikamenterne er de samme, som man anvender til behandling af astma, mens andre er specielt udviklet til KOL.

Inhalationsmedicin

Den bedste og mest effektive medicinske behandling er inhalationsmedicin, som virker direkte nede i luftvejene og derfor har færre bivirkninger end tabletter. I nogle inhalatorer findes der kun ét medikament - i andre har man samlet flere forskellige typer medikamenter. Fordelen er, at man så kan nøjes med kun at skulle inhalere fra én inhalator.

For at virke efter hensigten skal inhalationsmedicin inhaleres korrekt. For alle inhalatorer gælder, at man altid skal tømme lungerne helt for luft, inden man inhalerer medicinen, og at man altid skal holde vejret et par sekunder efter, man har inhaleret medicinen.

Inhalationsteknikkerne er forskellige, for de inhalatorer der findes, men generelt kan man sige følgende:

• Medicin i pulverform er den mest almindelige form for inhalationsmedicin. Pulveret skal inhaleres så hurtigt og så længe som muligt, så pulveret bliver suget helt ned i lungerne. Der findes mange forskellige typer pulverinhalatorer på det danske marked.
  

• Almindelig inhalationsspray var tidligere den mest almindelige form for inhalationsmedicin, men er nu blevet fortrængt af pulverinhalatorer. Nogle (men ikke alle) sprays skal rystes inden brug. Man skal inhalere sprayen i samme sekund, som man trykker på beholderen for at frigive en dosis medicin. Det er lettere, og der kommer mere medicin ned i lungerne, hvis man anvender sprayen sammen med en åndingsbeholder (spacer).
  

• Blød spray er en videreudvikling af den almindelige inhalationsspray. Medicinen kommer langsommere ud af inhalatoren end ved den almindelige spray. Blød spray er generelt nemmere at anvende end almindelig spray, og en stor del af medicinen kommer ned i lungerne.
  

• Inhalationsapparater kan forstøve flydende medicin til små partikler, som så inhaleres. Inhalationsapparater gør det muligt at give store mængder medicin på én gang, og de anvendes helt overvejende på hospitaler til at give patienter akut-virkende medicin.

Der findes mange forskellige inhalationsmedikamenter. Hvis man har svær eller meget svær KOL, har man som regel behov for flere typer inhalationsmedicin samtidig. Man kan opdele medikamenterne i 2 hovedtyper:

• Forebyggende medicin som skal tages hver dag, og som virker ved at forbedre lungefunktionen, mindske åndenøden, bedre livskvaliteten og ved at nedsætte risikoen for en opblussen i KOL-sygdommen.
  

• Akut lindrende medicin virker med det samme og kan anvendes, hvis man pludselig får (mere) åndenød.

Forebyggende medicin

Grundstenene i KOL behandlingen er, udover rygestop og fysisk træning, forebyggende inhalationsmedicin. De senere år er man gået mere og mere i retning af forebyggende behandling og har fjernet sig fra akut, lindrende behandling.

Den forebyggende medicin skal inhaleres hver dag. Den virker ved at forbedre lungefunktionen, mindske åndenøden, bedre livskvaliteten og ved at nedsætte risikoen for en opblussen i KOL-sygdommen. Hos de fleste personer med KOL virker den forebyggende medicin godt, men der er enkelte, som ikke mærker den store forskel. De fleste oplever, at medicinen giver dem mindre åndenød i hverdagen, at de kan gå længere, før de må holde pause, og at de er mindre trætte.

Akut lindrende medicin

Denne type medicin kaldes også for anfalds-medicin. Den skal inhaleres, hvis man får (forværring af) åndenød. Den virker i løbet af få minutter og kan ved behov anvendes flere gange daglig.

Andre typer medicin

Ved svær KOL med hyppig opblussen af sygdommen kan man tage tabletter, som nedsætter risikoen for opblussen.

Akut opblussen af svær eller meget svær KOL behandles som regel med antibiotika (penicillinlignende stoffer) for at bekæmpe infektion. Relativt ofte suppleres antibiotika-behandlingen med binyrebarkhormon-tabletter, som dæmper den irritationstilstand, som infektionen udløser i lungerne.

Iltbehandling

Ved meget svær KOL kan der opstå iltmangel i blodet. Hvis det sker, kan man behandle med løbende ilttilskud, som typisk gives stort set hele døgnet via et næsekateter. Behandlingen med ilt er livsforlængende og øger livskvaliteten ved at afhjælpe træthed og øge funktionsniveauet.